Den Gamle By 2012
Af Poul Porskær Poulsen, www.historie-online.dk
Årets sidste måneder er tid for udsendelse af et væld af årsskrifter for foreninger, byer, sogne, museer og arkiver. I en lind strøm dukker de op og fortæller en masse gode historier om personer, steder, begivenheder mv. Museernes årbøger handler naturligt nok om de kulturhistoriske institutioners virksomhed – og her er Den Gamle By et af landets mest interessante museer, og museets årbog er også et af de mest informative og delikate eksempler på, hvordan en museums-årbog kan være.
Der sker en masse ting i Den Gamle By i disse år. Der tilføres store pengebeløb fra private fonde til det efterhånden ret omfattende museumsområde i Aarhus, der bygges ud i et heftigt tempo, og nye formidlingsformer tages i brug til glæde for et meget stort publikum, der har lyst til at besøge Den Gamle By og se på købstadsmiljøer i forskellige tidsperioder. Den nyeste del af Den Gamle By er 1974-bydelen, hvor der allerede er en gade med butikker, og hvor nu hjørnehuset Tårnborg med et antal lejligheder vokser frem. Allan Leth Frandsen og Anne Cathrine Lorentzen fortæller om de lejligheder i bebyggelsen, som foreløbig er planlagt. Her kommer både en lejlighed med en kernefamilie, et kollektiv, en enlig skoleinspektør mm., og lejlighederne indrettes i dialog med øjenvidner, som kan fortælle om tidens genstande og boligindretning.
I lejlighederne bliver der mulighed for at tænke og føle sig tilbage til 70'erne, men Den Gamle By har også i vid udstrækning kastet sig over de nye medier med applikationer og digital interaktion. Martin Brandt Djupdræt fortæller om de nye formidlingsformer i form af applikationer med lokationsbaseret formidling, altså en mulighed en for på helt bestemte steder i både museet og i Aarhus (Aarhus StreetMuseum) at kunne modtage en masse information på sin smart-phone i form af billeder og lyd. Og interaktion, hvor museumsgæstens handlinger er med til at bestemme, hvad der bliver formidlet, satser museet også meget på. For som museumsdirektør Thomas Bloch Ravn skriver i årbogen: ”I Den Gamle By siger vi, at vi ikke laver museum for tingenes eller for fortidens skyld. For tingene er døde, og fortiden er forbi. Nej, vi laver museum for mennesker – i nutid og fremtid. Det betyder, at museet skal følge med tiden”. (s. 7) Det er jo et glimrende mål at opstille, og det virker egentlig som om, museet faktisk også lever op til det. Det er ikke bare mundsvejr!
Andre artikler i årbogen fortæller om formidlingen af historien til børn med handicap, ældre demente, der får sprog og erindring igen ved et besøg i erindringslejligheden. Endelig skal nævnes formidling af besættelsestidens historie med udgangspunkt i Hvidstengruppen i Besættelsesmuseet i Aarhus, renovering og ny formidling i Haderslevhuset og endelig en artikel om lydbilledets formidlingsmæssige effekt.
Det er altid interessant at følge med i Den Gamle Bys udvikling – museet er langt fra stillestående, men i en evig udvikling. Det går så stærkt, at man knap kan følge med, når man ikke lige bor i Smilets By – men så er det jo godt, at man kan hente oplysning og inspiration i årbogen.
