Indlandsisen – 80 års klimaændringer set fra luften

Af Anders Ellegaard

Påstand 1: 
Denne bog er resultatet af, at Danmark holdt på den forkerte hest/det forkerte land under Napoleonskrigene!

Påstand 2:
Hvis Napoleon havde vundet krigen, var denne bog ikke blevet skrevet!

Under Napoleonskrigene valgte Danmark af forskellige politiske og taktiske grunde side med Frankrig, som tabte.

Under fredsforhandlingerne i Kiel i 1814 havde Sverige det store ord at skulle have sagt vedrørende Skandinavien, medens England havde det store ord at skulle have sagt angående Danmarks oversøiske besiddelser.

Danmark blev tvunget til at afgive Norge til Sverige, men Norges bilande – Grønland, Island og Færøerne – blev åbenbart ikke regnet for noget særligt, så de fulgte ikke med, men forblev i dansk besiddelse.

Det glemte man ikke i Norge. I slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet drev norske fangstmænd jagt på sæler og andre pelsdyr i Nord-Nordøstgrønland. Norge ønskede at være den dominerende magt i Nordatlanten. I 1931 rejste norske fangstmænd det norske flag i Mackenzie Bugt, og den norske konge bifaldt det som udtryk for norsk besiddelse. Man havde fra dansk side forsøgt sig med en aftale om norsk udnyttelse af ressourcerne i Østgrønland under dansk suverænitet, men det var ikke nok for nordmændene.

Fra dansk side var blandt andre Lauge Koch en ivrig fortaler for, at Danmark skulle opretholde sin suverænitet i området ved tilstedeværelse i form af forskning, ekspeditioner, kortlægning, jagt m.m. Dette begyndte allerede i 1920´erne.

Lauge Koch, Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen foretog store ekspeditioner i Øst-Nordøstgrønland. Og som et led i suverænitetshåndhævelsen flyttede 80 grønlændere i 1925 fra Ammassalik til en ny koloni i Scoresbysund

I 1933 afgjorde den Internationale Domstol i Haag, at Danmark havde suveræniteten i hele Grønland. Det var dog en klar forudsætning, at håndhævelsen skulle ske ved fortsat fysisk tilstedeværelse. Det førte blandt andet til først en civil patruljering og efter 2. Verdenskrig til oprettelse af Siriuspatruljen under militærets auspicier.

Lauge Koch var som nævnt en ivrig fortaler for at Grønland skulle kortlægges. Han fik blandt andet støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, som allerede var i gang med geologiske undersøgelser i landet.

Korttegning er oprindeligt en militær disciplin. I Danmark hørte den under Generalstaben, men på dette tidspunkt var det civile Geodætisk Institut kommet ind i billedet. Kort kunne og skulle bruges til andet end krig.

Kortlægning ved fotografering fra luften var en ung disciplin i 1920´erne. Hærens Flyvertjeneste havde lavet forsøg med det forskellige steder i Danmark, men at gøre det i Grønland blev i starten afvist fra politisk hold. Det var for dyrt og for risikabelt. De norske aktiviteter i Nordøstgrønland gjorde imidlertid, at man fra dansk side pressede på for at gøre forsøget.

Opgaven blev givet til et samarbejde mellem Grønlands Styrelse, Marinens Flyvevæsen, Hærens Flyvertropper og Geodætisk Institut. Fotograferingen blev udført i årene 1931-1934. Først på vestkysten og fra 1932 på østkysten.

Det skal pointeres, at selv om trakasserierne med Norge drejede sig om Nordøst- og Østgrønland, så var opgaven med at kortlægge landet ikke begrænset til dette område. Man skulle også kortlægge Vestgrønland.

Fotograferingen foregik fra tre Heinkel vandflyvere, som blev sejlet med forsyningsskibe til de områder, som skulle kortlægges. Der var plads til tre personer i åbne cockpit: pilot, telegrafist og maskingeværskytte. Den sidste var til formålet udskiftet med en fotograf. Bogen har en række gode billeder af skibene, flyene, piloterne og mandskabet, som var udstyret med tykke pelsdragter.

Bogen har også meget gode og instruktive kort over Grønland og over ruterne for alle flyvningerne. Der blev optaget mere end 11.000 billeder af land, is og grønlandske bygder.

Bogen redegør kort - og ret summarisk - for den politiske situation og for baggrunden for fotograferingen i 1930´erne. Dette skal ses i lyset af, at bogen ikke er en historisk fortælling om kortlægning, fotografering og flyvning i Grønland. Dén bog må en historiker gerne tage fat på.

Bogens andet afsnit hedder: ”Et klima i forandring”.

Der redegøres her for de klimatiske ændringer, der er sket i Grønland siden år 1900, hvor ”Den lille Istid” sluttede. Op gennem det følgende århundrede er temperaturerne steget, og afsmeltningen af Indlandsisen er øget. Der har været variationer i afsmeltningen, men i øjeblikket er det den største, der er observeret.

Afsnittet definerer gletchernes massebalance som forholdet mellem den sne, som falder og akkumuleres i løbet af året, og den sne og is der smelter eller kælver af om sommeren. Massetab er udtryk for, at der forsvinder mere fra gletcheren, end der tilføjes. Massetab kan ske ved afsmeltning eller kælvning.

Afsmeltning sker, når temperaturen kommer over frysepunktet. Kælvningen øges, når temperaturen i fjordenes vand stiger, idet gletchernes underside derved destabiliseres, hvilket kan medføre meget store massetab på meget kort tid.

Bogen har (side 38) to kort over antallet af dage med overfladeafsmeltning. Dels et kort med gennemsnittet i årene 1979-2011 dels et andet for år 2012, som var et rekordår, hvis man kan kalde det sådan. Forskellen er helt åbenbar. Afsmeltningen i år 2012 kunne for første gang observeres med satellit.

En kurve (side 39) viser, at massetabet i 1990 var under 50 gigatons pr. år, medens det nu er mere end 300 gigatons pr. år.

Kurven viser også, at mængden af vand, som Indlandsisen årligt leverer pr. verdensborger i samme periode er steget fra under 10.000 liter til næsten 50.000 liter.

Og nu til noget helt andet!

I 2008 fandt man i en arkivæske på Arktisk Institut i København en luftfartøjsjournal, som viste sig at være for en flyvemaskine, som havde fløjet over Østgrønland i juli 1933. Henvisninger i logbogen og nærmere undersøgelser førte til, at man i en bunker i Vestvolden uden for København fandt de negativer, som fotograferne i sin tid havde taget og fremkaldt. Og negativerne var i god stand.

Disse nye undersøgelser skete i forbindelse med klimaforskning, hvor man ønskede at finde ud af, hvilke forandringer der var sket med gletcherne og isranden i Grønland i de sidste cirka 100 år.

Dette arbejde førte til, at man i 2013 på ny fotograferede udvalgte gletchere, som kunne sammenlignes med fotografierne fra 1931-34. Denne gang tog det fire dage med en Twin Otter maskine.

Billeddelen i bogen er det tredje og største afsnit. 140 sider i alt.

Der er nogle få landskabsbilleder og billeder af fly og ekspeditionsdeltagere, men langt de fleste er opslag over to sider, hvor det sort/hvide fotografi fra 30´erne er trykt på venstre side og det nutidige farvefotografi er trykt på højre side. Det giver en god mulighed for at se den store forskel, der er i ismassers og gletcheres størrelse. I nogle tilfælde er den samme lokalitet fotograferet fra forskellige vinkler og vises over flere sider. Ved hver lokalitet er det anført, hvornår fotografierne er optaget. Både i 1930´erne og i 2013. Desuden er der ved flere af opslagene korte oplysninger, som knytter sig til de enkelte lokaliteter.

Ved hvert fotografi er stednavnet anført. På østkysten har navngiverne været godt hjemme i historien og mytologien. Der er stednavne som Stauning Alper, Midgårds Gletcher, Fenris Gletcher, Helheim Gletcher, Skjoldmøen Gletcher, Thors Land, Kong Skjold Halvø og andre.

Afsnittet er opdelt i Øst-, Syd- og Vestgrønland. De to sidstnævnte er dog kun med på få sider.

Fotografierne fra østkysten er alle taget i 1932 og 1933, medens fotografierne fra syd- og vestkysten er taget i 1936 og 1937.

Til billedsiden er kun at sige: fantastisk og imponerende. For det første er sort/hvid fotografierne fra 1930´erne utroligt gode, når man tænker på de forhold, de blev optaget under og med det udstyr, man havde. For det andet er de moderne fotografier fantastisk skarpe, optaget i farver og i de fleste tilfælde fra den samme position som de gamle billeder.

Fra en kunstnerisk vinkel ser nogle af billederne ud som litografier af moderne kunstnere. For eksempel Per Kirkeby.

Hvis der er nogle ”tvivlende Thomasser” blandt læserne, kan de i denne bog med egne øjne se bevis for, at der er en global opvarmning, som medfører et massetab af gletcherne og en øget afsmeltning af indlandsisen. Om årsagerne hertil kan der stadig diskuteres og forskes i.