Udstykningerne på Lindersvold
Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Roholte Sogn i Sydøstsjælland, i det tidligere Præstø Amt, var hjemsted for hovedgården Lindersvold, der fra 1794 udgjorde en del af stamhuset Gavnø. Ved lensafløsningen efter 1919 blev Lindersvolds jorder udstykket, og hovedbygningen kort tid efter solgt til julemærkekomitéen som børnehjem (kendt fra julemærket 1934).
På Lindersvolds jorder oprettedes i 1922 39 selvstændige husmandsbrug samt syv tillægsparceller; og i 1926 yderligere to husmandsbrug og 5 tillægsparceller; derved opstod en af Sydsjællands største husmandskolonier.
Det er historien om denne husmandskoloni, som en arbejdsgruppe på 11 medlemmer under Familie & Samfund nu har samlet og udgivet. Gruppen har afsøgt den trykte litteratur og benyttet områdets lokalhistoriske arkiver, men frem for alt har man interviewet nuværende og tidligere beboere af husmandsbrugene og sikret sig deres erindringer, samtidig med at de har stillet dokumenter og billeder til rådighed. Dermed har man sikret sig en omfattende dokumentation af det lille samfund, og det må siges at være lige i yderste øjeblik, hvis man skal sikre sig erindringer fra folk, der - som børn - har været med næsten fra begyndelsen.
Bogen består af 30 kapitler, hvoraf de ti er historier om enkelte ejendomme, berettet af de mennesker, som har boet på dem. De efterfølges af en række tematiske kapitler der omhandler sider af husmandens liv: høst, tærskning, møller, kvæg og heste og slagtning; samt andre aspekter af den lokale historie: børnenes leg, skolegang, sorg og glæde, de handlende, enge og tørvemoser. Også en stort planlagt men ikke gennemført udstykning til sommerhuse, som satte sindene i bevægelse i 1960’erne, har fået sin beskrivelse. Et scoop har arbejdsgruppen gjort ved at få adgang til Anna og Thorvald Nielsens regnskabs- og dagbøger for perioden 1922-62, hvoraf der bringes 13 siders uddrag; parret var fra starten i 1922 med, som ejere af ejendommen “Kastaniely”. Bogen afrundes med en tabellarisk fortegnelse over ejendommene og deres beboere gennem alle årene.
At de ti “case-studies” må få et lidt uensartet præg, er ikke overraskende. Det samles der imidlertid godt op på i de efterfølgende tematiske kapitler; så at der alt i alt gives et dækkende billede af husmandslivet i kolonien. Det er imidlertid de første ca. 40 år, man får det bedste indtryk af; afviklingsperioden siden 1960’erne står mindre klart i det samlede billede - men den frembyder nok også færre fælles træk end den første periode; tillige er den vanskeligere at få et perspektiv på, fordi den ligger tættere på nutiden.
Bogen præges af, at arbejdsgruppens medlemmer har været tæt på det, de skildrer. Ikke få steder forudsættes dette og hint bekendt, både geografisk og personalhistorisk. Denne “indforståethed” er imidlertid også med til at give bogen sin specielle charme - og for de helt lokale læsere er det formodentlig i øjeblikket uden betydning; men for den læser, der om 50 eller 100 år vil bruge bogen som lokalhistorisk kildeskrift, vil det formentlig blive et problem. En lidt irriterende ting er de noget mangelfulde kildehenvisninger; således bringes ganske mange avisklip fra lokale aviser, uden at avisens navn og dato anføres. Rekorden i så henseende findes nok på s. 8, hvor et udsagn om Lindersvolds frugthave præsenteres med følgende kildehenvisning: “Citat fra nettet”; man kunne som minimum have ønsket sig, at hjemmesidens navn var blevet bragt - evt. også, fra hvem citatet stammer.
Denne “tekniske kritik” bør imidlertid ikke tilsløre, at det er en dejlig bog, arbejdsgruppen har begået; og det kan håbes, at den må kunne tjene som forbillede for lignende lokalhistoriske projekter andre steder i landet.
