Den Gamle By 2019

Af Anders Ellegaard, cand.jur.

Årbogen fra Den Gamle By 2019 er et kalejdoskop med museumsdirektørens indlæg og et udvalg af artikler om forskellige emner, som har været relevante for det forgangne år på museet. Årbogen sendes gratis til Den Gamle Bys Klub, men den kan også købes i løssalg.

Thomas Bloch Ravns første kapitel har overskriften ”Museer er ikke noget for sådan nogen som mig.” Nøgleordene er: kulturelle skranker, relevans, attitude, praksis og usynlige døre. Spørgsmålet er: hvordan får Den Gamle By personer, som ikke går på museum, til at komme? De fine besøgstal dækker måske ikke det faktiske antal besøgende, idet faste gæster og klubmedlemmer kommer flere gange om året. - Er det selve navnet, som afholder nogle fra at komme? Den Gamle By - eller er det ordet ”museum,” som afskrækker?

Museumsdirektørens næste kapitel er ”Årets gang og planer for fremtiden.” Det første emne er museets økonomi. Direktørens blog fra 19. december 2019 har overskriften ”Svømmer Den Gamle By i penge”? Svaret er utvetydigt et nej! I bogen redegøres der for museets mål, udvidelser og midler fra staten, fonde, entréindtægter m.v. Og ikke mindst for museets mål om at være børns og unges favoritmuseum. Siden 2011 har museet haft specialforløb for børn og unge med særlige behov. - Andre emner er: håndværk som kulturarv, Håndværkerforeningens laugssal, festlokaler, nye bygninger i 1974-kvarteret, Sydhavnen, nye butikker, reklamegavle, udstillinger, Aarhusfokus, det nye Besættelsesmuseum, bevaringsarbejde, det usynlige arbejde, museets interne forhold, og meget mere.

Tømrerformand Ejvind Maltesen, bygningsarkæolog Erik Bjerre Fisker og tømrerne Christina Veinholdt Jensen og Rasmus Vinther har skrevet et afsnit om genopførelsen af Aarhus Haandværkerforenings laugssal. Salen stammer fra 1931, og den flyttede tre gange, før den blev genopført i huset fra Ringsted i Den Gamle By. Indvielsen skete d. 6. juni 2019. Salens historie og rekonstruktion gennemgås med emner som: fundet af originale dele, manglende brikker, det store håndværkerarbejde, rekonstruktioner, gamle tegninger, glasmalerier, vægdekorationer, gulvet og den fremtidige brug.

Sydhavnen er opført som et havnekvarter i den moderne bydel. Bygningschef Niels Meyer skriver om bygningernes rekonstruktion, som af hensyn til areal og moderne krav blev valgt frem for at flytte originale huse. Målet var nemlig at indrette de nye bygninger som arbejdende værksteder for museets håndværkere og med mulighed for publikum til at se arbejdet og tale med håndværkerne, tømreren og smeden. De nye bygninger er opført med inspiration fra ”rigtige” bygninger forskellige steder i landet.

Kommunikationschef Gorm Ruge skriver om Den Gamle Bys medarbejder, som rykker ud til opgaver andre steder. Det være sig altmuligmanden Lars Ørbæk Laursen, som for eksempel har lavet Aarhus byvåben i træ eller Anneken Appel Laursen, som rådgiver om byggesager, hvor noget kulturelt er på spil. Bygningsarkæolog Erik Bjerre Fisker har arbejdet med restaurering af Nyborg Slot, medens konservator Nynne Raunsgaard Sethia finder originale farver frem. Snedker og møbelkonservator Torsten Meinert Johnsen rådgiver om adskillelse og nedtagelse af altertavler. Illusionsmaler Dorte Kristensen Beaudhots har blandt andet været på slottet Gammel Estrup for at hjælpe med at dekorere grevindens gemakker og malet orglet i Mariager Kirke, så det ligner 1600-tals marmor, hvilket tog to måneder.

Et meget spændende afsnit handler om efteruddannelse af tømrerne Christian Rønne Larsen og Johannes Bengtson. Den Gamle By har mange kærrer, som har træhjul. Da træhjul har en vis levetid, stod der mange gamle kærrer rundt omkring, som ikke kunne bruges mere, fordi hjulene var gået til. Hjulmagerfaget skulle genopstå! Foreningen PlanDanmark har i 20 år støttet Den Gamle By med efteruddannelse af håndværkere i at udføre ældre teknikker og uddøende håndværksdiscipliner. Hjulmager Ivan Bak, Østbirk, indvilgede i at tage de to tømrere i lære som hjulmagere. I afsnittet gennemgås arbejdet med trætyper, nav, eger og fælge. Men træhjul skal også ”ringes”. Det vil sige, at de skal forsynes med en ydre jernring for ikke at blive slidt op alt for hurtigt. Og denne ringning foregår hos smeden. Også dette arbejde beskrives grundigt. Hjulmagerarbejdet har i første omgang til formål at istandsætte kærrer, trillebøre og andre vogne, men faget er også en immateriel kulturarv, som Den Gamle By ønsker at bevare. En lille fin detalje fremgår af billedet af det midlertidige hjulmagerværksted i Randershuset: skiltet udenfor værkstedet lyder: ”Hjulmager I. Baks Eftf.”

I ”En modeforretning bliver til” beskriver projektleder Mette Ernst Andersen baggrunden for indretningen af modeforretningen ”elle boutique” i Nygade i Den Gamle By. Den oprindelige butik i Nørregade i Aarhus blev startet i 1969. 70´erne blev tiden for ungdommens mode, som skulle adskille sig fra forældrenes. Til etableringen af den nye butik har man arbejdet sammen med Annette Hoyer Bell, som var med til at starte den første butik, og tidligere medarbejdere i butikkerne. Desuden har man studeret dameblade og aviser. De første varer i 1969 var herreundertrøjer i modefarver, så det er også dem, der ligger på hylderne i butikken i Den Gamle By.

Personalechefen Mette Dimes Høeberg skriver om en trivselsundersøgelse, som blev fortaget online i oktober 2018. Resultatet i 2019 angav en tilfredshedsprocent på 82, hvilket er meget flot. Der er nu 200 fastansatte, 400 sæsonansatte og 300 frivillige medarbejdere, hvilket betyder, at man ikke længere ”kender” hinanden. Der skal arbejdes videre med trivslen.

Lederen af museets undervisningsteam Marianne Bager har ansvaret for aktiviteter og tilbud, som er målrettet til børn. Det omfatter blandt andet dilemmabaseret formidling, hvor børn skal tage stilling til forskellige ting i en konstrueret handling eller situation. Også børn med særlig behov er i fokus. Alt i alt er børn i dag de kommende besøgende, når de bliver voksne.

Mikkel Thelle, som leder Dansk Center for Byhistorie, beretter om centerets store forskningsområde og samarbejde med inden- og udenlandske enheder.

Sidste afsnit kaldes ”Tal og fakta.” Her gennemgås regnskabet for 2018, offentlig støtte og sponsorer, donationer, besøg, indlæg ved konferencer, forskning, publikationer, debatindlæg, blogs, hverv, bestyrelse og personale. Bogen er som altid illustreret med relevante farvebilleder til de enkelte artikler, (på forsiden er der et billede af smeden med et ringet hjul), trykt på mat papir og indbundet med stift bind. Til hvert afsnit er der et resumé på engelsk.

Igen i år det en kalejdoskopisk årbog med museumsdirektørens beretning samt interessante og årsaktuelle artikler om huse, butikker, aktiviteter, håndværk og personale.

[Historie-online.dk, den 14. januar 2020]