Sønderjyske Årbøger 2014
Af Bjarne S. Bendtsen
At 2014-udgaven af Sønderjyske Årbøger er præget af jubilæer kommer næppe bag på nogen. Men ud over de oplagte jubilæer, som flere af artiklerne behandler: 1864 og Første Verdenskrig, fylder den sønderjyske udgivelse også selv rundt – sådan da. Årbøgerne er udkommet siden 1889, og havde dermed 125-års fødselsdag sidste år med den foreliggende udgave. Det har Hans Schultz Hansen skrevet en kortfattet og oplysende artikel om, der også fungerer som årbogens åbning. Schultz Hansen er derudover en af årbogens seks redaktører – de andre fem er Mikkel Leth Jespersen, Hans-Ole Mørk, Anne Marie Overgaard, Mogens Rostgaard Nissen og Mads Mikkel Tørsleff. De har sammensat en spændende og vellykket udgave af årbogen, der i anledning af 125-året for udgivelsens første nummer er ekstra omfangsrig: hele 576 sider.
Efter Schultz Hansens korte åbningsartikel om årbogen selv følger fire artikler om 1864: Fra den lokalt forankrede, slesvigske vinkel på krigen i René Rasmussens ”Flensborg under krigen i 1864 – oplevet af byens dansksindede”, over Mikkel Leth Jespersens helt fjerne perspektiv om ”Krigen 1864 på Kinakysten” – hertugdømmernes rederier dominerede i 1864 fuldstændig den danske handel på Fjernøsten, kan man læse om her. Og om de danske skibes magtesløshed over for den preussiske krigskorvet Gazelle, der før krigsudbruddet var blevet sendt på en diplomatisk mission til Fjernøsten. Den opbragte kun fire slesvig-holstenske skibe i løbet af krigen, men dens blotte tilstedeværelse førte til utryghed om bord på de danske skibe. Jespersens artikel åbner på grundig og interessant vis nye perspektiver ved krigen. Anders Hauge skriver om en anden glemt side af krigen i den grundige valg- og forfatningshistoriske artikel ”Valgene til Rigsrådets folketing og landsting i krigens skygge i 1864”, hvor vi er tilbage på slesvigsk og rigsdansk jord igen. Endelig runder Signe Frederiksen 1864-delen af årbogen af med en fin analyse af Dybbøl som erindringssted.
Derpå følger Mogens Rostgaard Nissens artikel ”De danske civilfanger under Første Verdenskrig”: en grundig gennemgang af et velkendt felt i sønderjydernes Første Verdenskrig, der bestemt er værd at læse. Næste indslag gør fuldstændig op med årbogens hidtidige kronologiske progression: Jørgen Wittes artikel ”Aabenraa købstads skrå – dens tilblivelse og alder” behandler dette diplom fra 1335 – det ældste dokument i Aabenraas byarkiv og siden 1935 placeret på Landsarkivet for Sønderjylland. Det regnes ofte for Aabenraas dåbsattest, skriver Witte, før han afprøver tesen: at skråen fra 1335 rummer et oprindeligt diplom fra kongens fastlæggelse af Aabenraas første privilegier i tiåret for Valdemar II’s død i 1241. Herpå springes frem til tiden lige efter treårskrigen med Thomas Clausens artikel om ”Mølletvangens ophævelse i hertugdømmet Slesvig”, der ifølge forfatteren ikke tidligere har været behandlet i forskningslitteraturen. Artiklen er en fortsættelse af forfatterens artikel i Sønderjyske Årbøger 2013. Næste artikel binder tematisk an til et tredje af årets store jubilæer: 200-året for de danske skolelove af 1814. Erik Nørrs skolehistoriske artikel ”Nationalpolitik og skolebyggeri. Det hemmelige statstilskud til gennemførelsen af folkeskoleloven i Sønderjylland 1937-1970” konkluderer blandt andet, at det særdeles høje tilskud til folkeskolelovens gennemførelse i landsdelen først og fremmest blev bevilget med nationale argumenter, dvs. for at styrke danskheden.
De følgende tre artikler handler alle om Anden Verdenskrig og dens umiddelbare eftertid. Først Merete Bo Thomsens ”Flensborg den 24. maj 1943” om det voldsomme allierede bombardement af byen, hvor 82 blev dræbt og 121 såret, heraf 24 dræbte fra de danske mindretal. Artiklen analyserer hhv. den tyske og den danske begravelsesceremoni og sammenligner dem på givtig vis. Derpå følger Hans Schultz Hansens artikel ”»Så har vi dem igen« – kontinuitet og brud i det tyske mindretals ledelse hen over 1945”, hvor det konkluderes, at det trak længe ud med en virkelig Vergangenheitsbewältigung i den tyske delstat Slesvig-Holsten og blandt de nazificerede dele af det tyske mindretal nord for grænsen, faktisk helt indtil den nyeste tid. De tidligere nazister vendte tværtimod i vidt omfang tilbage og indtog forskellige tillidsposter for mindretallet. Den sidste artikel om Anden Verdenskrig er af tidligere chefredaktør ved Jydske Tidende, Erik Randel, som redaktionen har bedt berette om sine drengeår i Sønderborg under besættelsen. Det er der blevet en særdeles levende erindringsartikel ud af med den sigende titel: ”De fem forbandede – og alligevel gode – år. Besættelsestiden 1940-45 oplevet og husket af en dreng i alderen 8-13 år”.
Årbogens sidste artikel er ligeledes en erindringsartikel: Carl Christian Jessen har indledt og udgivet den nordslesvigske præst Carsten Petersens efterladte erindringer om årene 1871-1943 – år, der i høj grad var betydningsfulde for grænselandets udvikling. Carsten Petersen betegnes indledningsvist som ”denne særprægede præstemand”, og han var tydeligvis ikke kun en fredens mand, men derimod en stejl forkæmper for danskheden, kan man forvisse sig om i den godt 70 sider lange artikel. Han langer eksempelvis hårdt ud efter H.P Hanssen og dennes tilgang til genforeningsspørgsmålet – han var da også selv erklæret tilhænger af, at Slesvigs og Danmarks rette grænse ligger ved Ejderen, som han skriver.
Endelig rummer årbogen de sædvanlige lange afsnit dels med anmeldelser, dels med ”et omfattende beretningsstof fra landsdelens arkiver, biblioteker, museer og forskningsinstitutioner”, som Schultz Hansen benævner det i den korte artikel om årbøgerne. Disse afsnit vil jeg ikke komme nærmere ind på. Dermed er der kun tilbage at nævne, at jubilæumsudgaven indeholder en indholdsfortegnelse over årgangene 2000-2014, som Hans-Ole Mørk har samlet, og som er en fortsættelse af fortegnelsen 1989-1999 i Sønderjyske Årbøger 1999. Dét er jo et særdeles brugbart værktøj.
...
Siden er oprettet 24-03-2015
