Menu
Forrige artikel

Kulturmiljø

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2054

 

Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Denne antologi er udsprunget af et seminar om “Kulturmiljø og etnologi” som i 2001 blev afholdt på Institut for Arkæologi og Etnologi ved Københavns Universitet.  Antologiens redaktører indleder med et afsnit med samme titel som bogen, hvori de introducerer de enkelte artikler - ni i tallet - som er skrevet af museumsfolk og universitetsetnologer.  Bogen afsluttes med en otte siders litteraturliste, der - som det hedder i manchetten - “er fokuseret på udgivelser, der specifikt omhandler teoretiske overvejelser vedrørende “kulturmiljø” som begreb og/eller har et generelt (nationalt) fokus”.

Hermed er også bogens sigte antydet.  Det er ikke en samling afhandlinger om konkrete kulturmiljøer, men en teoretisk bog om kulturmiljø som begreb:  Hvad er kulturmiljø?  Og hvem bestemmer hvad der er (bevaringsværdigt) kulturmiljø?

Begrebet “kulturmiljø” blev introduceret af dav. miljøminister Svend Auken i Politikens kronik den 14. november 1994 som en selvstændig dimension af miljøpolitikken, og blev fulgt op af oprettelse af de regionale faglige kulturmiljøråd, hvori sidder repræsentanter for kommuner, amter, museer, lokalarkiver, naturfredningsforeninger og bygningsfredningsforeninger.  Det ses heraf, at begrebet har både en politisk og en faglig side, og at den faglige side er særdeles tværfaglig.  Grundlæggende kan arbejdet med kulturmiljøer anskues som arbejdet med større enheder end dem, der har været genstand for de traditionelle bygningsfredningsmæssige tiltag, og dækker også andre kulturspor end netop bygninger, f.eks. veje, diger, opstemninger af vandløb eller afvandingsanlæg for vådområder; et nøgleord, som redaktørerne benytter i deres indledning, er “et bredere og mere helhedsorienteret bevaringsbegreb”.

Når interessen for kulturmiljøer er blevet vakt i løbet af det seneste årti skyldes det nok fremfor alt den accelererende udbygning af vort lands infrastruktur og bebyggelse, der truer med at slette mange spor af det traditionelle samfund.  Hvad dette så er, er et af de punkter, hvorom debatten står - men der er nok trods alt enighed om, at det er andet og mere end det traditionelle landbosamfund, som vi kan se på vore frilandsmuseer; eksempler er landbomiljøer fra andelstiden, stationsbymiljøer og industrimiljøer; og fælles for dem er, at hvis de skal bevares, så må det ske på stedet; de er ikke flytbare.  Meget af det arbejde, som kulturmiljørådene udfører, består i at lære de forskellige grupper af fagfolk at se på vore omgivelser med nye briller - en proces, der nødvendigvis indebærer et element af “trial and error”.

Afklaringen af, hvad kulturmiljø er, er således et af punkterne på denne bogs dagsorden.  Et andet er den væsentlige afklaring af forholdet mellem (faglig) teori og (politisk) praksis eller - som Kristian Kristiansen anskueliggør i et diagram i bogen - relationerne mellem på den ene side “landskabets teori og fortolkning” og på den anden “landskabets forvaltning og bevaring”.

På en enkelt nær er bogens artikler skrevet af danske fagfolk.  Undtagelsen skyldes Orvar Löfgren, professor i etnologi ved Lunds Universitet, der i sit velskrevne indlæg udvider bogens danske perspektiv til et nordisk, og som i sin afslutning provokerende spørger, om “min kulturarv også er din kulturarv” - igen:  Hvem definerer hvad kulturarv og kulturmiljø er?

Et af bogens mest spændende indlæg er Thomas Højrups “Fra erindring til erfaring i Danmarks kulturarv og kulturmiljø”, hvor han beskriver eksempler på fredninger af kulturmiljøer, som har bevirket at levende kulturmiljøer er blevet forvandlet til funktionstomme kulisser.  Også en nærliggende risiko!  -  Samme artikel bringer en række illustrationer fra Knud Bidstrup og Erik Kaufmanns bog “Danmark under forvandling” fra 1963 - et tidspunkt, hvor planlægning just var blevet sat på dagsordenen; det er overordentlig interessant at se, hvilke af disse 40 år gamle visioner der er blevet realiseret i vore dage.

Det skal ikke skjules, at visse partier af bogen er temmelig teoretiske og tanketunge - men den kan ikke desto mindre varmt anbefales til alle som arbejder med eller blot har interesse for vore kulturmiljøer og arbejdet med dem.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Nørre Vosborg i tid og rum, bd. 1 og 2
Opfindelsen af naturen
Hvaler på afveje