Hugo Matthiesens Ebeltoft
Af Christian Kaaber
Nationalmuseet viste rettidig omhu, da man under Første Verdenskrig sendte den unge inspektør Hugo Matthiesen land og rige rundt med et stort glaspladekamera for at dokumentere, hvad han selv siden kaldte "Det gamle Land" - købstadsmiljøer, som i deres hidtidige skikkelse måtte formodes at være truet af en dynamisk samfundsudvikling, der lå lige om hjørnet. Projektet begyndte i 1913 og varede til 1922; de genvundne byer i Sønderjylland nåede således med. Resultatet blev en enestående skildring af huse, gader og bygningsdetaljer, hvoraf meget i årene efter Mester Hugos besøg veg for det ubønhørlige fremskridt.
Forlaget Hikuin har siden 1987 udsendt 18 smukt tilrettelagte bind - der er tale om et slidstærkt bogdesign! - i skriftrækken Hugo Mathiessens Danmark, hvor turen nu kommet til Ebeltoft: 36 skarpe og detaljemættede fotografier fra sommeren 1917. I modsætning til mange af de øvrige 17 byer i de udkomne bind, er der på overfladen sket meget lidt i Ebeltoft. Som for eksempel i Stockholm er den raserende udvikling foregået uden om det gamle centrum, og husene står der i vidt omfang endnu, stort set i den skikkelse de havde i 1917. Et enkelt nåede dog i 1967 trods fredning at blive revet ned og afløst af en nybygget kloning - udadtil - af det nedrevne, men selvsagt uden dettes, som det hedder, "kulturhistoriske kvaliteter". Den historie og mange andre, gade op og gade ned, får man i Jakob Vedsteds meddelsomme og velskrevne billedtekster. Vedsted har i over en menneskealder bestyret Ebeltoft Museum og kender matriklerne i den gamle bykerne som ingen anden nulevende.
Det gamle Ebeltoft findes altså endnu. Sådan da. Bogens billedmateriale leverer en rig dokumentation af byen, da den elskede og solidt markedsførte idyl var autentisk. Billederne, der må være taget tidligt om morgenen, mennesketomme som de generelt er, viser en by, hvor meget lidt anno dazumal synes at have ændret sig siden Sjette Frederiks tid. De vinde og skæve huse, der i dag rummer turistbutikker og barer, er beboet af levende mennesker, hvoraf enkelte titter frem. Facader, gadeskilte og butiksvinduer fortæller om en by, der har levet stille, siden Svenskekrigene kvalte dens skudefart og handelen herfra. En meget væsentlig detalje, også set med Hugo Matthiesens linse, er de berømte tangdiger langs byens kystside, hvor færgetrækkene i dag suser forbi. Digerne findes til dels endnu, men sunket sammen. I 1917 ses det, hvordan dette møjsommeligt opbyggede værn mod havvandets indtrængen i gårde og haver stod mere end mandshøjt og endnu mindede om dets funktion som konsumptionsgrænse: Man måtte godt have en udgang gennem diget, men frem til næringsfrihedens indførelse i 1852 skulle den altid være låst. Byen kunne kun entreres forbi acciseboden ved de tre autoriserede indkørsler.
Bogen om Ebeltoft føjer sig smukt til de øvrige bind i denne fremragende serie om Danmark. Måtte der snart komme flere - rygtet vil vide, at Randers bliver den næste. Her er der gået anderledes til stålet end i molboernes hovedstad. Bogen om den et must for alle med interesse for byen, men kan nydes med stort udbytte af enhver med interesse for dansk købstadskultur. Den serie er værd at samle på!
...
Siden er oprettet 11-11-2015
