Værftet det forsvandt
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Når man kører i land fra færgen i Nordby på Fanø, går turen ad omfartsvejen langs havnen, hvad enten turen går ind til hovedbyen, til Fanø Bad, Rindby eller Sønderho. Og så passerer man intetanende skibsværtsgrunden, hvor der gennem mange år blev bygget massevis af større og især mindre skibe og både. Hele 1.100 mellem 1770 og 1900 er produktionen opgjort til. Men sporene er væk – omfartsvej og byggeri har skjult den tidligere skibsværftsgrund, der tidligere lå ned til vandet.
Christian Poulsen fortæller historien om Fanø Skibsværft i denne fine og grundige bog. Og hustruen Inge har som sædvanlig layoutet gemalens bog på smukkeste vis, som hun tidligere har gjort det ved Christian Poulsens erindringsbøger om dels drengetiden i Vejle, hans slægts historie og bøgerne fra Fanø, der både handler om søfart og Fanø-rav.
Op gennem tiden har der været en række små skibsbyggerier på Fanø, både i Nordby og indtil 1877 i Sønderho, hvor tilsanding ved den sydlige by umuliggjorde søsætning. Men her begyndte også det, som kaldes guldalderen for skibsbyggeriet ved Fanø Skibsværft. Perioden 1870 til 1896. Omkring 1870 overtog Søren Abrahamsen værftet, og så begyndte der for alvor at ske noget. Bl.a. havde Abrahamsen lært tegning og konstruktion, så klampbyggeriet ophørte. Før den tid havde man ikke tegnet sig frem til skibstyperne – det var noget, der kun fandtes inden i skibsbyggerens hoved, og man følte sig så sige frem, når man byggede et skib. Det var sådan, man gjorde, men helt effektivt var det jo ikke, hvorimod Abrahamsen med tegninger kunne effektivisere arbejdet betydeligt.
Så der blev bygget rigtig mange både i perioden frem til 1890’erne, især fiskekuttere. Derefter gik det ned ad bakke, og i 1906 opgav Abrahamsen virksomheden på Fanø. Han fortsatte dog som skibsbygger på havnen i Esbjerg. Grunden kom derefter til at ligge stort set tom, indtil 1916, hvor Brinch Hansen købte grunden og satte gang i skibsbygningen igen. Bl.a. byggeriet af den firmastede træskonnert ”Helga”, som dog var en satsning, der fejlede totalt og medførte lukning af værftet igen i 1921. Derefter var det Jens Johs Christoffersen, der blev skibsbygger her ved stranden, og mellem 1924 og 1948 blev 42 fiskekuttere søsat.
Disse stikord er naturligvis bare et meget beskedent skelet til fortællingen om værftets historie. Her er masser af historier om de enkelte ejere og en række andre personer, de forskellige skibe og både, skibstømrernes liv og virke og mere generelt udviklingen på Fanø. Velskrevet og let læst, men dog med en masse spændende detaljer, fx om klampbyggeriet, om broen syd for bådebyggeriet, kaldet ”Svenskeren”, om besejlingsforholdene, om værftsgrunden som Nordby-børnenes legeplads og meget mere. Som bilag er der desuden oversigter over sejlskibe, fiskekuttere, joller mv. bygget på værftet i de forskellige perioder og folketællingsoplysninger om øens skibstømrere, skibsbyggere mv. Hvis man vil vide endnu mere om skibsbyggeriet på Fanø (og Fanøs historie i det hele taget), så er siden mitfanoe.dk er godt sted at klikke forbi
Så har man interesse for skibsbygning og skibsfart og udviklingen gennem især de sidste par hundrede år, er der masser at hente i Christian Poulsens bog. Og som turist på Fanø – og dem er vi jo mange af – er det bestemt spændende lokalhistorie at læse. Så blæser og regner det i ferien i sommerhuset, så kan man jo passende anskaffe sig bogen om Fanø Skibsværft til underholdning og oplysning. Og man kan gå på jagt efter skibsværftsgrunden – men den er nu ikke let at finde!
Historie-online.dk, den 18. april 2017
