Engelshjerte
Af Birthe Korsbæk.
Maria Hellebergs bog handler om Anna Sophie Reventlow, der blev født i 1693 til på Clausholm Slot ved Randers. Anna Sophie Reventlow var dronning af Danmark-Norge 1721 til 1730. Hun var den første danske dronning, som ikke var af kongelig byrd, og det havde stor betydning for hendes voksne liv med kong Frederik 4., som hun mødte ved et maskebal på Koldinghus som 18-årig. De forelskede sig i hinanden og året efter bortførte kongen hende fra hendes hjem på Clausholm. Kongen ægtede hende til venstre hånd, idet han allerede var gift med dronning Louise. Ved Louises død i 1721, ægtede kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun fik titel af dronning.
De fik 6 børn, men ingen af børnene overlevede deres første år, og denne tragedie kom til at præge deres liv sammen, skønt de vedblev med at elske hinanden. De opfattede tragedien som Guds straf for deres syndige liv, og de forsøgte ved deres mere og mere tungsindige livsførelse at sone. Kongen indførte det ene pietistiske forbud efter det andet, til det til sidst nærmest var forbudt at glæde og more sig. Da kongen døde i 1730 blev Anne Sofie forvist fra København og sendt i eksil i sit fødehjem, godset Clausholm, hvis jorder det ikke var hende tilladt at forlade.
I sine sidste år led hun meget af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose og blev mere og mere religiøs. Anne Sophie døde i 1743 af kopper.
Engelshjerte handler om året 1742, det sidste år i Anne Sophies liv. Maria Helleberg skriver: ” Det er måske godt at have et Engelshjerte. Men det er alt for skrøbeligt. Det slår ud for enhver påvirkning. Engelshjerter er som englevinger, som sarte slør, der kan rives sønder af en hårdhjertet vind”.
Ja, Anna Sophie har et Engelshjerte, og det er svært for hende at leve med det. Bogens handling udspiller sig gennem hendes sidste leveår. I dette år forsøger hun at komme ud af mørket. Hun har sonet sin sorg og har bestemt sig til at få et liv igen. Hun rejser bort fra Clausholm, som hun opfatter som sit fængsel. Hun vil gense København og de steder, hvor hun engang var lykkelig. Hendes undskyldning for at modsætte sig ”fængselsdommen” er, at hun vil hjælpe en ung præst med at finde og få sin elskede. Vi læser om oplevelserne på den lange rejse, - også om hendes møde med Ludvig Holberg, som er fortvivlet over at spilde sit talent, idet skuespil også er blevet forbudt. Anne Sophie føler skyld over alle disse forbud og over stilheden og tungheden alle steder, hvor hun kommer frem. Selv musik er forbudt, - bortset fra kirkemusikken.
Mæt af indtrykkene, forsonet med sin skæbne og sin sorg, længes Anne Sophie hjem til Clausholm. Hun vender tilbage, men er smittet med kopper og dør kort efter nytår. Det er den ydre handling.
Romanens styrke er den indre handling. Alle Anne Sophies minder og tilbageblik på barndommen og ungdommen, samlivet med kongen, hendes livs glade og tragiske øjeblikke og det klarsyn, der, som rejsen skrider frem, opstår hos hende. Hendes bløde Engelshjerte forsoner sig efterhånden med det liv, hun har levet på godt og ondt. Hun finder fred med at vende hjem. Hjem til Clausholm og hjem til afslutningen på det hele, - hjem til Gud, om man vil – til sin elskede Frederik og alle sine kære små.
Engelshjerte er ikke en af den slags romaner, man sluger i én mundfuld og ikke kan lægge fra sig. Det er en roman, man læser afsnit for afsnit og efter hvert kapitel må man have lidt tid for sig selv - til at stirre ud i luften og reflektere. Reflektere over menneskesindets besynderlige sammensætning, over handlinger og over forskellen i tankegang og handlemåde fra dengang til nu, - men også over ligheder. Alle afsnittede har et årstal som overskrift: Det er vigtigt, at man ikke overser disse, - så bliver man forvirret, idet der hele tiden er handlingsskift mellem Anne Sophies erindringer og de øjeblikkelige hændelser. Dette må man have helt styr på.
Maria Helleberg er en rigtig god fortæller, og researcharbejdet er på plads. Man genkender de historisk fakta, og flere gange får man en ny vinkel på de kendte historiske begivenheder, som er interessant at opleve. En roman, der flytter noget i både ens menneskeforståelse og ens historiske forståelse. En roman til fordybelse, eftertanke og regnvejrsdage.
