Historien om The Band – Wheels on Fire
Af Poul Porskær Poulsen, www.historie-online.dk
I 60’erne og 70’erne gik undertegnede meget op i rockmusik. Jimi Hendrix, Cream, Jefferson Airplane, Dylan, Stones, Beatles osv. Men et af de absolutte yndlingsbands var i flere år det canadisk-amerikanske The Band. Der er måske ikke så mange, der kender dem nu – men mon ikke der er en del, der husker The Night They Drove Old Dixie Down, Up on Cripple Creek, I Shall Be Released og ikke mindst mit favoritnummer og The Bands kending The Weight. Det blev til en række plader fra gruppen, begyndende med Music From Big Pink i 1968 – og de store tider blev afsluttet med Martin Scorceses koncertfilm The Last Waltz i 1978. I de ti år blev The Band dyrket af fans over hele verden, og af andre af de store i den musikverden, såsom Eric Clapton, Niel Young, Van Morrison og mange flere. The Band gik helt i opløsning efter koncertfilmen (og som bogen viser, så var den vel allerede grundigt splittet noget tidligere) – og selvom der fortsat kom nogle Band-plader i 80’erne og 90’erne med skiftende besætninger, så var den store tid forbi.
Mange har den opfattelse, at The Band opstod, da Bob Dylan tog dem med som band, da han i 1965 fandt ud af, at han ville være elektrisk. Der var da også mange, der fik øje på bandet ved den lejlighed (selvom puritanske Dylan-fans buuhede ved alle koncerterne), men The Band var begyndt lang tid før. Da hed de The Hawks og var en udløber af Ronnie Hawkins rockabilly-band, der havde stor succes i både USA og Canada.
Levon Helm kom med i Ronnies band i 1958 – han spillede trommer, og sammen med Hawkins og et skiftende antal bandmedlemmer spillede han i snart sagt alle mulige og umulige spillesteder over det meste af kontinentet. Levon Helm var født 1940 i bomuldsbæltet i Mississippi-deltaet i Arkansas, og viste tidligt musikalske evner. Han deltog i forskellige talentkonkurrencer, og hans hårdtarbejdende forældre gav ham altså lov til rejse on the road med The Hawks. De spillede meget i Canada, og de fire resterende af de musikere, der skulle komme til at udgøre The Band, kom alle fra Canada: Robbie Robertson på guitar, bassisten Rick Danko, tangentspilleren Garth Hudson og sangeren Richard Manuel. På et tidspunkt skilte de sig af med Ronnie Hawkins, fordi de ville mere end spille rockabilly.
Og det kom de til. De blev betegnet som noget af det mest originale på den amerikanske musikscene fordi de kombinerede de forskellige dele af den amerikanske musiktradition, country, bluegrass, R&B, jazz osv. på en hidtil uset måde. Et meget tæt sammenspillet band, der sang fantastisk godt sammen, så længe det varede.
Det er altså trommeslageren, mandolinspilleren og sangeren Levon Helm, der fortæller historien. Det er hans erindringer, vi får – og det er grundigt. Helm må have ført dagbog over de mange forskellige steder, de spillede på forskellige tidspunkter – for der remses mange mærkelige spillesteder op, mange for os ukendte musikere og sangere osv. Han har skrevet bogen, fordi han naturligvis har en spændende historie at fortælle – en amerikanske musikhistorie – men også fordi han vil generobre historien om The Band. Hans mening er, at det i al for høj grad kom til at dreje sig om den fine guitarist Robbie Robertson, der tiltog sig lidt for meget magt og indflydelse – om ikke internt i bandet, så udadtil og i forhold til pengesagerne. Det vil Levon Helm gerne fortælle om. Og han vil fortælle om stofferne, slagsmålene og stridighederne, der sled The Band op.
Vil man vide noget om amerikansk rockmusik i 60’erne og 70’erne, er her virkelig noget at hente – og det er skrevet på en fandenivoldsk og morsom måde. Det gør bogen let læst, og skønt der er mange opremsninger og detaljer, som der måske godt kunne have været ryddet op i, så læser man spændt videre. Således anbefalinger herfra – og find så The Weight frem på YouTube og hør Levon Helms kraftfulde sang!
Bogen blev udgivet første gang i 1993 – revideret i 2000 og 2013 – og oversættelsen er lavet efter 2013-udgaven. Levon Helm døde af kræft den 19. april 2012.
