Mozarts samlede breve
Af Anne Marie Storm, musikskoleleder, Vejle
I januar 2006 kan vi fejre Mozarts 250 års fødselsdag. I den anledning er alle bevarede breve fra hans hånd nu udkommet på dansk, og det er ikke kedelig læsning. Peter Dürrfeld har foretaget en glimrende oversættelse, og det kan ikke have været nogen let opgave med de mange ordspil, rim og vrøvleord – og oven i købet fra flere forskellige sprog, da Mozart også boltrede sig på fransk, italiensk og latin.
I sin musik var Mozart ikke egentlig nyskabende, men han formåede at blande alle eksisterende stilarter i en genial syntese.
Denne blanding genfindes i hans breve, der spænder fra de mest banale fjollerier til formfuldendte epistler.
Brevene til faderen er ret underdanige og indledes altid med Mon trés cher Pére! Helt anderledes er det med brevene til kusinen Bäsle, hvor man virkelig skal holde på hat og briller. Hendes indflydelse på brevskriveren smitter sågar af i et brev til faderen fra Augsburg, hvor Mozart opholdt sig sammen med kusinen. De har tydeligvis gjort grin med et snobbet publikum:
”Der var en mængde noblesse til stede, hertuginde Bredrøv, grevinde Brunstsyg, og så fyrstinde Fisefryd med sine to døtre, som dog allerede er gift med de to prinser Skiderick von Svinepels….”
Brevene giver et fantastisk indblik i Mozarts hverdag, når han var på rejse, hvad han jo var en stor del af sit 36-årige liv. Hvordan han fandt tid til den enorme kompositoriske produktion samtidig med rejser, koncerter, brevskrivning, undervisning og besøg hos prominente personer er ikke til at fatte. Den mand må have haft mere end 24 timer i sit døgn. I et brev til faderen fra Mannheim skriver den 21-årige:
”Jeg skriver dette kl. 11 om aftenen, for ellers har jeg ikke tid. Før klokken 8 kan det ikke betale sig for os at stå op, for i vores værelse, som ligger i stueetagen, bliver det ikke lyst før omkring halv 9. Så skynder jeg mig at klæde mig på. Ved 10-tiden sætter jeg mig til at komponere, og det bliver jeg ved med til mellem 12 og halv 1, så går jeg hen til Wendling for at skrive videre en times tid. Så sætter vi os til bords, og efterhånden bliver klokken en 3 stykker. Så må jeg over til Mainzischer Hof, et værtshus, hvor jeg underviser en hollandsk officer i let klaverspil og generalbas. Det vil, hvis jeg da ikke tager meget fejl, indbringe mig 4 dukater for 12 lektioner. Klokken 4 må jeg tilbage og undervise datteren i huset her. Vi kommer dog aldrig i gang før halv 5, da vi må vente på, at lysene bliver tændt. Klokken 6 tager jeg over til Cannabich for at undervise mademoiselle Rose…..
Mozart havde, hvad vi i vore dage ville kalde en computerhjerne. Kompositionerne var klar til nedskrivning, når han satte pennen til papiret: ”Nu bliver jeg nødt til at slutte, for jeg skal over hals og hoved have skrevet det sidste ned. Det hele er ganske vist komponeret, men altså endnu ikke på papir…”
”….en violinsonate, som jeg komponerede i aftes mellem klokken 11 og 12, men for at nå det hele nøjedes jeg med at skrive violinstemmen ud til Brunetti, min egen klaverstemme havde jeg i hovedet”
Brevet til faderen fra Paris den 3. juli 1778 er mærkværdigt. Moderen, der undtagelsesvis var rejseledsager, er død få timer før, men det kan Mozart ikke fortælle. Efter en beskrivelse af hendes sygdom hedder det:
”Men nu til noget andet. Lad os forlade disse sørgelige tanker….. ”, hvorefter han fortæller løst og fast om sine kompositioner, koncerter, økonomiske vanskeligheder og får endog indflettet et enkelt dødsfald:
”Nu kommer der en nyhed, som Papa måske allerede har hørt, nemlig at den gudløse Voltaire er kreperet – som en hund. Det var hans løn!”
Det er enestående at få et indblik i geniets liv ved at læse hans egne ord og utroligt, at så mange breve er bevaret. Af og til kunne man savne et svarbrev for at få sammenhæng, men her har man altså valgt kun at bringe Mozarts breve.
Læs den og lyt til hans musik!
