St. Croix - Historic photos / Historiske fotos 1860 - 1917
Af Poul Ulrich Jensen
Den 31. marts 1917 blev De Dansk Vestindiske Øer overdraget til USA, og et væsentligt kapitel i dansk kolonihistorie var hermed endegyldigt forbi. Efter salget gik de solrige tropeøer mere eller mindre i glemmebogen, men i de senere år er denne holdning i historikerkredse og i befolkningen, både i Danmark og US Virgin Islands, som øerne hedder i dag, blevet afløst af et stadigt voksende behov for at se fortiden i øjnene. Dansk Vestindisk Selskabs udgivelse af bogen om St. Croix med fotos fra perioden 1860 til 1917 er et godt bidrag til denne historieskrivning.
I 1860’erne, da de første fotografer fandt vej til St. Croix med deres store uhåndterlige apparater, var det et samfund i hastig forandring, der mødte dem. Øens altdominerende indtægtskilde, de store sukkerrørsplantager, havde efterhånden alvorlige problemer - ramt af tørke og europæisk konkurrence fra sukkerroerne. Og selv om slaveriets ophævelse havde bragt en afgørende ændring i forholdet mellem den hvide overklasse af plantere og embedsmænd og den farvede arbejderbefolkning, var det også en tid med uro og stadig mere presserende krav om bedre forhold for de dårligst stillede. Bogens mange fotografier giver et godt indtryk af de fysiske rammer for og det brogede liv i en dansk tropekoloni, der stod overfor store tekniske, sociale og samfundsmæssige udfordringer frem mod salget i 1917.
De visuelle indtryk bliver fint understøttet af de tilhørende tekster, forfattet af Elizabeth Rezende, der er antropolog med speciale i Dansk Vestindien, bosiddende på St. Croix, og Anne Walbom, der er mangeårig formand for Dansk Vestindisk Selskab. Teksten er på både engelsk og dansk. Der indledes med en kort og informativ historisk redegørelse for perioden, og fotografier og tekst er herefter grupperet efter temaer. Der lægges ud med byen Christiansted, øernes hovedstad fra 1755 til 1867, og derfor midtpunkt for handel og administration. Her får man et indtryk af de statelige huse – opført af plantageejere eller højtstående embedsmænd, samt kolonistyrets offentlige bygninger, deriblandt Guvernementshuset, der anses for den mest imposante regeringsbygning i Caribien. Men fotograferne har også bevæget sig ud til de beskedne kvarterers træhuse, hvor mange tidligere plantagearbejdere forsøgte at skabe en tilværelse, efterhånden som sukkerrørsavlen tabte terræn.
Øens anden by, Frederiksted i den vestlige ende, var først og fremmest centreret om havnen, men har også en særlig plads i historien som ”Freedom City”, dels på grund af de begivenheder, der i begyndelsen af juli 1848 her førte til slaveriets ophævelse, men også fordi byen var centrum for den opstand, der den 1. oktober 1878 endte med, at vrede landarbejdere nedbrændte en del af husene og de omliggende plantager i protest mod de dårlige arbejdsforhold. Uden for de to byer var St. Croix dækket af plantager, i den østlige ende dyrkedes bomuld, og i den centrale og vestlige del sukkerrør. En dag i 1860’erne besøgte en fotograf plantagen Mt. Pleasant, og det blev til et tidstypisk billede, hvor de farvede arbejdere er opstillet på begge sider af forvalteren, en hvid mand til hest, og i baggrunden på den store hovedbygnings balkon står plantageejeren med hustru og tjenestepige. Motivet illustrerer med al ønskelig tydelighed, at det var begrænset, hvor langt man var nået siden slaveriets ophævelse.
Det var også yderst begrænset, hvad den danske stat ofrede på øernes udvikling, Dansk Vestindien befandt sig ligesom i en tidslomme. Billederne i afsnittet om arbejdslivet kan da også mest fremvise hårdt slid med et minimum af mekaniske hjælpemidler. Der pløjes med okseforspand, og markarbejderne går krumryggede med deres lange sække under bomuldshøsten. De mest omfattende forsøg på indførelse af ny teknologi var de fælles sukkerkogerier, hvoraf det første kom i drift i 1877. Plantagearbejderne supplerede den sparsomme løn ved at tage til en af de to byer og sælge grønsager fra deres køkkenhaver, og der er fotos både fra en sådan lørdagsmarkedsdag i Frederiksted og af de gadehandlere, der levede af et handle med det beskedne vareudbud, de kunne bære omkring på en bakke. Men der var jo også fritid og fest, hvor man kunne slå sig løs med musik fra scratchbands og med optræden af ”mocko jumbies”, udklædt som figurer hentet fra den afrikanske folklore. Den hvide overklasse i tropetøjet kunne fordrive tiden med køreture, eller måske som tilskuere til en cricket- eller boksekamp.
Bogen kommer langt omkring i sin beskrivelse af livet på St. Croix. I kapitlet om social- og sundhedsvæsen ser vi bl.a. indenfor i Dronning Louises Børnehjem og er med til en operation på Fredriksteds hospital. De dårlige sanitære forhold og især den høje børnedødelighed voldte sundhedsvæsenet store problemer, og befolkningstallet faldt på grund af en markant overdødelighed. Særligt indtryk gør de spedalske patienter, der er fotograferet i 1906. De næsten 100, der led af denne uhelbredelige sygdom, var anbragt under kummerlige forhold i faldefærdige huse på Richmondplantagen. Det bedrede sig i 1909, men karakteristisk nok ikke på grund af den danske stats indgriben – det var den københavnske Odd Fellow Loge, der donerede byggematerialer og inventar.
Efterhånden som fotograferne fik bedre udstyr, blev det muligt at gå fra de rene opstillingsbilleder til mere reportageprægede, der kunne indfange forskellige betydningsfulde begivenheder, som fx landarbejdernes fagforenings formand, David Hamilton Jackson, der i 1915 holder tale for en større forsamling. Således er de sidste godt 50 år af Dansk Vestindiens historie gjort levende, og bogens fotos er udvalgt med omhu, så de alle har noget at fortælle. En del stammer fra private samlinger og har aldrig været offentliggjort før. I øjeblikket er en database med oplysninger om St. Croix befolkning i kolonitiden, samlet i danske og amerikanske arkiver af ”The Virgin Islands Social History Associates”, ved at være klar til brug på internettet - endnu et vidnesbyrd om den store interesse for at bruge det omfattende kildemateriale, der er bevaret. Og i Dansk Vestindisk Selskabs bog kan man få et ret enestående indblik i et kolonisamfund, der nok er fortid, men som på godt og ondt er en væsentlig del af både US Virgin Islands og Danmarks historie.
