Smeden & skaberværket.
Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
I 1898 nedsatte den 22-årige Hans Sørensen Hansen sig som smedemester i Lem Stationsby på den vestjyske længdebane mellem Skjern og Ringkøbing. Hermed startede en udvikling, som godt 100 år senere har resulteret i, at Lem har 15 virksomheder indenfor metalindustrien, heriblandt vindmøllegiganten Vestas, og i forhold til sit befolkningstal karakteriseres som ‘Danmarks største industriby’.
H.S. Hansen, eller ‘smed Hansen’, var en opfindernatur og samtidig en gudbenådet læremester, hvis smedeværksted blev rugekasse for en mængde mekanisk begavede lærlinge, hvoraf mange senere har startet egne virksomheder. Dette, sammen med den vestjyske iværksætter- og virksomhedskultur der er præget af det nøjsomme hedelandbrug, er blandt forklaringerne på ‘industrieventyret’ i Lem.
Palle Ove Christensen har i sin bog fulgt dette eventyrs udvikling, som naturligvis har været præget af op- og nedture, bestemt af skiftende konjunkturer, men som har formået at opretholde sin dynamik gennem tre-fire generationer. Virksomhederne i Lem er så godt som alle begyndt som enkeltmands- eller familievirksomheder, og mange af dem er i den fase, hvor et større kapitalbehov har gjort en strukturændring påkrævet, fortsat som familieaktieselskaber. Med enkelte undtagelser har de imidlertid fastholdt lokaliseringen i Lem, selvom to tredjedele af arbejdsstyrken i byens virksomheder i dag er indpendlere. Lem har på denne måde fået sin helt egen profil blandt danske industribyer, ligesom Danfoss har præget Nordborg og Lego Billund.
Det er i sig selv et stykke spændende lokalhistorie, som nok er værd at beskrive og at læse. Men det ville næppe i sig selv være tilstrækkeligt til at begrunde en udgivelse i Dansk Folkemindesamlings regi.
Når det alligevel er sket, skyldes det en af smed Hansens begavede lærlinge, nemlig Christian Ølgaard (1909-1991), der fulgte mønsteret og sammen med broderen Aage (1910-2002) startede egen virksomhed, nemlig ‘Lem Pumpefabrik’, i 1933; senere, da de to brødres veje skiltes, kom Christians virksomhed ‘Landia’ til at specialisere sig i maskinpumper, og fremstiller i dag kombinerede findelingsanlæg og pumper til spildevand, slam, fiskeaffald og gylle.
Christian Ølgaard skilte sig imidlertid på flere måder ud fra dusinet af iværksættere i Lem: mange ville kalde ham en original. Han var en Georg Gearløstype som altid syslede med en eller anden forbedring til et mekanisk produkt; ‘dresscode’ var for ham en by i Rusland, idet han altid gik i sit mere eller mindre lasede arbejdstøj; han tænkte tanker om samfundet og om tilværelsens grundlæggende spørgsmål, og fra 1964 og til sin død delagtiggjorde han omverdenen i disse tanker gennem en stadig strøm af læserbreve i Ringkøbing Amts Dagblad. I 1987 var han sammen med broderen Aage og smed Hansens søn Peter (Vestas’ grundlægger) med til at tegne et billede af ‘Smedene i Lem’ i en TV-udsendelse, hvor han ved sin ukonventionelle fremtræden og sine uforbeholdent fremsatte meninger fangede Palle Ove Christensens interesse. Arbejdet med bogen er dog først kommet i gang mange år senere, efter Christian Ølgaards død; men hans avisindlæg har gjort det muligt at tegne et billede af hans livsfilosofi og tankeverden, noget som sjældent er muligt ved ‘almindelige’ mennesker.
Christian Ølgaards tanker havde nogle hovedomdrejningspunkter. Et af dem var opgøret med den indremissionske livsholdning der var en arv fra barndomshjemmet ‘Remmersgaard’ i Dejbjerg Sogn, der er nabosogn til Lem; et andet var ‘almuesmandens’ indgroede mistillid til ‘øvrigheden’; og et tredje iværksætterens tyrkertro på det frie initiativs og den frie konkurrences nødvendighed for samfundets udvikling. Dog var Christian Ølgaards livssyn ikke uden nuancer: f.eks. havde han øje for nødvendigheden af, at samfundet udspændte et sikkerhedsnet under de socialt svage, og i forbindelse hermed anerkendte han fagbevægelsens indsats for forbedring af arbejdernes kår. Palle Ove Christiansen mener også, at opgøret med det missionske livssyn aldrig blev ført til bunds; men Christian Ølgaard betragtede religionen som en menneskelig opfindelse og præsterne som ‘øvrighedspersoner’, der nassede på den produktive del af befolkningen.
Palle Ove Christensen har formået at fremstille begge sin bogs emner: Lems industrieventyr og Christian Ølgaards tankeverden, spændende og læseværdigt. Det er en bog, man ikke lægger fra sig før man har læst den til ende. Det er en bog, som har mange og umiddelbart uensartede målgrupper: Lokalhistorikere, industrihistorikere og religionssociologer. Men den favner troværdigt over sine tilsyneladende forskelligartede emner, og gør det klart, at en smed også kan tænke over andet end bolte og møtrikker.
