Portræt af et lokalsamfund
Af Louise Karlskov Skyggebjerg
Søren Mentz’ bog om lokalidentitet på Amager er en interessant blanding af kunsthistorie, lokalhistorie og samfundsanalyse. Sammenhængen mellem de meget forskellige elementer fungerer generelt godt, og teksten flyder let, selvom vi kommer langt omkring både tidsmæssigt og emnemæssigt. Bogen indeholder så forskellige elementer som et kapitel om lokalidentitet under forandring, et om Amager som kunstmotiv, et om det traditionelle hollandsk prægede Amager, et om tradition og modernitet, og endelig er vi til slut tilbage i det kunstneriske med fortællingen om det lokalhistoriske genremaleri Amager 2019 malet af kunstneren Peter Carlsen. Grafisk er bogen også vellykket med flotte illustrationer og et layout, der gør den behagelig og let at læse.
Bogen er blandt andet inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieus begreber om kulturel, økonomisk og social kapital, og begreberne fungerer godt som analytisk ramme i kapitlet om det traditionelle Amager. Også – vil jeg tro – over for læsere, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Bourdieus teori. Bogen virker til at være tiltænkt den alment interesserede læser i højere grad end fagfæller, og det er rart at opleve en forfatter, der alligevel eksplicit tager fat i nogle faglige begreber og får dem til at give mening i sammenhængen.
Til gengæld fungerer det mindre godt med forfatterens brug af tradition og modernitet som analytiske begreber. Man får gennem bogen indtrykket af, at Søren Mentz – uden måske selv helt at ville det – fortæller en forfaldshistorie. I forordet hedder det, at ”tradition er blevet et flygtigt minde, en udefinerbar følelse, som vi stadigvæk mærker og intuitivt reagerer på” (s. 7). I første kapitel får vi at vide, at hollænderbønderne i århundreder dyrkede den fædrende jord som del af rodfæstede slægter bosat på slægtsgårde, hvorfra de fungerede som lokalidentitetens vogtere. De ”holdt traditionerne i hævd, ændrede ikke på lokalsamfundets sociale værdier og gav livsformen i arv til deres efterkommere” (s.9). Men så blev traditionen væk, og lokalidentiteten fik en ny form (s. 11). En mere ”mobil befolkning understøtter ikke den klassiske rodfæstede lokalidentitet, og individualiseringen bryder sig ikke om traditionens snævre rammer. Vi nyder de historiske omgivelser, men vi påtager os ikke den historiske forpligtelse […] Den slægtsbårne lokalidentitet er blevet afløst af modernitet” (s. 13). Selv ”tulipanmarkerne visnede bort. Modernitetens globaliserede verden og den voksende samhandel gjorde dem urentable” (s. 128).
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt køber dette billede af et ekstremt statisk lokalsamfund, der så afløses af noget helt nyt i takt med den såkaldte modernitets komme. Det virker for unuanceret, og når nu forfatteren kan trække på både Bourdieu og Benedict Andersons begreb om forestillede fællesskaber, kunne man godt savne, at han også havde inddraget fx Eric Hobsbawns klassiske værk ”The invention of traditions”, fx i forbindelse med omtalen af de lokale fastelavnstraditioner. Eller bare havde sat sig for at definere begrebet modernitet lidt nærmere, når det nu spiller en så stor rolle i forhold til bogens grundfortælling. Da hollænderne ankom til Amager, repræsenterede de jo fx en fornyelse – en modernisering om man vil – af landbruget. Som det hedder i bogen om etableringen af den hollandske landbrugskoloni: ”Moderne forarbejdning af ost og smør, nye typer afgrøder samt en markedsorienteret produktion skabte synergi mellem landbruget og handelssektoren og stimulerede den økonomiske vækst” (s. 58).
Når det er sagt, så er ideen med at skrive om et lokalsamfund med udgangspunkt i et nyskabt maleri sjov og interessant, og det tjener forfatteren til ære, at han på denne måde eksperimenterer med og prøver at nytænke den lokalhistoriske genre.
[Historie-online.dk, den 27. maj 2020]
