Vejlebogen 2016
Af Per Ole Schovsbo
Årbogen indledes med en fin artikel om Vejle Amts Folkeblad gennem tiderne i anledning af bladets 150 års jubilæum af Vigand Rasmussen og Vibeke Kruse. Vejle havde ved folkebladets fødsel den 20. oktober 1865 i forvejen højrebladet Vejle Amt Avis (grundlagt 1828) og i 1890’erne kom en ny venstreavis, Vejle Amts Dagblad. Det blev udkonkurreret af folkebladet i 1902 og i 1960-erne måtte den konservative amtsavis give op, mens folkebladet 1988 flyttede redaktionen til Vinding syd for Vejle og blev senere en del af Jysk Fynske Medier. Det har faktisk været vanskeligt for anmelderen at finde noget om andre aviser fx Socialdemokraten i Vejle, en avis der omtales i den næste artikel i årbogen. Der var jo mindst tre partiaviser samt det løse i de større købstæder frem til avisdøden i 1960’erne.
Lektor Anders Grosen skiver om Haveselskabet Tenen, der eksisterede fra 1945 til nedlæggelsen i 1973. Artiklen bygger hovedsageligt på haveselskabets arkiv i Vejle Stadsarkiv, der viser at Tenen havde købt jorden i 1945 i modsætning til mange andre kolonihaveforeninger og det gør kommunens behandling af området mindre indlysende. Følgen var, at havefolket ikke længere kunne drive stedet og derfor ville man sælge til kommunen. Da man ikke kunne blive enige om prisen, eksproprierede kommunen området i 1973, og Vejle Amt byggede kort tid efter et gymnasium og anlagde idrætsbaner i Tenens tidligere haver. Gymnasiet fik navnet Rosborg Gymnasium efter et nærliggende middelalderligt voldsted, og Tenen stammer fra en middelalderlig laksegård over Vejle å, der blev nedlagt i 1942 – måske har navnet noget med tejne at gøre, der kan betyde (Rosborgs) fiskeruse? Stednavne har ofte et langt efterliv.
Gerda Christensen fortæller om et sparsommeligt og harmonisk familieliv i et gammelt hus i Trædballe fra 1950-erne indtil 1969, hvor familien emigrerede til Canada og også her fik et godt liv. Den velfortalte historie rummer mange tidshistoriske perler uden de årstal, der ellers ville kunne knytte fortællingen til egnens historie.
Ellen Rasmusen, skriver om sit sommerhus på Hvidbjerg ved Vejle fjord fra 1960 og udbygningen af sommerhuskolonien i de følgende år på næsten samme måde som Gerda Christensen fra Trædballe – hvis familie da også optræder i beretningen.
Egon Stenager, der stammer fra et husmandssted i Ballehuse ved Jennum vest for Vejle, skiver om baggrunden for fed tjald, ungdomsoprør og digtere i Vejle i 1950’erne og 1960’erne. Det er en barsk fortælling, hvor selv en flidspræmie i skolen og gymnasiet opfattes som social stigmatisering. Forfatteren bliver imidlertid både neurologisk speciallæge og universitetsprofessor – og er således et fint eksempel på den sociale mønsterbrydning, som også var en væsentlig side af ungdomsoprøret.
Fhv. metodistpræst Knut Bjarne Jørgensen skriver om de forskellige trossamfunds kirker i Vejle by frem til kommunalreformen i 1970, hvorefter der kun udstedes godkendelser til trossamfund, der kan søge om tilladelse til at udføre vielser. Den ældste bevarede Sct. Nicolai kirke fra 1250 er meget kortfattet beskrevet, mens de øvrige folkekirkelige kirker får lidt mere omtale. Det er som regel traditionelle kirkebygninger, og derfor er det lidt skuffende, at vi ikke får at vide, at Grejsdals kirke har en opsigtsvækkende arkitektur, der er inspireret af le Corbusiers kapel i Ronchamp. Den katolske kirke i Vejle blev indviet i 1924. Den kom til at spille en stor rolle for Sct. Mariasøstrene, der drev det bygningsmæssigt spændende hospital og en børnehave indtil 2006, hvor Sct. Noberts Stiftelsen overtog institutionerne. Metodistkirken i Vejle er fra 1876, Baptisternes kirke blev indviet i 1877, Katolsk-Apostolsk kirke i 1895, Pinsekirken i 1925, Apostolsk kirke i 1957, Frelsens Hær i 1906 og Adventistkirken i 1938. Det er overraskende mange kirker for en by af Vejles størrelse – og hertil kommer så alle de øvrige trossamfunds templer, klostre og moskeer, der lige så lidt som Mosaisk Trossamfunds nedlagte synagoge er omtalt.
Bent Gottlieb fremlægger Kirkegårdssagen 1952-56 i Vejle som hans far, pastor Harald Gottlieb var en del af. Historien hviler hovedsageligt på avisartikler samlet i en scrapbog på Vejle Stadsarkiv og er helt uforståelig for den sagtmodige anmelder, selvom Vejlebogens redaktion har forsynet artiklen med et resume af kirkegårdssagen.
Kjeld Bjerrum Jensen skriver om, hvorfor der står en statue af Anders Sørensen Vedel (1542-1616) på Kirketorvet i Vejle. Det sker i forlængelse af hans biografi om den lærde præst og historiker, der havde taget navn efter sin fødeby, Vejle. Vedel var slotspræst for Frederik II og blev afskediget i unåde i 1594. Inden fik Vedel oversat Saxos Danmarkskrønike til dansk, udsendt den første samling af de gamle folkeviser og fik af Frederik II den opgave at føre den danske krønike fra Saxos tid frem til sin egen tid, for at menigmand kunne få begreb om sit fædreland og dets historie. Vedel fik derfor stor betydning for dansk sprog og kultur og kaldes ”Renæssancens Grundtvig”. Om det så også er Vedel, der har leveret en stor del af stoffet til Arild Huitfeldts Danmarkshistorie på 10 store bind udsendt i perioden 1595-1604, lyder sandsynligt. De har kendt hinanden, og Vedels arkiv med forarbejdet til nationens historie blev beslaglagt af kongen i 1594 og formentlig overdraget til rigets kansler - Arild Huitfeldt.
Arne L. Kristensen fortæller om Grejsdalens Trævarefabrik (1925-70), der blev anlagt af Jens Thomsen (1899-1983), mens han endnu var kontorist på Grejsdalens Hammerværk, hvor faderen Jens Thomsen (!), der var uddannet som karetmager arbejdede. Fabrikken producerede træskafter fra 1926, og 1933 fik han næringsbrev som hjul- og karetmager, formentlig takket være faderen. Fabrikken udvidedes, og i midten af 1960’erne var der ansat 8 personer i virksomheden. Man producerede flere forskellige trævarer, men efterhånden blev konkurrencen for stor og fabrikken lukkede 1970.
Niels Erik Knudsen har samlet oplysninger om de mange boghandlere i Vejle by. Den første startede i 1828 som boghandler og bogbinder. Det var J. C. Thune, der senere flyttede til Samsø, hvor hans søn førte boghandelen videre. To børnebørn blev også boghandlere, den ene på Samsø, den anden i Vordingborg. Der er mange spændende beretninger om de forskellige boghandlere i Vejle, hvor mange også havde andre forretninger knyttet til boghandlen – fx vinhandel, papirhandel, fotografisk atelier, kunsthandel og lejerbibliotek. Mere end almindelig kendt af ældre vejlensere er Munch-Christensens Boghandel, der blev grundlagt af Theodor Jørgensen i 1866. Jørgen Munch-Christensen blev ansat i boghandelen i 1939 og drev forretningen under besættelsen mens chefen var under jorden, samtidigt med at han selv trykte og distribuerede illegale blade. Det førte til at boghandelen blev sprængt af tyske håndlangere i 1944. Efter krigen overtog Munch-Christensen boghandelen og udviklede den til én af de betydeligste i Danmark med kunstgalleri og antikvariat. Der er fine portrætter af de øvrige boghandler i Vejle: Andreas Dolleris’ boghandel, Hvidehus Boglade, Papyrus, Søndergades Boghandel, Bogpa, mfl. Det kan ikke undre, at forfatteren til denne veloplagte artikel selv er uddannet boghandler!
Poul Porskær Poulsen skriver om Vejlefjordskolen syd for Daugård. Den er 1930-31 opført af Adventistsamfundet der driver børne- og efterskole med realafdeling samt fra 1973 også gymnasieundervisning. Artiklen henviser til det jubilæumsskrift, som Vejlefjordskolen og adventistsamfundet udsendte i 2015.
Henning Nicolaisen fortæller om et lågkrus af sølv fremstillet i Vejle 1754 af guldsmed Jørgen Nielsen Brosbøll (1709-1776) og er i stand til at læse de fleste af de indgraverede initialer og årstal ind i en families historie. Det er i sig selv en præstation, men navnestoffet er lidt for overvældende. At Brosbølls tegning af det nye hospital i Vejle er bevaret, er ganske spændene ligesom redegørelsen om sognefogedernes virke.
Mogens Ladegaard skriver om skolelæreren, degnen og kulturpersonligheden P.J. Petersen, der i 1919 blev ansat ved skolen i Bevtofte syd for den daværende Kongeå-grænse for at føre dansk kulturkamp, der blev vundet for Bevtoftes vedkommende, hvor 97% stemte sig tilbage til Danmark den 10. februar 1920. Senere kom Petersen til Hornstrup skole, hvor han døde i 1961. Her udfoldede han sine mange talenter som forfatter, avisredaktør, digter, modstandsmand og meget mere, men artiklen er opdelt i en række selvstændige afsnit, der medfører, at anmelderen mister overblikket.
Vigand Rasmussen afrunder Vejlebogen 2016 med små og store begivenheder, der i det seneste år har været med til at præge udviklingen i Vejle-området. Det er et dugfrisk indslag, der løfter årbogen, fordi der er mange artikler med ligegyldige oplysninger, der desværre gør lokalhistorien nørdet og kedelig. Vejlebogen 2016 kunne derfor redaktionelt strammes, men den rummer også væsentlige artikler, der bringer nyt stof til eftertanke.
Men samlet set er Vejlebogen 2016 veloplagt og flot udstyret. Den bringer tilmed en kortfattet bibliografi med litteratur om Vejle kommune og et nyttigt navneregister ligesom præsentationen af årbogens forfattere og henvisning til de forskellige artiklers baggrund og kildemateriale er uundværlig.
Siden er oprettet 14. december 2016.
