Livet er ikke det værste man har
Af Else-Marie Boyhus, mag. art. i historie, tidligere museumsinspektør m.m.
Det er en rigtig god bog, anderledes og inspirerende. Undertitlen er kontant nok: Kaffens kulturhistorie i Danmark 1665-2005, men hovedtitlen er Benny Andersen-citatet “Livet er ikke det værste man har”, hvorefter vi selv tilføjer “og om lidt er kaffen klar”. Det er ret så finurligt, tænk en bog hvis tema ikke står på titelbladet, men skal skabes inden i læserens hoved! Og finurlig er bogen hele vejen igennem. Den er interaktiv - ikke teknologisk, men mentalt - således forstået at læseren uundgåeligt tænker og sanser med og føjer sin viden og erfaring ind i det, der står i bogen.
Bogen er fuld af nyttige oplysninger. Den beskriver kaffedrikningens historie i Danmark fra en spinkel begyndelse i 1600-tallet, over de intellektuelle og de oplyste borgeres tagen kaffen til sig i 1700-tallet, udbredelse til landdistrikterne i 1800-tallet, til kaffen o. 1900 er hele befolkningens foretrukne drik. Og den slutter med den revolution på kaffedrikningens område, som sker lige nu.
Bogen føjer sin ind i den kulturhistoriske tradition, der går tilbage til Troels-Lund, men den går videre, idet den skildrer, hvad kaffen gør ved os, nærmest en slags kaffens åndshistorie. Der øses flittigt af skønlitterære kilder, ikke for at krydre en tør tekst, men for at fortælle om, hvad der sker i vore hoveder. Forfatteren vælger med sikker hånd prosa og poesi fra den danske litteratur fra Anders Bording i 1669 til vore dages rapper Per Vers.
Svagest står kapitlet om 1600-tallet. Kildematerialet er mildt sagt sparsomt, og det forekommer lovlig presset at sætte start-året til 1665, blot fordi ordet kaffe nævnes i et brev fra lægen Thomas Bartholin. Bedre går det med skildringen af 1700-tallet, hvor Ludvig Holberg er en pragtfuld kilde til belysning af kaffen som det moderne, oplysningtidens drik, der gør kvik og ikke sløver som øllet. Kaffehuse og kaffeklubber bliver en del af Københavns liv. Her savner jeg noget om de konditorier, som indvandrede italienere og schweitzere åbnede fra slutningen af 1700-tallet (Historiske Meddelelser om København 2. Rk.IV). Kaffe og forfatningskamp hænger sammen og det følges op igenenm 1800-tallet. I det 20. århundrede bliver kaffedrikningen en del af arbejderkulturen: kaffevognene og kaffebarene (mere herom i tidsskriftet Folk og Kultur 2005). Verdenskrigene og de deraffølgende restriktioner var hårde ved kaffedrikkerne, men det lysnede fra 1950'erne, og dagens opblomstrende kaffekultur skildres med stor indsigt.
Det er ikke et historisk opslagsværk, men en velresearchet øjenåbner. Bogen giver ikke svar på alt, men den fører redeligt og fair læseren igennem et stort og alsidigt materiale. Jacob Andersen er journalist og forfatter og professionel kommunikator, og det mærkes. Bogen er meget velskrevet og -disponeret, og lay-outet er forbilledligt godt.
