Rejsen til Amerika - Jagten på lykken
Af Ester Monrad
Når det handler om musik, film og bøger taler man ofte om ”den svære 2’er”, altså der, hvor man skal forsøge at leve op til den succes det første album/den første film/bind 1 leverede. Denne problemstilling møder man ikke hos Ole Sønnichsen i ”Rejsen til Amerika – Jagten på lykken” (2015), efterfølgeren til ”Rejsen til Amerika – drømmen om et nyt liv”, der fik flotte ord med på vejen, her såvel som andre steder.
Bind 2 ”Rejsen til Amerika – jagten på lykken” vidner om, at det ikke er drømmen om et bind 2, men derimod en mængde gode, ufortalte historier, der ligger til grund for udgivelsen. Ligesom i bind 1 er bogen fyldt med skæbnefortællinger om og fra nogle af de 300.000 danskere, der forlod Danmark i jagten på et nyt liv i perioden 1850-1920. I opbygning og fortælleteknik minder de to bind om hinanden, begge består af en prolog efterfulgt af tre overordnede kapitler og til sidst en epilog. Som i bind 1 møder man nogle personer flere steder i bogen, andre hører man om, hvorefter man ”forlader” disse mennesker, med et kortere eller længere indtryk af, hvordan deres liv i Amerika formede sig. Dog fungerer prologen og epilogen som ramme om fortællingerne, da man i epilogen vender tilbage til dem man mødte i prologen, og her får afsluttet deres liv og fortælling. Det drejer sig bl.a. om Johanne Frederiksen, som man også fulgte i det første bind, men også den utrolige historie om Chris Madsen, der i slutningen af 1800-tallet bliver smidt ud af Danmark efter mange år som svindler og vanekriminel og som først ender i den amerikanske hær, hvor han er med til at jagte den berømte Buffalo Bill, og senere – med succes - står i spidsen for jagten på bl.a. de berømte Dalton-brødre. Denne historie er som taget ud af en amerikansk western, men den har virkeligheden og en dansker i hovedrollen – og flere tilsvarende og eventyrlige historier møder man flere steder i bogen.
Grebet er altså det samme, men indholdsmæssigt adskiller bind 2 sig fra bind 1 ved udelukkende at handle om danskerne, efter de er ankommet til Amerika. Vi hører derfor om de danske mormoner, der rejser til Utah og Salt Lake City, vi hører om N.F.S. Grundtvigs søn Frederik, der fungerer som et vigtig bindeled og en kulturskaber for de mange danskere, der er langt væk hjemmefra, ligesom vi hører masser af hverdagshistorier, om familier, der som mange andre køber eller modtager jord og må i gang med det møjsommelige arbejde det er at opdyrke disse uopdyrkede områder. Disse historier gør indtryk, bl.a. pga. det hårde arbejde og den belønning, der ofte lade vente på sig, dels fordi opdyrkningen kræver mange års slid, før den kaster noget af sig, og dels pga. de ekstra problemer, der for mange bliver hverdag - ofte når det ellers endelig ser ud til at lykken vil vende:
”Første gang de kom til syne, var det som en røgsky i det fjerne. Man begyndte at forundre sig over, hvad det mon kunne være. (…) Der var god havre, som just var afmejet, og man var ved at binde den. Der var små frodige majsmarker på hver mands land, græsset var grønt, og der kunne ikke være tale om præriebrand. (…) Det begyndte at surre i luften og mørkne for solen, og i et nu er vi så omtåget af en uhyre græshoppesværm, der syntes at udstrække sig flere mil. De satte sig på alting. De begyndte at gnave på havren, og en stor del deraf blev ødelagt. Majs var den største avl, og den blev fuldstændig opædt, så der stod kun de nøgne stilke tilbage. ” (Rejsen til Amerika. Jagten på lykken s. 150)
Sådanne historier er der mange af – om hagl, præriebrande, tornadoer, orme der angriber træet i skoven samt meget andet, der gang på gang sender nybyggerne helt tilbage til deres udgangspunkt. Nogle bliver og kæmper og ender til sidst med et udbytte og det bedre liv, der hele tiden har drevet dem, andre klarer ikke strabadserne, eller giver op og vender tilbage til det hjemland, der med et tager sig noget mere indbydende ud, end det gjorde ved afrejsen. Overordnet set er det altså de almindelige mennesker og deres historie, der fylder mest, og som gør, at man får et bredt og varieret billede af danskernes nye liv på den anden side af Atlanterhavet.
Et element i denne sammenhæng er det, at det netop er de danske udvandreres og ikke en overordnet udvandrerhistorie vi møder her. Det nationale er nemlig et selvfølgeligt bindeled mellem folk i den nye verden, og vi hører således om, hvordan danskere som det naturligste i verden hjælper danskere, ligesom danskere opsøger danskere i denne nye og ukendte verden. I den forbindelse hører vi om, hvordan de velkendte såvel som de nu ukendte danskerbyer opstår, og hvordan man, som årene går, bliver mere og mere bevidste om det stykke arbejde det kræves, hvis man vil bevare forbindelsen til det gamle land og give dette slægtskab videre til de næste generationer – hvilket hurtigt viser sig at være svært. Danske aviser, højskoler og kirkesamfund spiller en vigtig rolle i dette arbejde, der svinder ind i takt med, at første generation af indvandrerne dør. Det danske sprog og den danske kultur erstattes af engelsk og den nye verden og de nye traditioner, der hurtigt opstår. Bogen giver et fascinerende indblik i denne mekanisme og overgangen fra dansker til amerikaner - set med udvandrergenerationens øjne.
Bogen fortsætter altså på mange måder hvor bind 1 slap, men med nye og meget læseværdige historier. Nye læsere kan dog også sagtens være med, da bogen er helstøbt og fungerer fint selvom man ikke har læst bind 1. Ligesom bind 1 sidst kan bind 2 med dens interessante historier og sin grundige research og veltilrettelagte formidling bestemt anbefales.
