Grevens mænd
Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv
Jeg har tidligere gjort opmærksom på Martin Jensens Eske Litle-serie på det århusianske forlag Klim. Det har der været god grund til, for forfatterens evne til at spinde en plausibel kriminalintrige i sammenhæng med den historiske beskrivelse af Assens i 1330’erne og ikke mindst persontegningen gør Eske Litle-bøgerne til en fin læseoplevelse. Persongalleriet er troværdigt og spændende, og Martin Jensen har udnyttet sin viden om middelalder-dagligliv til at gøre dialog og handling til noget, man tror på. Sådan kunne det godt have været i middelalderen. Det talte sprog er formodentlig lidt af en undtagelse – ind imellem er det nok for moderne (mon man brugte udtrykket ”at kneppe” i 1333, og sagde sønderjyderne allerede ”mojn” dengang?), men OK, romanen skal også kunne læses af nutiden, så det er bare en lille indvending.
Martin Jensen sender denne gang sin byfoged væk fra Assens. Eske Litle er kaldt til Skanderborg for at ’forhandle’ med (den kullede) Grev Gert om, at Hansestæderne må sætte sig på handelen i Assens. Forhandlinger bliver der nu ikke meget af, for Hansestædernes repræsentant bliver myrdet, og Litle sættes til at efterforske mordet. Til stede på Skanderborg er adskillige jyske stormænd (bl.a. Niels Ebbesøn), og det er blandt disse, at morderen skal findes. Det er der naturligvis massevis af storpolitik i, men vores foged klarer sig ret godt! Det skal der ikke afsløres mere om her – og heller ikke om efterforskningen af et mord hjemme i Assens, hvor sergent Bane og en meget forelsket korporal Tade må udrede trådene.
Vi møder personerne fra de forrige fem bøger og får udbygget vort kendskab til dem. Både de onde eller dumme, hvortil hører Eskes datter, den træske Marte – og de gode, ikke mindst den skønne Thrund, tidligere soldaterhore, nu Eskes kvinde, med hvem han har datteren Magnhild. Og vort kendskab til middelalderens Assens udbygges og forstærkes. Det er næsten som om, man kan følge Tade eller Bane rundt i byens stræder, på værtshusene (hvoraf Stenkælderen er den pæne og Skibsrøven den knapt så respektable) osv. Martin Jensen gør meget ud af beskrivelsen af lugte og lyde, og det er med til at give autencitet og indlevelse. Så man er godt underholdt i sommervarmen, og anbefalingen er hermed givet videre. Læs bare hele serien – det tror jeg gør læseoplevelsen større. Måske er alle bind ikke lige stærke, men ”Grevens mænd” er bestemt et af de bedste.
Hvad mon skal ske i bind 7? På det overordnede plan smeder Grev Gert rænker med sine jyske fæller, og hjemme i Assens er der en række tråde, som man glæder sig til at følge næste gang.
