Mennesker og Huse langs Strandvejen i Snekkersten
Af Poul Ulrich Jensen
Fiskerlejet Snekkersten lidt syd for Helsingør er ikke nogen særlig gammel bydannelse – navnet optræder første gang i et kongeligt gavebrev fra 1582. Beliggenheden ud mod Øresund og Strandvejen har naturligvis præget byens vækst, og medvirket til ændringerne i områdets bebyggelse fra beskedne fiskerhuse til spektakulært villabyggeri. Allerede i 1743 lovpriste præsten Rasmus Garboe Snekkersten som det smukkeste fiskerleje i landet, og idyllen har da også gennem tiden haft en stor tiltrækning på både landliggere og éndags turister. Placeringen tæt på det neutrale Sverige betød også, at adskillige beboere i Snekkersten under Besættelsen var involveret i talrige sejladser med jøder, modstandsfolk og andre, der var i tyskernes søgelys. Der er således mange lokalhistoriske aspekter at tage fat på, og Kjeld Damgaard har været gennem et omfattende materiale for at udrede historien bag husene langs Strandvejen og de personer, der har beboet dem i tidens løb.
Størstedelen af bogen er en systematisk gennemgang af hvert enkelt hus’ bygningshistorie og en opregning af ejerne fra opførelsen til i dag. Blandt de mere markante personer er her Vilhelmine Heise, datter af en storkøbmand. Hun var gift med komponisten P. A. Heise og viede efter hans død sin tilværelse til filantropiske foretagender, der kom til at sætte deres præg på Snekkersten. I 1893 skænkede hun 200.000 kr. til opførelsen af tre ejendomme. De blev opført over en tiårig periode som et børnesanatorium, en stiftelse for veltjent tyende og en fribolig for enker med skolesøgende børn. Et endnu mere imponerende byggeri skød op et andet sted ved kysten, da Snekkersten Kro efter mange om- og tilbygninger i 1952 stod færdig som luksushotellet ”Kystens Perle”. Ud over den detaljerede beskrivelse af Snekkerstens huse langs Strandvejen er der også blevet plads til træk af fiskerlejets fysiske udvikling – strandvej, havn, kystbane og ikke mindst en meget populær badeanstalt.
Det er klart, at bogen ligesom andre tilsvarende udgivelser, der minutiøst beskriver et område hus for hus, først og fremmest må have lokal interesse, men man kan også uden nogen særlig tilknytning til Snekkersten have fornøjelse af læsningen. Ifølge forordet er udgivelsen sket efter talrige opfordringer fra ”beboere både i Snekkersten og andre steder”, men det har desuden ligget forfatteren på sinde at få korrigeret de mange fejl, som bogen om ”Strandvejen før og nu”, der udkom i 1995, var behæftet med.
Historien om mennesker og huse langs Strandvejen er rigt illustreret, og der er et imponerende antal fotos af både huse, personer og glimt af livet i Snekkersten. Her ses både de vejrbidte fiskere foran beskedne huse, lokale fiskerkoner, der tager et velfortjent hvil med deres trillebør efter en lang dags handel i Helsingør og sommerens ubekymrede liv på badeanstalten eller ved stranden. Desuden er der gengivelser i fin kvalitet af adskillige kort over området, fx det ældst kendte fra 1793. Så bogen om Snekkersten kan anbefales som et stykke særdeles veldokumenteret lokalhistorie.
