Danmark på druk

Af Poul Porskær Poulsen, www.historie-online.dk

Politikens Historie-magasin har barslet med et temanummer om det evigt aktuelle emne: druk. Måske inspireret af filmen af samme navn, og i hvert fald af danskernes rekorder som et meget drikkende folkefærd. Det er der kommet et fint tema ud af med gode artikler af forskere, der ved, hvad de taler om, eftersom de har arbejdet med forskellige dele af den danske alkoholkultur på forskellige tidspunkter. Som underrubrikken lyder: ”En historie om festaber og afholdsfolk.”

Kasper H. Andersen fortæller i sin artikel ” Middelalderens danskere havde ry for at være nogle værre drukmåse” om Vikingetiden, hvor der findes flere beretninger om heftigt drikkende vikinger. I de øverste kredse var det udbredt at få en tår over tørsten, mens forfatteren ikke rigtig tror på, at det var tilfældet for mere almindelige mennesker.

Ligeledes i middelalderen, hvor de øverste lag nød voldsomme drikkegilder, skønt kirken begyndte at opfordre til moderation. Og så var der jo den hjemmebryggede hverdagsøl, som der blev drukket store mængder af, men med en alkoholprocent omkring 1 % nød man den af tørst, og fordi vandet ofte ikke var drikbart, og ikke for beruselse. Udlændinge opfattede danskerne som usædvanligt drikfældige. Men vi ved ikke, om danskerne faktisk drak mere end andre europæiske nationer – men opfattelsen om drikfældige danske vikinger kan have levet videre i middelalderen. Hvor meget der er om det, ved vi ikke.

Renæssancen så også et udbredt drikkeri bl.a. ved kongens hof, ikke mindst vin, som blev sejlet hertil i store vinfade. ”Og da korkproppen ikke var opfundet, og glasflaskerne var uhyre kostbare, måtte tønden tømmes, før vinen blev fordærvet. Det kan være en del af forklaringen på renæssancens uhæmmede druk. Man drak, til fadet var tømt.”

Det er Annette Hoff, der fremsætter denne teori i sin artikel ”Vinen flød i stride strømme”, og hun er jo netop vores fremmeste forsker udi nydelsesmidlernes historie, så der må vel være noget om det. Og i renæssancens svælgen i vin stod de nyoprettede apoteker i centrum. For her var der forpligtelse til at opretholde en vinkælder, så kongen på sine rejser rundt i landet altid kunne forsynes. Og byens øvre lag kunne naturligvis også benytte sig af apotekernes lagre af rhinskvin, moselvin osv. Apotekerne blev dermed væsentlige i udbredelsen af vinen. Annette Hoff fortæller i sin artikel om sine undersøgelser af flere forskellige kildegrupper, der mere eller mindre direkte fortæller om danskernes forhold til vin – og alle de øvrige nydelsesmidler, øl, te, kaffe og chokolade.

Daniel Henschen ser i artiklen ”Kong Alkohol på skafottet” på afholdsbevægelsens succes med at få indført restriktioner på indtagelse af alkohol, ja, nogle sogne blev endog helt tørlagte. 1. verdenskrig betød forbud mod brug af dansk korn og kartofler til fremstilling af spiritus, og i en måned i 1917 var salg af alkohol forbudt i Danmark. Men bevægelsen ”Den Personlige Friheds Værn” sørgede gennem sin agitation for, at spiritussen aldrig blev forbudt, i stedet indførtes store afgifter, så staten fik penge i kassen.

Sidsel Eriksen fortæller om Kristeligt Folkepartis kamp på at få formuleret en dansk alkoholpolitik i1970’erne, altså noget med, at det skulle være forbudt for unge under 18 år at købe alkohol – det var folketingsflertallet imidlertid imod helt indtil 1998, hvor aldersgrænsen blev sat til 15 år. I 2004 hævedes grænsen til 16 år, og først i 2011 til 18 år. ”Men til forskel fra, hvad alkohollovgivningen i Norge, Sverige og Finland foreskriver, kan danske unge mellem 16 og 18 år fortsat købe øl og vin med et alkoholindhold på under 16,5 procent i almindelige butikker. Danske unge har det højeste forbrug af alkohol, ikke bare sammenlignet med unge i de nordiske lande, men i hele Europa.”

Ud over de fine artikler i temaet om druk i Danmark får læserne af Politiken Historie artikler om den britiske strejkevinter 1978-79, sundhedspleje, kontrafaktisk historie om USA's indgang i 1. verdenskrig, kontroversiel selvhjælpskultur i 1920’erne, opstand på et slaveskib og Napoleon som racist eller ej. Alle interessante artikler, som læserne selv må gøre sig bekendt med. Og der er ingen tvivl om, at Poltiken Historie er et magasin, det er værd for historikere og andet godtfolk at holde sig orienteret i.

[Historie-online.dk, den 25. januar 2022]