Trap Danmark bind 29
Af Poul Porskær Poulsen, Historie-online.dk
Der findes formodentlig andre end velhavende for ikke at sige rige personer i de tre kommuner, som er beskrevet i bind 29 af Trap Danmark, 6. udgave, men hvis man leder efter karakteristika for de tre kommuner, så kunne det jo nemt være de velhavende indbyggere i Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg – og nå ja, så er de jo konservativt ledede alle tre. Det er vel også et karakteristikum. Smørhuller lige uden for hovedstaden, og i Frederiksbergs tilfælde omgivet af hovedstaden. Rigdommen gør det ikke mindre interessant at læse det seneste Trap-bind, snarere tvært imod, hvis man interesserer sig for kultur, fritid, naturbeskyttelse, undervisning og historie – for nu bare at nævne nogle af de temaer, som Trap Danmark tager op.
Den nordlige forstadskommune til København, Lyngby-Taarbæk, udmærker sig bl.a. ved et stort antal fredede fortidsminder og store naturbeskyttede arealer, bl.a. Jægersborg Dyrehave, som udgør 28 % af kommunens areal, og som stort set er uændret siden guldaldermalernes tid. Her kender man Eremitageslottet, Hubertusjagten, Dyrehavsbakken osv. Mølleåens stabile vandforsyning spiller desuden en vigtig rolle i dansk industrihistorie, idet møllerne ved åen udgjorde det første industrielle landskab i Danmark. Særlig kendt er Brede Klædefabrik og Raadvad Knivfabrik. Det kan man gøre sig mere bekendt med, hvis man besøger Brede Værk, hvor Nationalmuseet siden 2009 har vist udstillinger om dansk industrikultur. Et andet væsentligt mål for turen til Lyngby-Taarbæk kommune er Frilandsmuseet i Sorgenfri, hvor det er landbokulturen, der står på plakaten. Af byerne i kommunen må fremhæves Kongens Lyngby – landsbyen var oprindeligt krongods – og fiskerlejet Taarbæk ved Øresundskysten, som fik sin fiskerihavn i 1866, og et sommerligt rykind af københavnsk borgerskab. Som endnu et af kommunens væsentlige karakteristika bør nævnes Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der har ligget i Lyngby-Taarbæk kommune siden 1974.
Taarbæk Havn ligger ved Øresundskysten. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark.
Ligesom Lyngby-Taarbæks størrelse og grænser svarer nogenlunde til Lyngby sogn i middelalderen, således er den nuværende Gentofte kommune stort set identisk med det middelalderlige Gentofte sogn. Og ligeledes toppede Gentofte kommunes befolkningstal i midten af 1960’erne med næsten 90.000 indbyggere – i 2018 var tallet 75.803. De tilsvarende tal for Lyngby-Taarbæk var godt 65.000 og i 2018 55.472. Lyngby kommune har 13 km kyststrækning til Øresund, en strækning præget af bebyggelse og kystbeskyttelsesanlæg, og der er i det hele taget ikke meget plads til naturen i kommunen. Men der har været turisme, fx fiskerlejet Skovshoved som udflugtsmål, eller Klampenborg med den berømte galopbane, der blev indviet 1910, og Nordens ældste travbane i Charlottenlund, grundlagt 1891. Og for at komme dertil, kunne man jo køre ad Strandvejen, som i sig selv er en køretur værd, og hvor man kan forvisse sig om, at indkomstniveauet i Gentofte kommune næsten er dobbelt så højt som på landsplan ved at kigge på bebyggelsen i Hellerup og videre nordpå. Når man leder efter karakteristika for Gentofte kommune støder man uvægerligt på to så forskellige personligheder som Dan Turéll og Hans Toft. Digteren Turéll har med ”Vangede Billeder” bidraget med noget af det mest originale lokalhistorie, og bogen med de mange erindringsglimt og fortællinger er da også fortjent blevet dansk folkeeje. Hvorvidt Hans Toft er dansk folkeeje, kan man ikke vide, men han og hans konservative parti er i hvert fald populært i Gentofte, så Toft har kunnet operere som borgmester eller bykonge siden 1993.
Klampenborg Galopbane er landets eneste bane, hvor der kun bliver afholdt galopløb, heraf det mest prestigefyldte, Dansk Derby, der finder sted i august. En anden tradition er Damernes Dag i september, hvor hoppernes løb er i fokus, og kvinderne iklæder sig deres fineste skrud og hatte. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark.
Den tredje kommune i Trap Danmark bind 29 er landets allermindste i areal, men ganske tæt bebygget er Frederiksberg, hvor mere end 104.000 mennesker i klumpet sammen. Kommunen, der blev købstadskommune i 1900, har lykkedes med at holde hovedstaden uden for kommunens grænser. Og det er virkelig alle grænser, for Københavns kommune omgiver Frederiksberg. Den tætte bebyggelse betyder også, at der ikke er meget frit landskab. 96 % af kommunens areal er dækket af bebyggelse og infrastruktur. Udviklingen af Frederiksberg til storby skete hurtigt. I 1850 boede her blot 2.874 – et tal, der i 1921 havde passeret 104.000. Frederiksberg blev kendt som københavnernes forlystelsessted (og er det vel til dels stadig) med talrige teatre, De Små Haver, museer – hvoraf Storm P.-Museet efter undertegnedes mening især er værd at besøge, KB-Hallen, hvor den rytmiske musiks store stjerner har optrådt, Zoo og Radiohuset, som nu er musikkonservatorium efter DRs udflytning. Frederiksberg er en klassisk konservativ kommune, og det har den været siden 1915. I de øvrige kommuner beskriver Trap den aktuelle kommunes forskellige byer, men da Frederiksberg kommune jo simpelthen er en by, er det i stedet byens forskellige kvarterer og deres udvikling, der bliver gennemgået.
Den trafikerede Gammel Kongevej set mod øst. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark.
Dermed er vi igennem de tre velhavende kommuner i Trap Danmark bind 29. Der har været meget at fortælle om i de tre kommune, og specialtekster om kendte steder og institutioner på let farvet papir er der adskillige af. Det er klart svært at prioritere, hvad og hvor meget der skal med, og når hver af de tre kommuner kun får tildelt ca. 90 sider, hvoraf en del jo bruges til lækre nye billeder samt arkivbilleder fra bl.a. lokalarkiverne, så er man nødt til at være lidt overfladisk med nogle af emnerne. Det er et vilkår, men så længe skribenter og redaktører er i stand til at fremstille læseværdige afsnit, hvor hver kommunes karakteristika står frem, så er det jo ikke så galt. På et tidspunkt bliver der jo så tid til den digitale udgave af Trap, hvor der er plads og mulighed for opdatering – så Trap skal nok komme til at leve op til intentionerne om at ville fortælle om hele landets historie, natur, kultur osv.
Og efter således at have turet omkring i Nordsjælland i de senest udkomne bind af Trap Danmark, vender Trap efter planen næste gang tilbage til Jylland. Vi følger med på turen.
[Historie-online.dk, den 13. januar 2019]
