Gøngehøvding i ilden
Af Ulla Weishaupt
Umiddelbart når man ser titlen ”Gøngehøvding i ilden”, falder tankerne på Carit Etlars roman Gøngehøvdingen, smukt illustrer af Poul Steffensen, i Jespersen og Pios forlags udgave fra 1931, som jeg har stående i min reol. Det er nok også derfra, at de fleste kender begreberne Gøngehøvding og snaphanerne, men i Holger Ulvdals bog skal vi længere tilbage i historien. For hvor Svend Gønge levede ca.1610 - ca.1679 så levede den første Gøngehøvding, Mickel Pedersen Gønge fra 1518 -1587, og det er hans liv og samtid der skildres i denne historiske roman.
Vi følger den unge Mickel fra han i 1527 stikker af hjemmefra, han er ikke andet end en stor knægt, der hjælper med at passe gederne. Men hans plejefar misrøgter ham, så da ridder Hjort spørger om vej til Hovdale tilbyder Mickel at være vejviser. Hjort tager Mickel med sig på sin videre færd og i 1528 ankommer de til hans gods, hvor Mickel bliver ansat som tjenestedreng.
De næste år træner Mickel i våbenbrug og gør kurertjeneste for ridder Hjort, men i 1533 dør kong Frederik d.1, og tronfølgen kommer ikke til at gå stille af, da man forsøgte at genindsætte Christian d.2 med tilnavnet Blodøkse, efter det Stockholmske blodbad. Dette bliver også starten på Mickels militær karriere. I en alder af kun 24 bliver han høvedsmand for Gustav Vasa, men da han i 1559 møder kronpris Frederik, kommer han i Frederiks tjeneste og forbliver der resten af sin tid. Mickel kommer til at spille en stor rolle under Den nordiske Syvårskrig som leder af snaphanerne, og bliver også en af Daniel Rantzuas mest fortrolige mænd. Fortællingen slutter den 31 maj 1571, hvor Mickel Pedersen Gønge bliver adlet for sin indsats for det danske rige.
”Gøngehøvding i ilden” er blevet til i forlængelse af en slægtsbog om slægte Uldall, der udkom i 1991. I. bogen omtales en legende om Peder Mickelsen, bosat på gården Uldall i Sønderjylland, der skulle være søn af Mickel Pedersen med tilnavnet Gønge. Dette fik Holger Ulvdal til af grave i det kildemateriale, der var tilgængeligt og som bekræftede, at der var hold i legenden. ”Gøngehøvding i ilden” er en historisk roman, forstået på den måde, at de historiske personer er skrevet med originale navne, historiske hændelser er beskrevet, hvor de fandt sted, og historien foregår på den kendte tidslinje. Men det er en roman og ikke en historiebog.
For at holde lidt styr på, hvem der er hvem, og hvor vi befinder os, er der forrest i bogen en personliste samt et kort over datidens Østdanmark. Romanen er skrevet i jeg-stil, en stil jeg personligt ikke er så glad for, men det glemte jeg hurtigt alt om, efterhånden som jeg pløjede mig gennem siderne. Det er en fængslende roman, som giver et lille indblik i et område midt i en brydningstid, fyldt af magtkampe og politiske intrigerer. Det har været underholdende læsning, og det er en bog, man ikke lige lægger fra sig, når man går i gang med at læse den.
[Historie-online.dk, den 3. februar 2021]
