På sporet af Vinderup - 150 år for byens tilblivelse
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Mellem Skive og Struer finder man stationsbyen Vinderup. En ægte stationsby, som voksede frem, netop fordi der blev åbnet banestrækning her. Der er en smule uenighed om datoen, men den 16. eller 17. november 1865 rullede det første tog ind på Vinderup Station. Og dermed var begyndelsen til byens udvikling lagt. Før den tid var der nemlig ingenting, når bortses fra Vinderupgård, over hvis marker banen kom til at gå. Den første bygning var altså stationen – og så var der naturligvis også en kro, der også fungerede som købmandshandel. Stationen fungerede indtil 1973, hvor den blev omdannet til et trinbræt, men kroen findes skam stadig, nu under navnet Hotel Vinderup.
2015 er altså 150 året for begyndelsen af den driftige stationsby. Det har meget passende givet anledning til, at Anne Sofie Vemmelund Christensen i denne store flotte bog har fortalt historien om det halvandet århundrede. Det er gjort med grundighed og sans for de gode historier, og med et væld af oplysninger om de personer, der på forskellig vis har præget byens udvikling. Dertil naturligvis en række fine gamle og nye fotos, der understøtter teksten og udgør en historie i sig selv.
Bogen indledes naturligt nok med jernbanen og går videre over i en grundig oversigt over de første iværksættere, såsom købmænd og andre erhvervsdrivende. Her falder man bl.a. over en nicheproduktion hos firmaet Ago, nemlig fluefangere og stjernekastere! Produktionen blev udvidet til at omfatte hundeproppistoler, og da fluefanger-produktionen efterhånden døde ud, forsøgte man sig med en produktion af kunststoftænder. Det gik nu vist ikke så godt. Evnen til at finde på nyt har åbenbart været god, for Ago Fyrværkerifabrik findes stadig. Der har nu også været mere almindelig produktion i Vinderup: fjerkræslagteri, skomagere, bryggeri, smedevirksomhed mv.
Og så har der naturligvis været en lang række foreninger i byen. I stationsbyerne, som jo ofte lå i et landsogn med begrænset interesse for de mere bymæssige foreteelser, var borger- og håndværkerforeningerne af stor betydning, når der skulle tænkes moderne som fx i gadelys, gadenavne, kloakering osv. Således også i Vinderup, hvor borger- og håndværkerforeningen da også en overgang blev kaldt for ”det lille sogneråd”. Ikke alle og enhver kunne blive medlem af denne indflydelsesrige forening, i hvert fald ikke i begyndelsen. Man skulle bo i byen og være vigtig nok til at kunne blive balloteret ind i foreningen ved generalforsamlingen. Men foreningen stod bag gadelys, lystanlæg, apotek og i det hele taget udvikling mod en rigtig by.
Endelig er der afsnit om det religiøse Vinderup, skoleforholdene og besættelsestiden. Bogen afsluttes med flotte luftfotos fra forskellige tidspunkter, der tydeligt viser, hvordan stationsbyen har udviklet sig.
Til lykke til Vinderup med jubilæet, og til lykke med denne vellykkede fremstilling af byens historie. Enhver Vinderup-borger må have én!
...
Siden er oprettet 15-04-2015
