Sønderborg i 750 år - tværsnit og perspektiver
Af Cand.mag. Mikkel Leth Jespersen
Dansk byhistorie er i disse år inde i en højkonjunktur såvel i forhold til antallet af udgivelser inden for området som i forhold til kvaliteten af de mange udgivelser. Sønderborg i 750 år – tværsnit og perspektiver er et interessant, velskrevet og vellykket bud på, hvordan en bys historie kan skrives, uden at historien blot bliver én lang kronologisk fortælling, hvor man ligesom forsøger at inddrage alt det der vides om byen, som historien skrider frem. Den er heller ikke bare en historie om Sønderborg, men en historie om mere generelle træk i den historiske udvikling, hvordan de afspejles i Sønderborgs historie, og hvordan Sønderborg igennem historien er indgået i større sammenhænge. Bogen er en del af fejringen af 750 års jubilæet for første gang navnet Sønderborg nævnes i en bevaret kilde.
Det første kapitel “Sønderborg i middelalderen” er skrevet af Lennart S. Madsen (Haderslev Museum). Dette kapitel adskiller sig fra de øvrige af bogens kapitler, da det kun beskæftiger sig med middelalderen – og derved er periodisk og ikke tematisk styret. Det er en ganske god idé, da det formentlig ville virke anstrengt, hvis alle de øvrige afsnit skulle trække trådende helt tilbage gennem middelalderen (enkelte af de andre kapitler har dog sådanne tilbageblik). Det ville også være uhensigtsmæssigt, hvis denne tidlige og formative periode i byens historie blev helt udeladt.
De efterfølgende fire afsnit beskæftiger sig alle med forskellige temaer af Sønderborgs historie fra ca. år 1500 og frem til i dag. Først kommer Peter Dragsbos (Museet på Sønderborg Slot) kapitel om “Byplan og bebyggelse”. Dette kapitel handler om byens huse og deres placering. Hvilke typer af huse boede Sønderborgs borgere i, og hvordan var de placeret? Hvilke konsekvenser fik de store ødelæggelser under krigen i 1864, og hvad betød industrialiseringen for byens udseende? Det er nogle af de spørgsmål, Dragsbo besvarer i kapitlet.
Dernæst følger et kapitel om “Levebrød og indflydelse” af Kim Furdal (Institut for sønderjysk Lokalhistorie, Aabenraa). I dette kapitel bevæger vi os fra husene og over til de mennesker, der boede (og bor) i byen. Hvordan ernærede byens indbyggere sig, og hvordan blev byen styret? Vi følger handel, håndværk og søfart, som frem til industrialiseringen var borgernes primære erhverv. Korte glimt får vi også af nogle af de familier og personer, som i længere perioder havde stor indflydelse i byen.
I det følgende kapitel skriver Jesper Thomassen (Landsarkivet Odense) om Sønderborgs udvikling “Fra markedsby til service centre”. Det er især i Thomassens afsnit, at perspektivet udvides fra selve Sønderborg til byens interaktion med den omkringliggende verden – Slesvig, Danmark og Tyskland. Flere forskellige temaer indgår naturligvis i dette store perspektiv. Den politiske udvikling spiller en stor rolle især i forhold til det skiftende statslige tilhørsforhold, 1864 og 1920. Også den handelsmæssige udvikling behandles herunder især konkurrenceforholdet til Flensborg, som har spillet en betydelig rolle i det meste af Sønderborgs historie. Et sidste tema, som står centralt i Thomassens fremstilling, er infrastrukturen, som naturligvis også spillede (og spiller) en betydelig rolle i Sønderborgs forhold til omverdenen.
Bogens sidste kapitel er skrevet af Inge Adriansen (Museet på Sønderborg Slot) under titlen “En by i grænselandet mellem dansk og tysk”. Det er ikke tilfældigt, at dette spørgsmål, som om noget har påvirket byen, tages op i et selvstændigt afsnit. Adriansen gennemgår, hvorledes det danske og det tyske sprog siden middelalderen eksisterede side om side – som det gjorde i alle Danmarks andre købstæder. Først fra midten af 1700-tallet begyndte sproglige konflikter at dele byens indbyggere, som det i større eller mindre grad har gjort det frem til i dag. Et af de væsentlige aspekter i Adriansens kapitel er skolevæsenet, som blev en kampplads for de to grupperinger, og de to stater der gennem skolevæsenet på skift har haft mulighed for henholdsvis at fordanske og fortyske.
Sønderborg i 750 år – tværsnit og perspektiver er flot illustreret med blandt andet fotografier, kort og tabeller, men der skal ikke herske tvivl om, at bogen er ren faghistorie og ikke populær formidling. Det er min opfattelse, at det kun er den mere end almindeligt historieinteresserede sønderborg-borger – som der vistnok er forholdsvist mange af – bogen henvender sig til. Udover de fem kapitler er bogen forsynet med mindre temaartikler om forskellige aspekter af Sønderborgs historie. Bagest i bogen findes udover noteapparat og register en tidsliste over “Sønderborg år for år – i 750 år”.
