Friheden flyver

Af Jytte Kjær Schou

Bogen giver et fint tidsbillede af de urolige 1970’ere med kvinders kamp for ligestilling som hovedtema.

Romanen er en selvstændig fortsættelse af ”Tjenerindens døtre” og ”Tobakspigerne”. Flere af personerne går igen i ”Friheden flyver”, og kvinderne er atter i centrum med stærkere fokus på kampen for ligestilling. Det er en kollektiv roman, men vi følger især tre unge kvinder, Ulla, Nina og Adele, der på hver deres måde kæmper for at markere sig i et mandsdomineret samfund. De danner Frejaklubben, der har navn efter den kampberedte nordiske gudinde, og her diskuteres emner, der berører deres liv.

Man mærker, at forfatteren har en journalistisk baggrund, og hendes stil nærmer sig reportagens form, når hun tager fat i de mange aspekter af det skildrede årti. Hun tager udgangspunkt i Thylejren, hvor der eksperimenteres med nye livsformer. I begyndelsen er en del af lokalbefolkningen positivt stemt, for det store eksperiment er med til at sætte egnen på verdenskortet. Det ændrer sig, efterhånden som de negative sider viser sig, og den blodige besættelse af Hjardemål kirke bliver et vendepunkt, der sætter sindene i kog.

Beskrivelsen af Thylejren er vellykket. Nina og Ulla deltager i begyndelsen, men finder hurtigt ud af, at de skal finde deres egen vej til et selvstændigt kvindeliv. Det, der i begyndelsen fremstod som et spændende eksperiment, hvor unge kunne afprøve nye livsformer og et nyt livssyn, viser sig at være et samfund af verdensfjerne, navlepillende voksne, der isolerer sig fra det omgivende samfund. Uhumske forhold, forsømte børn, måske endda misbrugte børn og et udbredt stofmisbrug er nogle af de barske realiteter. Stofmisbruget breder sig desuden i lokalsamfundet med fatale følger for flere unge. Lad så være, at det kniber lidt med troværdigheden i beskrivelsen af den fængslede narkobaron, der lader sin kæreste, den lokale luder, om at få styr på sin lyssky formue i udlandet flankeret af et par bedagede bønder som bodyguards.

1970’erne er et årti med store omvæltninger i samfundet, og ud over Thylejren kommer forfatteren omkring mange af dem. F.eks. Verdensuniversitetet, der har anderledes styr på idealerne og visionerne, Tvinds rejsende højskole, Femølejren, storstrejken, demonstrationer og klassekamp, oliekrisen, dyrtid og abortproblematikken. Det er en stor mundfuld, og nogle aspekter berøres kun lige, men de er med til at tegne et billede af perioden, yderligere understøttet af uddrag af tidens populære slagere og sange.

Alle løse ender samles smukt. Mødre og døtre kommer til en gensidig forståelse, og familier rykker sammen i et tæt fællesskab. Ulla, Nina og Adele er ikke færdige med at kæmpe, men de er godt på vej, og man er ikke i tvivl om, at de nok skal klare sig. Tidsbilledet står skarpere end personbeskrivelserne, og romanen er underholdende og interessant læsning, både for de af os, der oplevede perioden, og senere generationer.

[Historie-online.dk, den 15. oktober 2024]