Tøndermarsken

Af Kresten Søe

Et enestående dansk naturområde bliver udnævnt til verdensarv

Tøndermarsken er med sine 2.500 hektarer Danmarks største marsklandskab. I 2014 blev dette enestående tidevandsområde, der var beskyttet ad et havdige og gennemkrydset af et utal af kanaler og smådiger til beskyttelse mod indre oversvømmelse fra Vidåen, udnævnt til Unesco verdensarv. I sig selv var dette særdeles bemærkelsesværdigt. Men på flere måder var udnævnelsen hårdt tiltrængt, idet det rige fugle- og dyreliv var hårdt trængt både af mennesket og de tiltagende klimaforandringer.

Yderligere havde området en særpræget enestående arkitektur, der fx i Højer, Tønder og Møgeltønder var præget af både lokal dansk, tysk og frisisk påvirkning, men også truet af nedrivning og hårdhændet byfornyelse.

Områdets nye status satte gang i en række initiativer til støtte for både bygnings- og bykultur samt en række tiltag for bevaring af det rige unikke dyreliv med fx millioner af trækfugle, hvor Tøndermarsken tjente som en livsnødvendig mellemstation til fourage inden den videre rejse mod ynglestederne.

Indhold og opbygning

Værket er i stort format og særdeles smukt og indbydende illustreret i fint samspil med fremstillingen. Indholdet er emnemæssigt opdelt i først et generelt oversigtskapitel og dernæst et kapitel af mere geografisk tilsnit med marsken som sådan og de forandringer, som naturen og mennesker har skabt gennem tiderne. Deriblandt ikke mindst de udfordringer der med klimaændringerne truer forude.

Derefter bydes læseren på en tur ud i området - blandt andet ad cykelruter og de anlagte vandrestier.
Her tilbyder Marskstien på hele 54 km, der blev etableret i 2019. Her er der rige muligheder for at stifte bekendtskab med områdets DNA med fx plantevækst, dyr og fugle samt madkulturen i både marskområdet og grænselandet.

Et fjerde kapitel omhandler områdets historie med både det historiske erhvervsliv, markante skikkelser, rigmænd og bønder. Yderligere omtales den generelle rigdom, som var en følge af Tøndermarskens status som knudepunkt for international handel med fx stude og kniplinger samt områdets sølvsmede og bådfolk. Også bygningskulturen, fattigdomshjælp, Pietismen og områdets særlige status i riget får her plads til en spændende historisk omtale.

Femte kapitel beskriver forholdene mellem dansk, tysk og frisisk kultur og sprog i fortid og nutid. Her tænkes fx på landsdelens tid fra 1864 til 1920 som en del af Preussen og de mange sønderjyder, der faldt i tysk uniform under Første Verdenskrig. En periode som også rummede den fælles kamp for danskheden under det tyske åg, der fx også som et kuriøst element resulterede i oprindelsen til det berømte sønderjyske kaffebord.

Herefter følger et kapitel om Vadehavet som sådan med dets værdi som et stykke verdensnatur og næring for millioner af fugle, dyr og de utallige små orme og organismer, der her udgør det første led i fødekæden.

Til sidst bringes for tysksprogede en slags forkortet synopse af de enkelte kapitler på tysk.

Faktabokse med spændende relevante supplerende oplysninger

Undervejs i fremstillingen bringes en del store faktabokse på op til to sider med supplerende hændelser og fakta. Her hører vi fx om maleren Emil Nolde, der pyntede sig med lånte fjer som antinazist efter Hitler tiden, kvinder som kaptajnshustruer på søen, sort sol, stillehavsøsters som invasiv art, hollandske fliser, guldhornenes historie og Zeppelinbasen i Tønder under Første Verdenskrig.

Vurdering og målgruppe

Bogen, der er letlæst og oplysende, byder – ikke mindst via unikt farvefotomateriale – på en særdeles atmosfæremættet tilgang til marsklandet.
Målgruppen omfatter både natur- og historieinteresserede såvel som vandrerpublikummet og læsere, der er fanget af områdets særlige arkitektur og Tøndermarskens status mellem dansk og tysk kultur.

For undertegnede bød brødtekstens relativt smalle spalter og de lange faktabokse dog stedvist på udfordringer med hensyn til læserytmen, ligesom jeg ofte efter faktaboksene måtte gå tilbage for at opsamle tabte tråde fra brødtekstens tidligere sammenhænge.
Men dette er dog kun skønhedspletter på en fremragende udgivelse.

[Historie-online.dk, den 8. januar 2025]