Den russiske samling på Krigsmuseet
Krigsmuseet i København har en af verdens fineste samlinger af russiske uniformer. Desværre er de fleste genstande anbragt i magasinerne, så den besøgende ikke kan opleve dem. Det rådes der nu bod på med den aldeles fremragende bog: ”Den russiske samling på Krigsmuseet” skrevet af museumsinspektør Jakob Seerup, Bornholms Museer. Han var tidligere museumsinspektør på Tøjhusmuseet. Det er en gave for enhver med interesse i uniformer.
Af Erik Ingemann Sørensen
Meget har ændret sig markant, siden Sovjetunionens opløsning. Det er atter blevet ”legalt” at beskæftige sig med Romanovernes mere end 300-årige herredømme – set i et helt andet perspektiv end det fordømmende marxistisk-leninistiske. De russiske historikere og museumsfolk har imidlertid svært ved at arbejde med blandt andet uniformer. Historikeren Alexandr Kibovskij, der er minister i Moskvas bystyre, skriver indledende blandt andet: ”Det 20. århundredes russiske militære emigration er et forskningsfelt, der endnu ikke er fuldt undersøgt og kun kendt af en relativ lille kreds af eksperter. Efter den Russiske Borgerkrig var der mere end 150.000 tidligere tjenestegørende i såvel den Kejserlige Russiske Hær som den Hvide Hær, der blev tvunget i eksil.
Pikkelhue for officer ved det Beredne Garderartilleri (1874 – 1881) med fjer for generaler.
De forlod deres hjemland og medbragte mange minder fra den gamle hærs tid, tavse vidner til russisk militær storhed…” (s.10). Mange af genstandene blev sat til salg, så de landsfordrevne hermed fik økonomiske midler til at bevare en rimelig levestandard i landflygtigheden.
En af disse fordrevne var Paul Gudim-Levkovitj (1873 – 1953). Han var i 1917 blevet udnævnt til generalmajor. Da han så, hvad bolsjevikkernes magtovertagelse medførte, emigrerede han året efter til Frankrig. I 2019 udkom Jakob Seerups spændende og smukke bog: ”Den russiske general” om netop Gudim-Levkovitj. (Syddansk Universitetsforlag). For ham var det vigtigt at bevare de mange minder fra Zarens Rusland. Han havde selv medbragt ganske meget, men efterhånden som andre landflygtige russere hørte om hans initiativ, begyndte de også at bidrage til hans samling.
”Toogtyve år senere havde Gudim-Levkovitj en af verdens største – hvis ikke den største – samling af russiske militære genstande…” (s.15).
Samlingen kommer til Danmark
Da 2. Verdenskrig brød ud, blev man nervøse for, at krigshandlinger kunne skade eller ødelægge den enestående samling. Det var russiske officerer, der opholdt sig i eksil i København, som tog initiativ til, at samlingen kom til København. Jakob Seerup fortæller, at en af initiativtagerne var Generalmajor Sergej Pototskij. Han var Romanovernes sidste militærattaché i Danmark.
Nu havde Gudim-Levkovitj også et godt forhold til dronning Alexandrine, der jo havde russiske aner. Hendes moder var Anastasia Mikhailovna af Rusland, der var barnebarn af kejser Nikolaj 1.
Øget tilgængelighed
I 1943 var det så det daværende Tøjhusmuseet, der modtog den omfangsrige samling, som museet siden har passet og plejet. Og så noterer Jakob Seerup følgende: ”Desværre er det meste af den russiske samling til dagligt gemt væk på museets magasiner, og er kun sjældent udstillet. Det har derfor været svært at få adgang til materialet for russiske og andre historikere og samlere. Dette katalog søger at råde bod på dette.” (s.16).
Hermed er vi tilbage ved Aleksandr Kibovskij, der blandt andet skriver: ”Den Russiske Ridderlige Fond udgiver nu en bogserie under titlen Russisk Militaria på Museer over Hele Verden, som består af kataloger over større russiske samlinger i udenlandske militærmuseer i København, Bruxelles, Beograd, Stockholm, Sofia og andre europæiske hovedstæder. Det er hensigten, at katalogerne skal indeholde billeder og beskrivelser både af genstande, der er i udstilling og på museumsmagasin. Katalogerne vil blive udgivet på flere sprog, russisk, engelsk og det officielle sprog på det relevante museum. Dette vil gøre det muligt at vise samlingerne til offentligheden ikke kun i Rusland, men også internationalt, hvilket vil gøre dem tilgængelige for forskningen.” (s.10).
Galla våbenfrakke i køllertfacon fra Chevaliergarderegimentet, i 1890’erne. Illustration fra bogen.
Opslag i bogen, der viser de fremragende og grundige informationer.
Der er en voksende interesse for uniformshistorie – også i Danmark. Der er al mulig grund til at hilse dette fornemme katalog velkommen. Det er båret af Jakob Seerups utrolige viden om og indsigt i denne fornemme samling af russiske uniformer.
Det er der al mulig grund til at sige tak for. Fremragende som det er.
[Historie-online.dk, den 3. november 2021]
