Mad og identiteter – Dansk Madhistorie
Af Line Jandoria Jørgensen, formidlingsinspektør Andelslandsbyen Nyvang
”Mad og identitet – dansk madhistorie” er udgivet af Dansk Landbrugsmuseum, og er femte bog i museets skriftserie om mad og måltider. Denne udgivelse rummer, foruden forord og nogle ord fra redaktionen, ni fagfællebedømte artikler.
”Mad og identiteter – dansk madhistorie” afdækker hvordan fødevarer, mad, måltider og spisevaner er identitetsskabende på mange forskellige måder. Der er ikke kun tale om at dække et biologisk basisbehov, når maden kommer på tallerkenen, det er ligeledes en måde at signalere symbolske værdier på og at forhandle identiteter og sociale roller i samfundet. Dette illustreres på glimrende vis i bogens ni spændende artikler. Artiklerne kommer til sammen rundt om meget forskellige vinkler og tilgange til emnet så som: Brugen af mad i iscenesættelsen af danske politikere. Hvordan mad kan hjælpe nogle moderne mænd med at genvinde en fortidig maskulinitet, og hvordan dyrkelsen (i mere end en forstand) af regionale fødevarer kan give liv til regionale identiteter og bidrage til en særlig selvforståelse. To af artiklerne udforsker, hvordan studier af opskrifter og madbeskrivelser i ugeblade kan afspejle tidens ideelle identitetsformer og livsstile. To andre; hvordan kulturel identitet forhandles gennem mad og madpolitik på danske højskoler. Og endelig; hvordan rituelle måltider skaber og opretholder forestillinger om det guddommelige.
Artiklerne udfolder på interessant og overbevisende vis, hvordan studierne af mad og måltider kan fortælle meget mere om kultur, normer og hverdagsliv, end man til daglig er tilbøjelig til at tro eller tænker over, når man sætter tænderne i sit leverpostejmad eller planlægger middagen til gæsterne på lørdag.
Kulturelle normer har stor betydning for valget af mad, argumenteres det i redaktionens indledende kapitel, og de er medvirkende til, at der kan påvises betydelige sociale, kønsmæssige og generationsmæssige forskelle. Dertil er de delvis formede af det sted vi bor, og det landskab vi lever i, når det gælder valget af råvarer og tilberedning. Mad og måltider kan styrke fællesskaber og befæste relationer.
Selvom nogen af bogens artikler er en smule vævende og savner en skarpere vinkling samt nogle mere slagkraftige pointer, så er bogens sammenkobling af mad og identitet et virkelig spændende tema, som inspirerer læseren til at udforske emnet yderligere. Særligt bogens to første artikler - af henholdsvis Caroline Nyvang om madvalg og danske politikeres iscenesættelser, og af Jonatan Leer om nye maskuline madtrends, der lindrer længslen mod bestemte fortidige måder at være mand på - er særdeles velskrevne, underholdende og interessante.
Dertil skal det nævnes, at ”Mad og identitet – dansk madhistorie” er udstyret med et flot layout, gode billeder og en lækker lille detalje med skønne 1950’er/1960’er madplaner på bogens for- og bagsats, hvor den nysgerrige læser også kan blive klogere på (den idealtypiske) forskel på datidens land- og byhusholdning, som giver et fint lille tidsbillede i sig selv.
15. februar 2017
