Rasmus Stæhrs Dagbog
Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Farø i Storstrømmen, som er en del af Bogø Sogn i det tidligere Præstø Amt, er i vore dage mest kendt som “bropille” for Farøbroerne, der siden 1985 har forbundet Sjælland og Falster og båret motorvej E47 og E55. Men øen har med sine 89 hektar også været hjemsted for to landbrug, af hvilket det nordlige i første halvdel af 1800-tallet tilhørte Rasmus Stæhr Henriksen (1769-1854), der efter sit giftermål i 1797 overtog sin hustrus gård, Stæhrgården, hvis navn han antog som sit eget og som han drev indtil han i 1839 gik på aftægt hos sin yngste søn.
Rasmus Stæhr havde i sin ungdom som mange andre øboer faret til søs, og sandsynligvis i den periode ført sit skibs logbog. Den vane førte han med sig over i sit liv som landmand, og sin dagbog førte han fra 1801 og til hans syn svigtede i april 1854, kort før hans død. Dagbøgerne er bevaret i Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Dagbogens udgiver har koncentreret sine studier om den periode, hvor Rasmus Stæhr var ejer af Stæhrgården, altså indtil 1839, ud fra en betragtning om, at det var i denne periode, RS traf beslutningerne om gårdens drift. Alligevel er det et kolossalt materiale, og der er derfor udvalgt to år i perioden, nemlig 1803 og 1822, hvor dagbogens tekst er aftrykt in extenso og ordret. Derudover er aftrykt tre testamenter, fra 1833, -38 og -39, som RS har indført i dagbogen.
Kildeteksterne fylder imidlertid kun ca. halvdelen af udgivelsen. Dens første halvdel udgøres af en række tematiske kapitler, som er baseret på hele dagbogen, og hvori Klavs Espen Gruno redegør for Rasmus Stæhrs familiemæssige baggrund, for de historiske og erhvervsmæssige forhold på og omkring Farø i perioden, for ejendommens drift, for Rasmus Stæhrs jordkøb på Bogø og hans pengeudlån, hans handel, hans sociale relationer, helbred og højtider, og for gårdens indbo og familiens beklædning.
Rasmus Stæhrs aktiviteter var mangesidige: Ved siden af landbruget drev han fiskeri, han drev en mangesidig handel, bl.a. med forbisejlende skibe; han var ret velsitueret og opkøbte adskillige jordparceller på Bogø, hvorved han sikrede nogle af sine børn muligheden for at få foden under eget bord, og han drev pengeudlån.
At han har været en oplyst bonde fremgår allerede af det faktum at han førte dagbog; hans ortografi er gennemgående ret god, og han benytter ikke mange dialektudtryk (over disse er der bag i bogen en ordliste). Socialt har han tilhørt landbosamfundets overklasse; han plejede omgang - som det synes på lige fod - med både præst og degn.
Dagbogen tilhører en kildetype, som flyder sparsomt, og det må derfor hilses velkommen, at der er kommet endnu en fin udgivelse af en sådan bondedagbog til de syv, som tidligere er udgivet af Landbohistorisk Selskab, og som anskuer 17- og 1800-tallets landbosamfund indefra, i modsætning til f.eks. Begtrups og Landhusholdningsselskabets beskrivelser, hvor det beskrives udefra og oppefra.
