Tikøb - Danmarks største sognekommune
Af Henrik Nedergaard Olsen, Vejle Stadsarkiv
Bogen er udgivet i anledning af 50 års jubilæet for Historisk Forening for Espergærde og Omegn. Foreningen blev stiftet i 1958 som Historisk Forening for Tikøb Kommune, som en støtteforening for en lokalhistorisk samling, Arne Meyerling havde oprettet på Espergærde Skole. Da Tikøb kommune ved kommunalreformen i 1970 ophørte som selvstændig kommune ændredes navnet. Foreningens tyngdepunkt kom efterhånden til at ligge på Sydkysten, og foreningens navn blev derfor ændret til det nuværende.
Tikøb Kommune eksisterede fra etableringen af det kommunale selvstyre i 1842 til kommunalreformen i 1970. Kommunen var i de første mange år den største sognekommune i Danmark målt på indbyggertallet. Efter 1890 blev Tikøb Kommune overhalet af de københavnske omegnskommuner. Tikøb var imidlertid stadig blandt de tre største ”ægte” sognekommuner frem til 1970. Målt på areal var Tikøb Sjællands største kommune og blandt de største i Danmark.
Bogen handler i glimt om områdets historie i perioden 1842 til 1970 set fra et sognekommunalt perspektiv. Med forfatterens ord: ”Hvem ledede kommunen? Hvordan gik det til? Hvor gik det galt og hvor gik det godt? Hvilke goder havde man – og hvad blev man nægtet…? Men forfatteren holder sig ikke til perioden; han fortæller også om hvordan forholdene var tidligere, før det kommunale selvstyre. En rigtig god baggrundsorientering.
Det vil være for omfattende at beskrive hele bogens indhold, så jeg vil omtale nogle områder som jeg har fundet særligt interessante.
Det første kapitel er en indledning om Tikøb sogns opståen, om ejerforhold, de verdslige, juridiske og gejstlige magthavere, amtmanden efter 1660 og den verdslige magt efter 1842.
Herfter fortælles om ”de tikøbske enklaver” – områder der lå indenfor Helsingør købstad – et problem der blev delvist løst i 1876 ved at overføre to af områderne til Helsingør. Men der var også andre grænseproblemer. Både mod nord og mod syd var der huse, der alligevel ikke hørte til Tikøb.
Ved sogneforstanderskabets første møde i 1842 blev man klar over at arbejdsopgaverne var så store, at de 9 valgte sogneforstandere ikke kunne klare opgaven alene. Efter en ansøgning til Danske Kancelli blev antallet af valgte medlemmer udvidet til 15.
Tikøb Kommune havde i tidens løb anskaffet fattiggårde rundt om i sognet. Men de kunne ikke klare presset. Da opstod tanken om at bygge en fattiganstalt, der også kunne fungere som arbejdsanstalt. Den første sognekommunale af slagsen i Danmark: Tikøb Fattig- Arbejds- og Sindssygeanstalt.
Så vidt jeg kan bedømme det, er alle sognekommunale forhold omtalt i bogen. Men hvor er kvinderne?
I 1908 indførtes med virkning fra 1909 en ny valglov, hvorefter både kvinder og mænd over 25 år havde valgret og valgbarhed. I Tikøb var Anna Kamilla Jensen det første kvindelige medlem af sognerådet. Hun blev opstillet af de konservative ved valget i 1925, men blev ikke valgt. Hun indtrådte som suppleant i 1927, blev genvalgt i 1929 og trådt ud ved valgperiodens udløb i 1933.
Anna Kamilla Jensen er en af de få kvinder, der er omtalt. De øvrige er stort set kommunale assistenter, lærerinder og plejehjemspersonale og -beboere. I et jubilæumsår var det måske oplagt at gøre lidt mere ud af spindesiden.
I forbindelse med den seneste kommunalreform er der udkommet en del bøger om de "gamle” kommuners historie. Disse er skrevet ud fra forskellige synsvinkler. ”Tikøb – Danmarks største sognekommune” er et eksempel på, hvordan det kan gøres, selvom anledningen har været en anden.
”Tikøb – Danmarks største sognekommune” er utroligt rigt illustreret og indeholder et væld af ”faktabokse” med forklarende tekster samt lokal- og personalhistoriske oplysninger. For mig, der dagligt arbejder med sognekommunale arkivalier, har det været en stor fornøjelse at læse bogen, og den kan anbefales til alle med interesse i Tikøb sognekommunale historie og sognekommunal historie generelt.
