Danmarks kulturmøder med Mellemøsten

Af Ulla Weishaupt

Danmarks kulturmøder med Mellemøsten - fra vikingetiden til krigen mod terror, er en undervisningsbog skrevet af Iman Hassani. Iman Hassani er Lektor på Falkonergårdens Gymnasium i København, hvor hun underviser i historie og engelsk, derudover er hun beskikket censor for historie ved de danske universiteter. Bogen er målrettet til historieundervisning for elever på Hf, Hhx, Stx, Htx, og gymnasiale uddannelser.

Bogen indleder med en tilgang til, hvordan man tilgår tekstmateriale videnskabeligt, med afsæt i kultur, metodik, teori og kildetekster. Herefter følger en række kapitler, hvor vi føres op gennem historien. Vikingerne og araberne ca. 800-1050; Danske korsfarere i det hellige land ca. 1050-1500; Kulturstudier under oplysningstiden ca. 1700-1800-tallet; Orienten i guldalderen ca. 1800-1870; Fra gæstearbejdere til etniske minoriteter ca. 1965- ; Muhammedtegningerne 2005-2006 ; Krigen mod terror, antiterrorpakken og fremmedkrigerne 2001-, for til slut at runde af med forslag til yderligere fordybelse, litteratur liste og illustrationskreditering.

De enkelte kapitler i bogen er suppleret med opgaveforslag til læseren samt til gruppearbejde. Så man kan sige, at som underviser får man det hele serveret på et sølvfad…..nemt og bekvemt. Det er så de faktuelle oplysninger om bogen, hvor om der ikke kan diskuteres. Nu vil jeg så se lidt mere på indholdet og holdningerne i bogen.

Som Carsten Niebuhr udtalte i forbindelse Den Arabiske Rejse (1761-1767 “Blot vil jeg bemærke, at man vel næppe vil finde en rejsebeskrivelse helt uden fejl og ikke vil finde nogen rejsende uden nogen form for fordom ….”, vil jeg sige, at man vel næppe vil finde en boganmeldelse helt uden fejl og ikke vil finde nogen anmelder uden nogen form for fordom …. og at jeg synes bogen er set lidt meget med arabiske øjne. Men jeg er jo nok også farvet af mine kulturrødder, men jeg finder at synsvinklen i bogen er meget ensidig. Jeg ved godt, det er begrænset, hvor meget af tolvhundrede års historie man kan presse ned på 223 sider. Jeg synes da også at Iman Hassani har været ret god til at få de væsentlige ting med, især i den tidlige historie. Men jo mere vi nærmer os vores tid, jo mere ensidig synes jeg der bliver set på tingene. Lige som jeg generelt oplever en hvis form for kulturstyring i de opgaver, der er i bogen.

Der hvor jeg helt klart ser med andre øjne på historien end Iman Hassani, er bl.a. når hun i forbindelse med terrorhandlingen ved Krudttønden og synagogen i 2015, kalder Omar El-Hussein "forstyrret ung mand". I min optik er han terrorist, især set i lyset af, at han op til sin misgerning betroede sig til jihadisme på Facebook. Iman Hassani og jeg er dog begge enige i at Anders Breivik er terrorist, så jeg kan ikke lade være at tænke på, om det er personen eller handlingen, der vægter, når Iman Hassani taler om terrorrister.

Jeg synes det er synd, at en bog der kunne være blevet et rigtigt godt indspark i en historisk kulturforståelse i den grad har slagside. Jeg glædede mig til at læse bogen og se, hvad den bød på, titlen fangede mig. Men da vi nåede til oplysningstiden ca 1700-1800, var det som om, bogen tog en drejning, og det der kunne være blevet en berigelse i historieundervisningen mistede sin glans.

Så mit helhedsindtryk af bogen er desværre, at den er for ensidig, og ikke får nuancerne med. Kulturmødet kommer til at stå som “dem” og “os”, og Iman Hassani bog gør intet for at ændre på den opfattelse og få eleverne til at se tingene fra flere sider.

[Historie-online.dk, den 13. september 2022]