Historisk Samfund for Sydøstjylland
Rundt om i landet udgiver de mange lokalhistoriske arkiver og historiske samfund deres årbøger. Med bidrag fra såvel historikere som fra lokale ildsjæle og fortællere. Ofte med en perlerække af artikler. 2022 årbogen fra ”Historisk Samfund for Sydøstjylland” er et fint eksempel på dette.
Af Erik Ingemann Sørensen
Befrielsen, en henrettelse, en banebrydende radiofabrikant, skibs- og bådebyggeri er nogle af de emner, der berettes om i ”Livet og historien i Sydøstjylland 2022”. Det geografiske område, årbogen dækker, er det tidligere Vejle Amt bestående af Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle Kommune. Plus den tidligere Nørre Snede Kommune.
Da lærken letted
En af de hvide busser med danske og norske Kz-fanger foran Bredal Kro. Foto: Vejle Stadsarkiv
Et tegn på, at krigen nærmede sig sin afslutning i foråret 1945, var de mange hvide busser, der i lange rækker kørte over grænsen ved Kruså med kurs nordover. Nogle af disse gjorde holdt ved Bredal Kro, der ligger godt otte kilometer nordøst for Vejle. Førstelærer Kristian Hvelplund citeres i årbogen for følgende: ”Nu blev der travlt på kroen og i den nærmeste omegn, hvorfra der kom mange for at hjælpe: Smørrebrød blev fremskaffet i uanede mængder, og en mand blev sendt til Hedensted på cykel med to spande for at hente fars og medisterpølse. (En tur på i alt godt 15 kilometer. Anmelderens note). Herefter glødede komfuret i køkkenet på kroen i fire timer, indtil den første ”hvide bus” ankom om morgenen.” (s.30 f.)
Artiklen giver også flere spændende fortællinger om de fem onde år og understreger, hvor vigtigt det er, at generationerne, der oplevede dem, får fortalt deres historie, mens tid er.
Hovedet sat på pæl i tre dage
Årbogens grufulde historie udspilles på Fredericia Fælled den 13. september 1831. Her blev den 31-årige Juliane Marie Frederiksdatter halshugget i fuld offentlighed. Hun var blevet dømt for at have slået sin mand ihjel med arsenik. Det havde været et skidt ægteskab, og nu var Juliane Marie blevet betaget af en matros og ville skilles. Men ægtemanden sagde nej. Så måtte han jo ryddes af vejen.
Halshugning med økse. Højre hånd er hugget af, nu er det hovedet. Det anbringes på pælen, hvor hånden ses under hjulet. Herefter blev liget begravet ved henrettelsesstedet, da det ikke måtte komme i hellig jord – altså på kirkegården.
Rettergangen beskrives oprindeligt over 80 sider. I disse kan man læse om det triste sagsforløb. Dommen ankes til landsoverretten i Viborg. Her stadfæstes dommen fra Herredsretten. Inden Juliane Marie skulle halshugges, skulle hun knibes med glødende tænger tre gange. Men takket være kongens indgriben - det var Christian den 8. - slap hun for dette.
Matrosen, Peder Nielsen, havde tilsyneladende givet hende ideen med at forgive manden. Juliane Marie forklarede dog, at hun havde været alene om ideen. Så denne Peder Nielsen ikke skulle dømmes for meddelagtighed. Alligevel fik han en dom: ”i Betragtning af hans Ungdom, en Alder af 22 Aar og han ikke forhen er Tiltalt eller straffet…” (s.30). Det kunne tyde på rettens positive holdning over for ham. Men næ, næ. Dombogen fortsætter: ”… blive at bestemme til Tugthuus Arbejde for Livstid…” I 1846 bliver han benådet af kongen og vendte hjem til Skærbæk (Mellem Fredericia og Kolding). (s.30)
Artiklen er skrevet af Henrik Nedergaard Olsen.
”Tak fordi jeg måtte komme ind i Deres Stue”
Sætningen stammer fra Retsforbundets Viggo Starcke, der i 1950 udnyttede radiomediet så godt, at hans parti fordoblede mandattallet fra seks til 12. John Juhler Hansen skriver om Arena Fjernsyn, der blev skabt af Horsens-familien Hede Nielsen. I 1928 begyndte Leif Hede Nielsen at producere radioapparater i et hjørne af faderens cykelfabrik. Under navnet Herofon. I 50’erne blev det til Arena. I løbet af en årrække blev det også til de kendte Arena Fjernsyn, der blev til Danmarks største fjernsynsfabrik. Det er en spændende og indsigtsfuld artikel, der kommer ind på mange områder. Yndere af tv-serien ”Krøniken” vil givet finde mange interessante lighedspunkter. I de 25 år fjernsynsfabrikken var i funktion i Horsens, blev der produceret 500.000 fjernsyn. Et imponerende tal.
Under sejl fra Kolding
I dag er der ikke mange, der erindrer, at der engang blev bygget store sejlskibe I Kolding. Men faktisk var Kolding skibsværft at regne blandt de pænt store. I oktober 1843 kunne man åbne Koldings nye havneanlæg. Det varede ikke længe, før der blev etableret et skibsværft i inderhavnen. En af skibsbygmestrene var Gyde West, Der blev i perioden 1851 til 1858 bygget en række store skonnerter, såsom ”Margrethe” fra 1851 og ”Ceres” fra 1854. Alle gode og smukke skibe, skriver historikeren Jacob Krause.
Der var vitterlig gang i det danske skibsbyggeri i sidste halvdel af 1800-tallet. Sejladsen på England med korn og med kul i returlasten var en indbringende forretning. Dette kan også aflæses i de mange nye værfter, der skød op især i det østjyske og sydfynske. Forfatteren har fokus på processerne – bygningen af skibe og ejernes manøvrerum såvel økonomisk som politisk. Man kunne godt have tænkt sig, at der havde været lidt med om skibsværftsarbejdernes liv. Men det kommer måske næste gang.
Der skal nu roses for, at vi får det lange overblik fra værftets etablering til 1970’erne.
Skonnerten ”Smart”, der ligner en bramsejlsskonnert, blev bygget på Kolding Skibsværft i 1901 til rederiet R. J. Albertsen i Marstal. Unægtelig nogle meget smukke linjer i springet. Foto: Kolding Stadsarkiv
Artiklen er en lille perle for søfartsinteresserede. Den vil givet kunne danne udgangspunkt for nogle spændende projekter i forbindelse med historieundervisningen. Ud fra mottoet: Grav hvor du står.
Der er flere spændende historier/artikler i årbogen, som jeg kun kan anbefale på det varmeste som en guldgrube for de lokalhistorisk interesserede.
[Historie-online.dk, den 25. januar 2023]
