Holstebro Museum Årsskrift 2016

Af Per Ole Schovsbo.

Holstebro Museum(s) Årsskriftet er udgivet som årbog for Holstebro Museumsforening og artiklerne er skrevet af museets og arkivets medarbejdere. Det giver en særlig vinkel på de forskellige historier, der i nogen grad nedtoner museets og arkivets folkelige engagement. Dette indtryk modvirkes dog både af de indkomne gaver til museet og af aktivitetskalenderen, der afslører institutionernes solide lokale forankring.

Den første artikel er skrevet af ph.d. stipendiat Sille Radoor Larsen, der fortæller om flyvepladsen i Holstebro, der blev indviet i 1950 og var i brug frem til 1973. De oprindelige planer fra begyndelsen af 1940’erne gjaldt en veritabel lufthavn i Holstebro, der skulle betjene hele det midt- og vestjyske område som del af luftfartens danske netværk. Målet var at forkorte rejsetiden mellem landsdelene og hovedstaden og anmelderen aner inspirationen fra de store vej- og broanlæg, der netop var ved at virkeliggøre den landsdækkende motorvejsplan (det store H) fra 1936.

Men det må være helt særlige forventninger til verdenskrigens snarlige ophør der gjorde, at man allerede i 1942 drøftede flyvepladsspørgsmålet i Holstebros erhvervsråd og i 1943 stiftede Holstebro Motorflyveklub. At forfatteren slet ikke nævner den massive tyske besættelse 1940-45 med landtransporter, militære installationer omkring de vestjyske byer (ikke mindst Holstebro), massive forsvarsanlæg langs kysterne og det heftige luftforsvar, hvis hovedsæde var på flyvepladsen i Karup (der fik civil trafik i 1966), er en gåde for anmelderen, fordi det netop har påvirket udviklingen af luftens danske infrastruktur helt til vore dage.

Middelalderborgen Kokholm blev opdaget i 1919, udgravet af Nationalmuseet, derefter jævnet for landbrugets skyld og siden genfundet takket være moderne metoder som elektromagnetiske jordbundundersøgelser og digitaliseret terrænmodel. Arkæologen Helle Henningsen beskriver forløbet som et eksempel på vellykkede ikke-destruktive forundersøgelser, der afrundes med en destruktiv gravemaskine – for at få formodningerne bekræftet! Desværre fandt man ikke træ til dendrokronologisk datering af borgen. Man må nøjes med C-14 dateringer til støtte for de ret upræcise arkivalske oplysninger. Flere udgravninger af tomten i fremtiden vil kunne vise hele borganlæggets udstrækning og måske afgive træ til dateringen.

Museumsinspektør Esben Graugaard omtaler brødrene Niels, Chresten og Andreas Villemoes fra et hestehandlermiljø i Vejrum, der blev iværksættere i Vestjyllands maskin- og teglindustri som eksempel på den dannelses- og socialiseringsproces der i sidste ende transformerede hele samfundet. Den gamle bondekultur overfor den gryende industrialisering i Danmark.

På slægtsgården Villemosegårds smedje eksperimenterede brødrene med at reparere og senere udvikle maskiner til landbruget. For Andreas vedkommende var det en roeoptagningsmaskine, som han selv havde udviklet. Maskinen blev godt modtaget af kunderne, men konkurrenters efterligninger og markedets hurtige mætning, øgede behovet for nye produkter. Mens Andreas Villemoes fortsat drev slægtsgårdens landbrug, udviklede han derfor en halmpresse som blev sat i produktion. Næste generation delte landbruget og maskinfabrikationen. Landbruget blev ført videre af den ene af sønnerne, mens de to andre blev maskinfabrikanter.

Arkæologen Mathias Broch giver en spændende og lærerig introduktion til luftfotoarkæologi på internettet med fine eksempler på overpløjede gravhøje, sløjfede bopladser, veje og marksystemer. Forskellen på jordfarvespor der er synlige efter markernes pløjning og afgrødespor, hvor planternes vækst afslører tilsvarende mønstre i jordlagene. Man komme til at tænke på de morgener, hvor kloaksystemet afslører sig som tøede mørke linjer i asfaltens rimfrost.

Anmelderen er imponeret over den ekspertise i luftarkæologien der i løbet af de senere år er samlet på Holstebro Museum. Det var den militære flyvning og luftfotografering under 2. verdenskrig, der satte danske historikere og arkæologer som fx Hans Stisdahl i gang med at læse kulturlandskabet fra oven, men der var dengang mange tekniske fejlmuligheder. Anmelderen deltog således i en udgravning i Jelling under Olfert Voss i 1960’erne, der var inspireret af en cirkulær ring på et luftfoto af området nord for kirken mellem gravhøjene. Vi fandt intet og det viste sig at ringen stammede fra en fejl på negativet.

Artiklen henvender sig til de, der kan finde ud af indgange, henvisninger, password og meget andet som de mange luftfoto-udbydere på internettet kræver at man har styr på – samt respekt for tilladelser og ikke mindst rådighed over computere af en vis størrelse. Derfor er det helt enestående, at museets medarbejdere – især artiklens forfatter – hjælper os, der famler sig frem til de elektroniske åbenbaringer.

Arkivmedhjælper Michael Christensen skriver om en fornem samling breve fra besættelsen, der fortæller næsten dagbogsagtigt om begivenhederne i Holstebro 1940-45. Periodens historie er jo blevet mere tilgængelig efterhånden som de gamle, der havde monopol på historien, falder fra.

Arkæologen Mette Klingenberg fortæller om de arkæologiske forundersøgelser af områderne for den kommende motorvej mellem Herning og Holstebro. Det har været en gigantisk opgave mod vejrets og årstidernes skiften. Der kom mange resultater, som man arbejder videre med i de kommende år – og det er jo tankevækkende at oldtids- og middelalderfolket netop har bosat sig i det moderne motorvejs tracéet. Det samme var tilfældet med den store gasledning, der blev nedgravet i årene 1979-86, hvor konklusionen derfor var, at der er spor af oldtids- og middelalderbebyggelse overalt i landet. Udbredelseskortene viser nok så meget graden af den arkæologiske aktivitet, som mønstre i fortidens bebyggelse.

Arkæologen Astrid Skou Hansen fremlægger fund af to nye såkaldte hulbælter fra ældre jernalder, der findes i nær sammenhæng med bebyggelser eller på tværs af landskabet. Der næppe tvivl om, at de er rester af forsvarsanlæg der har reguleret færdslen ligesom hegn, volde og grave. Julius Caesar har beskrevet bælter af huller, hvori der sad pæle med spidserne opad skjult med ris og kvas. De kvæstede heste og fodfolk der intetanende rykkede frem næsten som skjulte miner, og anmelderen forestiller sig, at de bajonetformede pinde, der blev fundet stukket ned bunden af Borremosefæstningens voldgrav, har haft en tilsvarende funktion.

Museumsinspektør Gitte Behr og direktør Ingeborg Svenning gennemgår den gamle kro fra Skovsgaarde på Fyn der 1933 blev flyttet til Hjerl Hedes Frilandsmuseum ved Vinderup. Bygningen blev ikke opmålt, nedrevet og genopført, som man ville gøre på vor tids statsstøttede frilandsmuseer – det var jo andre tider og museet en fondsejet institution der først i 1979 blev et statsanerkendt kulturhistorisk museum. Derfor er det påfaldende, at man i 1980’erne gennemførte ret hårdhændede istandsættelser, der ikke tog hensyn til bygningernes autenticitet og det er bla. på den baggrund, at man nu søger at råde bod herpå og udvide formidlingen med fortællinger om husenes oprindelige beboere, indretning og funktion.

Efter den fornyede gennemgang af den gamle kro fandt man, at nedslagsåret burde være 1865. En del af bohavet var bevaret og blev opstillet, hvor det hørte til. Nu kunne kroen formidles som et hjem for en konkret familie i 1865 – mens den tidligere viste kroernes og landevejenes liv på diligencernes tid.

Arkivmedhjælper Michael Christensen afrunder årbogens artikler med et tankevækkende essay om at samle på ting og sager. Det har ikke meget med museumsvirksomhed at gøre, hvor man netop ikke samler genstande men samler historier der bla. fortælles med genstande.

Herefter følger årsberetning for Holstebro Museumsforening og de kulturhistoriske museer i Holstebro Kommune, som alt i alt fremstår som veldrevne virksomheder med god kontakt til den lokale befolkning, de er sat til at betjene. Der er balance i tingene – og årbogen afrunder billedet.

Siden er oprettet 03. august 2016.