Vejlebogen 2019
Af Per Ole Schovsbo
Den første artikel er skrevet af Journalist Jan Lauersen og historiker Anders Nedergaard Bæk Petersen: Da Holocaust ramte Vejle. Det er en hjertegribende og velskrevet beretning om jødiske børns skæbne under 2. verdenskrig, som for mange har været ukendt. Som følge af de tiltagende jødeforfølgelser i Tyskland, Tjekkoslovakiet, Østrig og Polen i løbet af 1930’erne ville den zionistiske bevægelse Jugend-Aliyah i Berlin sende unge jøder mellem 14 og 17 år til Palæstina, hvor deres opgave skulle være at oprette staten Israel. Men Palæstina var under britisk mandat, og derfor måtte børnene midlertidigt flygte udenfor nazisternes rækkevidde og på opfordring af Kvindernes Internationale Liga For Fred og Frihed tog den danske regering imod knap 500 jødiske børn, der blev anbragt i plejefamilier på landet, hvor de kunne lære landbrug og gartneri.
Men ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 måtte de jødiske børn flytte fra deres plejefamilier i områder, som tyskerne erklærede var spærrezoner. Formanden for Ligaens Vejle-afdeling, Anna Boesen, påtog sig i 1941 at genhuse ca. 30 unge jøder og fik hjælp fra både præster, læger, sygeplejersker og mange andre.
De unge jøder var naturligvis præget af den spændte situation og de spredte meddelelser om deres familiers deportationer til nazisternes arbejds- og udryddelseslejre. 1. august 1943 blev 10 af Vejlegruppen arresteret af Gestapo og sendt med kreaturvogne til Theresienstadt, mens resten flygtede til Sverige. Halvdelen af de deporterede overlevede og nogle af dem kom april 1945 med De Hvide Busser til Sverige. Vi følger de unges egne beretninger til de mødes efter krigen i Vejle, hvor Anna Boesen holder en stor fest. Otte af de oprindelig 30 i Vejlegruppen slog sig herefter ned i Danmark, mindst tre tog til USA og to emigrerede til Israel, mens to brødre tog tilbage til deres familie Tjekkoslovakiet. Flere tog efter krigen den uddannelse, som de havde drømt om i deres pure ungdom, mens andre havde svært ved at komme videre på grund af oplevelserne i Theresienstadt. Det er først sent i livet, at de tidligere emigrantbørn åbnede for erindringerne, skriver forfatterne.
Artiklen er velillustreret men den mangler referencer til fx interviewbogen (Anna Boesen) Mine Jøder der udkom i 1985, henvisninger til Stadsarkivet i Vejle og til de mange beretningers direkte citater i teksten.
Kurt Nørgaard og Lisbeth Aagaard Lykke: Jysk Data Center – da computerteknologien kom til Vejle er en detaljeret redegørelse for den første IT-virksomhed i Vejle der startede i 1964. Initiativtagerne var Vejle Bank og LEGO-koncernen i Billund understøttet af aktieselskabet Emilius Møller fra København. Virksomheden installerede de amerikanske NCR databehandlingsanlæg for at kunne servicere bankens rentetilskrivning og saldostyring, mens LEGO søgte programudvikling og produktionsstyring. Hurtigt kom bilbranchen på banen med henblik på bogholderiløsninger ligesom trævarebranchen. De første seks medarbejdere tiltrådte 1. maj 1965, og man kørte data i døgnkørsler fra fx hulkort eller kodebånd indleveret af kunderne eller centerets egne datricer (hulledamer), indskrev data fra firmaernes protokoller og håndskrevne papirer.
Investeringerne var i de første år meget store, men allerede 1969/70 gav virksomheden overskud, og omsætningen passerede 3,7 mio. kroner. Lokalemæssigt måtte virksomheden udvides, og man fik den første afdeling udenfor Vejle i København i 1970 samtidigt med at virksomhedens navn ændredes til JDC Data A/S. Samme år etableredes en afdeling i Aalborg og medarbejderantallet passerede de 100. I 1972 udvidedes virksomheden yderligere ved opkøb af Haderslev Data med ekspertise indenfor revisionsbranchen. I 1974 blev firmaets omsætning femdoblet og 1979 blev den overtaget af den amerikanske NCR Danmark men fortsætte sin selvstændige drift. I 1980 fik man datterselskaber i Oslo og Stockholm og 1984 passerede den årlige omsætning 200 mio. kroner og der var nu 400 ansatte. Den internationale udvikling fortsatte og man etablerede datterselskaber i Tyskland og Finland.
1989 blev NCR opkøbt af den amerikanske telefongigant AT&T Istel Nordic, og virksomheden i Vejle blev solgt til ADP og skiftede navn til ADP Dealer Services Nordic, der 2014 ændrede navn til CDK Global. Udviklingen har medført at databehandlingen og opbevaringen nu foregår via servere, der er placeret i CDK Globals internationale hovedkvarter i England, og de store lokaler i Vejle er solgt til andre aktiviteter, mens CDK Global fortsat holder til i de kontorlokaler man etablerede i 1974, Hældagervej 165 i Bredballe øst vor Vejle.
Man får virkelig indtryk af en hæsblæsende udvikling i løbet af de første 50 år – og spørgsmålet er jo så, om det er det er det samme firma, der startede på Dianavej 2 på Nørremarken i Vejle 1964? Identitet er mange ting – og beretningen er meget interessant som eksempel på moderne kulturhistorie.
Henning Vestergaard: Erindringer om en arbejderfamilie og to store begivenheder i Vestbyen er en beretning om den bymæssige udvikling i den vestlige del af Vejle og så fortællerens bedsteforældre, der boede i det stråtækte Skovhus nær en mægtig grusgrav. Her udspandt der sig et spændende liv. Forfatteren fortæller også om den nu nedlagte bane fra Vejle til Vandel og Grindsted, der havde forbindelse til Grinsted-Varde banen, som anmelderen kan huske fra sin barndom.
Historiker Jannie Uhre Ejstrud: Apoteker Eggers’ hovedjægerfad er en fortælling om en ejendommelig samling af etnografiske genstande fra Fijiøerne, der tidligere var beboet af kannibaler. Samlingen, hvis historie stort set er ukendt, blev 1911 overdraget Vejle Museum af apoteker Eggers på Svaneapoteket i Vejle. Men museet fik først sin egen bygning i 1923, så samlingen blev pakket ned. Da den lokalhistoriske udstilling blev oprettet i den nye museumsbygning, var det lidt vanskeligt at indpasse de eksotiske sager i den lokale kulturhistorie. Forfatteren skriver, at man i vore dage kan bruge samlingen til at fortæller om den tid, hvor den var indsamlet. Museerne og deres samlinger afspejler jo det samfund, de er produkter af, og netop i begyndelsen af 1900-tallet havde det eksotiske og fremmedartede stor interesse.
Menighedsrådsformand Christian Møller og sognepræst Birgitte Arffmann: Restaureringen af Sct. Nicolai Kirke 2018-2019 er en lidt lang og detaljeret beretning med få illustrationer, der tilsyneladende er fremlagt fordi Danmarks Kirkers beskrivelse af Sct. Nicolaj Kirke allerede er blev afsluttet 2005. Artiklen beskriver meget kort kirkens bygningshistorie som baggrund for den moderne renovering 1965-67, der ikke blev nogen succes. Derfor tog man fat igen i årene 2018-19 med planlagt indvielse 8. december 2019 - efter at Vejlebogen er udkommet. Nærværende artikel burde måske derfor være udskudt til næste udgave af Vejlebogen, så læserne kunne få præsenteret det færdige resultat. En stramning af teksten ville heller ikke skade, ligesom et antal oplysende billeder og plantegninger ville betyde, at man ikke behøvede at læse Danmarks Kirker Vejle Sct. Nicolai Kirke (på nettet) for at forstå artiklen i Vejlebogen.
Forfatter og journalist Lars Ringholm: Fra pionerånd til moderne tider om Falck-stationen i Vejle der blev grundlagt på Grejsdalsvej 4, og i 1935 tog man en moderne station i brug på Gormsgade. Den blev for lille – måske også fordi man fusionerede med Zonen i 1963 - og februar 1969 flyttede man til en nybygget station på Boulevarden, hvor den blev hovedstation i Sydøstjylland. Men i 1988 blev Falcks Redningskorps overtaget af Forsikringsselskabet Baltica og det blev indledningen til flere forskellige ejerkonstruktioner. Artiklen fortæller både redningskorpsets historie lige fra branden på Christiansborg 1884 og følger flere af Vejle- stationens medarbejdere og ledere gennem årene. Derfor giver artiklen et indblik i stationens lokale og sociale betydning for byen og området.
Organist Hans Christian Magaard: Min musikalske opvækst i Vejle: den musikalske slagtersøn fra Søndergade i Vejle fortæller om sin opvækst i en musikinteresseret familie. Han blev optaget i Vor Frelsers Kirkes kirkekor som 10-årig og lærte hurtigt at synge efter noder. Som 11-årig begyndte han at spille på et blæseinstrument i Damhavens Skoleorkester, senere Vejle Idrætsforenings orkester, i et brassband, fik herefter klaverundervisning og blev optaget på Musikvidenskabelig Institut på Aarhus Universitet. Men allerede som 16-årig vikarierede han som organist ved gudstjenester i Vejle og i Gauerslund kirke – uden forudgående undervisning? Af Maagaards senere meget rige karriere kan nævnes hans ansættelse som kantor og organist ved Herning Kirke, senere ved Haderslev Domkirke og Christianskirken i Fredericia. Forfatteren runder artiklen af med at mindes de mange inspirerende impulser, jeg i børne- og ungdomsårene modtog i min fødeby Vejle.
Professor i neurologi Egon Stenager: Arne Kildebæk (1922-1998) – kraftfuld grafiker fra Brejning. Artiklens forfatter har kendt Arne Kildebæk, siden de arbejdede på de Kellerske Anstalter i Brejning, hhv. som ufaglært medarbejder og plejer. Kildebæk var oprindeligt uddannet grafiker på Kunsthåndværkerskolen i København og arbejdede som reklametegner men tjente til livet som plejer i åndssvageforsorgen først på Livø siden i Brejning. Han var meget optaget af digte især af Thorkild Bjørnvig, som inspirerede hans grafik. Sammen med den teologiske professor Ole Jensen holdt Bjørnvig foredrag om naturen som ressource-lager for mennesket. Til denne tidlige miljødebat bidrog Kildebæk med sin grafik. Men også mytologierne optog ham og han udstillede i Vejle men også i Tyskland, Holland og Danmark.
Ellen Rasmussen: Besættelsesårene set fra Strandgade det er en personlig fortælling om den tyske besættelse af Vejle fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Om mørkelægningsgardiner, beskyttelsesrum, alsang, bomberne på Skovvang i 1942, modstanden i august 1943, boghandler Munck-Christensens indsats, befrielsen og om frihedssangen der stort er glemt i vore dage.
Lokalhistorikeren Mogens Ladegaard: Fiskerhuset ved Tirsbæk Strand. Forfatteren fortæller med udgangspunkt i fiskerhuset ved Tirsbæk Strand om fiskeriet i Vejle Fjord i næsten 200 år. De to mest kendte familier er Golde og Dvinge og flere fremstående og markante medlemmer af de to familier omtales i artiklen, der afrundes med en henvisning til forfatterens mange kilder.
Vejlebogen 2019 indeholder således et mylder af gode og velskrevne artikler, der er kastet efter hinanden i en ikke helt logisk rækkefølge. Den udgør endnu en samling brikker til den lokale kulturhistorie – hvoraf nogle er mere spændende end andre, men ingen er ligegyldige for den lokale fælles hukommelse og identitet.
Læseren mangler dog ofte topografiske oversigtskort for at kunne stedfæste de forskellige historier i omegnen (fx linjeføringen af den lokale jernbane til Grindsted) og historiske undersøgelser af byens udvikling. Vejles udstrækning under besættelsen ville være interessant i forbindelse med hele to artikler i denne bog, ligesom bykort med markering af de gader der omtales i de forskellige artikler. Fjordfiskeriet kunne også illustreres med et kort over fjordens små fiskerlejer og stejlepladser.
Bogen er forsynet med et sted- og personregister og en oversigt over lokalhistorisk litteratur om Vejle udgivet i 2018/2019, hvortil kommer en oversigt over årets begivenheder i Vejle og omegn.
[Historie-online.dk, den 4. december 2019]
