Brikker til musikkens historie i Århus indtil ca. 1800
Af Anne Marie Storm. Musikskoleleder, Vejle.
Interessen for tidlig musik har i de sidste år affødt en mængde teorier om opførelsespraksis, rekonstruktioner af musikinstrumenter og søgen efter kompositioner.
Bogens forfatter, der også er fløjtenist, er i sin jagt på værker af Morten Ræhs stødt på en mængde oplysninger om musiklivet i Århus.
Morten Ræhs var stadsmusikant i Århus fra 1731. Han var en habil fløjtespiller, der har efterladt en række kompositioner for instrumentet.
Mogens Friis har opført en del af disse og har medvirket ved udgivelsen af samtlige fløjtesonater.
I 10-15 år har Mogens Friis søgt i arkiverne for at klarlægge Morten Ræhs’ liv og virke. Heldigvis for os har han i forbindelse hermed samlet en mængde konkrete oplysninger om musiklivet i det hele taget, så han med denne bog kan præsentere den første samlede fortegnelse over musiklivet i Århus indtil ca. 1800. Tidsgrænsen omkring 1800 begrunder forfatteren med, at nye instrumenter som f.eks. klarinetten udkonkurrerer blokfløjte og zink, og de privilegerede stadsmusikanter fortrænges af et friere musikliv.
Århus var på dette tidspunkt landets sjette-største by. I hele renæssansen og barokken passerede indbyggerantallet ikke de 4000. Til sammenligning havde København i 1767 omkring 82.000 indvånere.
Mogens Friis skriver i forordet, at bogen er tænkt som brikker, der kan arbejdes videre med. Som opslagsbog er den meget overskuelig. Man finder lister over musikudøverne: organister, stadsmusikanter, trommeslagere m.m., ligesom der også er en gennemgang af de institutioner, der har haft størst betydning for musikkens udvikling: Vor Frue Kirke, Århus Domkirke og Katedralskolen.
Bogen er baseret på skriftligt kildemateriale. Her er afskrifter af nodesamlinger tilhørende en organist, en kantor og en greve, så man kan se, hvad der blev spillet hvor. Særdeles underholdende er afskrifterne fra retsprotokollerne, og i et bilag på 50 sider kan man bl.a. læse om drabelige tvistigheder, hvor musikere er indblandet.
Illustrationerne er velvalgte og oplysende: fotos af originale instrumenter, udsnit af kalkmalerier med musiske motiver og gengivelser af originalmanuskripter.
Her er ”gammeldags” fodnoter nederst på siden, så man ikke skal sidde og rundt bag i bogen.
”Bogen er ikke tænkt som en egentlig videnskabelig udgivelse” (Citat fra forordet) Beskedne ord fra en forfatter, der ved, hvad han har med at gøre og her har udfyldt et lille hul i den danske musikhistorie.
