Jelling, Sommeren 1861

Af Jørgen Stage Larsen

Forfatteren har tidligt fattet interesse for denne historiske udgravning og folkene omkring den. Efterhånden gjorde tiden, at også tidligere bortcensurerede passager af gamle værker kunne medtages og endelig ville Jellingprojektet og Bikubenfonden finansiere værket og især den tid forfatteren skulle bruge. Selv om han fik hjælp til en del af denne kildegennemgang og transskribering, ligger der en meget betydelig arbejdsindsats bag denne bog, så det er nok en underdrivelse, at forfatteren skriver, at han blev frikøbt i nogle måneder. Han må herudover have brugt halve år på denne bog.

Bogen er inddelt i 2 hovedafsnit. En faglitterær beskrivelse af selve udgravningen og personerne der deltog, samt baggrund og formål. Herefter følger alle de anvendte kilder transskriberet og i datoorden.

Først beskrives selve området ved Jelling med tegninger og malerier, samt hvad der havde været af tidligere udgravninger. Publisering af 1861 udgravningen, samt nyere udgravninger nævnes også. Kong Frederik 7. havde selv været ophavsmand til ideen bag udgravningen og hans rolle beskrives gennem hans 3 rejser til Jelling. Dagbøger og notater anvendes, herunder kongens og hans embedsmænds, samt udgravningskommissionens og flere udenforståendes. Jelling by og omegn bliver nævnt gennem omtale af kommissionens og øvrige deltageres logier. Kongelige menuer med bl.a. skildpaddesuppe giver lidt appetit. 

Aktørerne med Frederik 7. og Worsaa i spidsen omtales kort. Herunder den konflikt, der kunne være mellem amatøren Frederik og de professionelle arkæologer. Der var også lidt jalousi mellem deltagerne indbyrdes, herunder mellem Worsaa og den næstkommanderende Herbst. Interessant er det også at følge hvordan pengene vandrer fra kongens lomme og så senere skal bevilges på finansloven. Kongen havde vist ikke helt forstået at enevælden var slut.

Projektets kommission havde deltagelse af en professionel tegner Kornerup, som genskabte situationer fra udgravningen. Hele bogen er krydret med tegningerne og et selvstændigt kapitel er tilegnet ham. Herudover er der kapitler om telegrammer, regnskaber og rangfølge. Der blev sendt telegrammer og breve, så man ind imellem undrer sig over, hvordan de fik tid til selve udgravningen, men det havde de jo selvfølgelig sapeurer til. Selve udgravningen kostede 3500 Rd, mens udgivelsen efterfølgende stod i hele 1500 Rd.  Perifære udgravninger rundt om højene gives også plads og til sidst omtales tiden efter udgravningen med bla. problemerne med publiseringen.

Hovedafsnit 2 er tilegnet alle de breve og andre notater, der har givet forfatteren mulighed for at skrive bogen. Det er tung læsning, men der gemmer sig mange interessante episoder i det omfattende materiale.  Specielt meget, der kan bruges i en biografi om hovedpersonen Worsaa.

 Kvaliteten i sproget og redaktionens arbejde er velgjort, selvom der er et par smuttere. Worsaaes arkivs skæbne - som nævnes både ved ham selv og ved konen, og et brev fra Møller til Worsaa af 17/10-1861 der  står både under d. 16 og på samme side under d.17.  

Et fantastisk flot værk, gennemillustreret og med gedigen papirkvalitet. Man kunne ønske sig, at flere arkæologer/historikere kunne få samme rammer at arbejde og udgive under. Det er ikke kun udgravningen, man bliver klogere på ved læsning af dette værk. Mange fremtidige stud.mag'ere kan med fordel studere de breve, der her er gjort tilgængelige. Der er materiale til både studie af det tidlige demokratis bureaukrati og kommunikationsformer i midt 1800 tallet + diverse biografier. Utroligt at man kan skrive en så interessant bog om en fiasko. Ikke om resultaterne af udgravningen, men kun om forløbet og baggrunden. Det er til brug for den fremtidige historieskrivning, at bogen har sin virkelige værdi.