Den Gamle By 2015
Af Anders Ellegaard
Allerede ved synet af forsiden af Den Gamle Bys årbog for 2015 bliver man klar over, at der er sket noget nyt. Farverne er som taget fra et billede af Edvard Weie i 1930´erne. Motivet med hånddrevne tandbørster varsler 1974. Ved en hurtig gennembladning af bogen ser man, at lay-outet er frisket op, og at der er kommet mange gode fotografier af både aktuelle begivenheder (for 2015) og mere stemningsfulde scener fra Den Gamle By. En ny redaktør er kommet til byen.
Bogen indledes med et kapitel, hvor museumsdirektør Thomas Bloch Ravn under overskriften ”Umulige projekter?” beskriver museets kampe for gennemførelse af både den første start og senere store projekter imod både offentlige myndigheders og privates modstand og afvisning. Per aspera ad astra!
Det næste afsnit omhandler ”Årets gang og planer for fremtiden”. Det er umuligt her at gennemgå alle 36 underpunkter, men et par af dem skal nævnes. Åbningen af Bent J´s jazzbar blev og bliver et trækplaster for mange besøgende, som bor eller har boet i Århus og som har søgt jazz, røg og øl i det lille værtshus. - Det/de nye kvarterer som de senere år har revitaliseret interessen for museet eller open-air-museet, som måske er en mere dækkende betegnelse. -Spredningen af publikumstilbudene ud over året. - Særarrangementer som udstillinger, julehalløjet, koncerter og teater. - De levende museumsfiguranter. - Internationalt samarbejde. - Århushistorien som vi med tiden skal se underground. Og---og---og---.
Bogen følger op med forskellige kapitler. ”Jazzbar Bent J genåbnet”, hvor Bent Jensens og værtshusets historie, nedtagning og genopførelse gennemgås. – ”Gruekedlen får comeback” viser, at gamle håndværk ikke blev lært fra en bog, men ved at mester og svende videregav deres erfaringer og viden til lærlingene mundtligt og ved at vise arbejdet udført. En viden som ofte er gået tabt. Den Gamle Bys murere måtte på detektivarbejde for at finde ud af, hvordan en nyopført gruekedel skulle laves. – ”Huset i Havnegade” fra 1974 er blevet et sandt tilløbsstykke. Det er så længe siden, og dog lyder det hele tiden: ”Nej, se! Sådan én havde…”. Et barn på 5 år i 1974 er kun 47 år i 2016. De seks forskelligt indrettede lejligheder viser så mange ting, at alle vil kunne genkende ét eller andet. Dokumentationen er lykkedes fuldt ud. – ”Huset fortæller” drejer sig om selve husets historie og om, hvad der bor i huset ud over menneskene af både stort og småt kriblekrable. – ”Fuld damp på Aarhushistorien” fortæller om jernbanens historie og udvikling i Århus, og om hvilken betydning den omvendt har haft for byens udvikling. – ”Om få år er også 2014 historie”. Allerede i den forrige årbog begyndte museet at arbejde på og skrive om en kommende 2014-by. Om de rollemodeller, man har valgt til at repræsentere året, og om den dokumentation, der skal foretages. – ”Gågade på vej i 1974-kvarteret” handler om forvandlingen af Sønderbrogade i Den Gamle By til en gågade. I 1970´erne begyndte man i Danmark at omdanne strøggader til gågader. Protesterne fra dengang er forstummet, fordi det har vist sig at have en positiv effekt for forretningerne. Nu har selv mellemstore byer gågader. I Den Gamle Bys 1974-del er planlagt, hvilke typer butikker, der skal være, og man efterlyser inventar, dokumentationsfotos og interviews med tidligere medarbejdere.
Det sidste kapitel i bogen er Årsberetningen fra Dansk Center for Byhistorie. Centret er placeret i Den Gamle By, men forskningen drejer sig ikke kun om denne. Centret bygger bro mellem Århus Universitet og museet. Der er et videre udsyn over byers historie i Danmark og andre steder i verden. Dette fremgår af de beskrevne aktiviteter i ind- og udland, og de forbindelser der er knyttet i forskningsøjemed.
Det sidste afsnit i årbogen er helliget ”Tal og fakta” . Her findes oplysninger om regnskabet, sponsorer, donationer, besøgende udefra, forskning og publikationer m.m.
Det er bemærkelsesværdigt, at af regnskabets indtægter i 2014 på ca. 132 mio. kr., kommer ca 32 mio. kr. fra det offentlige. Resten - langt størsteparten - kommer hovedsageligt fra entré, butiks- og restaurationsdrift samt projektrelaterede indtægter. De store fondes bidrag til enkeltprojekter indgår ikke i driftsregnskabet.
Det årlige besøgstal var i 2014 tæt på en halv million.
Et par underafsnit drejer sig om bestyrelsen og personalet, ligesom også museets sponsorer er nævnt.
Et lille afsnit er en omtale af bidragyderne til artiklerne i årbogen. Det ville være at foretrække, at disse oplysninger stod ved hver artikel. Det er vist de færreste læsere, der begynder bogen med at læse de måske nok vigtige men alligevel lidt tørre facts bag i bogen.
Bortset fra denne lille knast er det hovedindtrykket, at denne udgave af Den Gamle Bys årbog er en forfriskende fornyelse af design og en mere naturlig rækkefølge af artiklerne.
I en tid hvor djøf´er sætter den dagsorden, at besøgstal og overskud ifølge regneark er målet for museers succes, viser denne årbog, at et museums – Den Gamle Bys – succes også kan ses i forskningsmæssig sammenhæng og ikke mindst i oplevelsesmæssig henseende.
Siden er oprettet 19-01-2016