Sønderjyske Årbøger 2010

Af Birthe Korsbæk.

Årets udgave af Sønderjyske årbøger indeholder 6 artikler. Jeg vil her give en kort omtale/anmeldelse af hver artikel for sig.

Kodenavn TATE – topspionen fra Aabenraa. Af Jacob Andersen.

Handler om dobbeltagenten Wulf Schmidt, som blev nedkastet med faldskærm over England i 1940 som agent for den tyske efterretningstjeneste.

Englænderne havde først fanget og forhørt en ven af WS, så man vidste, hvor og hvornår han ville komme. WS beskrives som værende ikke særlig intelligent, - ikke særlig sympatisk, men meget snu, egoistisk og beregnende. Han menes at have været/forblevet nazist, men han var i høj grad skønt måske ufrivilligt med til at vinde krigen for de allierede. Han udførte sit job så godt, at han 2 gange blev belønnet med det tyske jernkors og fik tysk statsborgerskab. Han medvirkede desuden til at skaffe store pengesummer fra tyskerne og sende dem en lind strøm af vildledende efterretninger, foranlediget af den engelske efterretningstjeneste. Det indbragte ham et engelsk statsborgerskab. De 2 jernkors fik han nu aldrig fingre i, de ligger på den engelske kontraspionages museum.

Artiklen er spændende og læseværdig. Man får et godt indblik i, hvordan spionage- og kontraspionagesystemet fungerede, og hvilken betydning den fik for krigens udfald, Forfatteren har lagt et stort researchearbejde i beskrivelsen.

Oluf Wolf og den franske forbindelse. En sønderjysk spionagesag under 1. Verdenskrig. Af Morten Andersen.

”Den store krig” er i Sønderjylland betegnelsen for 1. Verdenskrig, som ramte egnen så hårdt.

Artiklen handler om Oluf Peter Wolff, forfatterens oldefar, som forlod gård, kone og børn og gik over Kongeåen for at undgå tysk krigstjeneste.

Deserterede dansksindede sønderjyder, som jo var tyske statsborgere, udførte et omfattende spionagearbejde for Ententemagterne med henblik på et vinde Sønderjylland tilbage til Danmark. Dette spionagearbejde var ikke velset af alle, heller ikke alle dansksindede, idet man mente, det kunne være katastrofalt for de dansksindede, som var tvunget i tysk krigstjeneste. Efter krigen blev denne spionage stærkt kritiseret af nogle.

Arbejdet for Ententen førte til, at OPW efter krigen blev arresteret og indsat i Moabitfængslet i Berlin, hvorfra der gik mange fortvivlede breve hjem til konen i det følgende år, indtil spegede og indviklede politiske forhold og tilfældigheder førte til Wolfs løsladelse. OPW fik tildelt den franske Æreslegions ridderkors, hvilket også førte til diplomatiske efterdønninger.

En spændende artikel som giver læseren en god forståelse for det dilemma, man som dansksindet tysk statsborger i disse år blev bragt i.

Store dage. Oplevelser ved Genforeningen. Af Knud Gjørup.

Tidligere sognepræst Knud Gjørup har i sine erindringer beskrevet den store oplevelse, det var at overvære genforeningsfestlighederne og Kong Christians ridt over Kongeåen den 10. juni 1920.

I sin prædiken samme dag, drog KG paralleller til israelitternes udfrielse af Ægypten. Han beskriver i øvrigt dagen som den største dag i sit liv. KG fortæller om de store følelser, der greb hele folkeskaren, der den dag i samlet flok gik over den gamle grænse, - ind under den officielle æresport for at træde over de gamle, væltede grænsepæle og skrev: ”Man må have oplevet dette selv for rigtig at forstå, hvad disse skridt betød af glæde”.

En meget levende, rørende og også humoristisk beretning om den store dag. Det er en meget fin oplevelse at læse beretningen.  

Sønderborg-skipperes donationer til kirker på Gotland i første halvdel af 1700 årene. Af Jørgen Beyer.

Artiklen handler om de Sønderborg-skippere, som sejlede mellem Østersøkysterne og Gotland, - hovedsageligt med kalk – i starten af 1700 årene. Disse Gotlandsfarere skænkede en del inventar til kirker på Gotland. Artiklens forfatter har forsket i indskrifter og navne på giverne på paneler, døbefonde, pulpiturer, som er skænket af disse skippere, som derved er navngivet.

I toldprotokoller fra Gotland og i skipperlavets protokoller fra Sønderborg har forfatteren kunnet genfinde disse navne. Herved kan man løfte en flig af disse sømænds livshistorie.

Skibsfart har været en farlig håndtering i hine tider. Flere skibe mistedes ved kaperi, sømænd blev taget til fange af sørøvere, så der måtte samles ind til løsesummer. – Man kunne løbe ind i piger, som blev gravide. Det kostede bøder, også selv om man giftede sig. Det kostede naturligvis også at ”slå en anden i hovedet med en lysestage” ligesom man fik bøde, hvis man ikke ville adlyde lavets opsynsmand ved skibbroen.

Vi får et interessant indblik i skipperlivet i det sønderjyske og forbindelsen til Gotland. Vi får også en formodning om grunden til kirkedonationerne så langt fra hjemmet.

Journalist i grænselandet. Af Flemming Nielsen.

Forfatteren er kendt som journalist og som radiomedarbejder gennem mange år. Dette arbejde og menneskene på egnen får vi en levende, humoristisk og medrivende fortælling om hans liv og virke lige fra han som 17 årig realeksamensindehaver startede som elev på ”Vestkysten” i 1965.

For en sønderjyde, der kender egnen og de omtalte personer, må artiklen være en ren perle. Og at FN slår et slag for at fastholde sin dialekt og gerne bruger sit charmerende modersmål, tiltaler i høj grad en vendelbo som undertegnede.

Interessant er også FN´s betragtninger om mentaliteten blandt mindretalsbefolkningerne på begge sider af grænsen og deres evne til, en gang imellem at fortrænge og fornægte og gøre hvidt til sort.

Richard Hempel – En sønderjysk arbejderleder mellem revolution og genforening. Af Frode Sørensen.

Hempel var født i Leipzig. Han fik svendebrev som murer, drog på valsen og kom til Sønderborg, hvor han forelskede sig, blev gift og slog sig ned. Her blev han en markant fagforeningsleder, der også gjorde sig gældende i politik, idet han blev valgt ind i det første byråd i Sønderborg efter genforeningen,

Vi har her en beskrivelse af et aktivt menneske, der både havde vilje og evne til at påvirke udviklingen i en vanskelig periode med krig, fred og grænseflytning.

Vi får også en god forståelse af vanskelighederne ved at være tysk og deltage i lokalpolitik på de nye betingelser.

Sammenfattende har Sønderjyske årbøger 2010 været en god oplevelse, også for en Nordjyde.