Hjerterkonge
Af Charlotte S H Jensen
Den flamske forfatterinde Brigitte Raskin har skrevet en bog om Christian den Anden. I følge omslaget er hendes mission at se og skildre ham som en nuanceret person, og som en konge, der på mange måder var forud for sin tid.
Var han Dyvekes kærlige elsker? En dårlig ægtemand for den purunge Elisabeth af Habsburg? En nikkedukke, der lod sig manipulere af Dyvekes mor, Sigbrit Willoms? Var han svenskernes "Christian Tyran" - eller folkevisens "gamle ørn" der skærmede bønderne imod "høgen", Frederik den Første? Hvad er sandt - og hvad er forkert?
Vi ser for os Carl Blochs maleri af kongen, der går rundt om bordet på Sønderborg Slot, år efter år, så tommelfingeren laver den berømte fure i stenbordet. Situationen er fri fantasi, ligesom historien om, at hans elskerinde Dyveke, blev myrdet med forgiftede kirsebær heller ikke rigtigt har kunnet dokumenteres for eftertiden. Begge historier med i bogen - dog aflives historien om stenbordet og indemuringen på Sønderborgs Slot. En anden sagnagtig beretning, som også er med, er historien om, hvordan en abe engang snuppede den spæde Christian i vuggen og hoppede rundt med ham på slottets tag. Dette giver i Raskins værk flere gange Christian tilnavnet "abedrengen" - men abe-historien er faktisk et vandremotiv, der også er knyttet til andre kongelige personer.
Men hvorfor nu hænge sig i dét - når der er tale om en roman, som må have større kunstnerisk spillerum end faglitteratur? Man kan næppe kalde "Hjerterkonge" for en roman.
Ofrer man de 249,- kroner i håb om at få en sammenhængende Helle Stangerupsk eller Maria Hellebergsk læseoplevelse vil man i hvert fald blive slemt skuffet. For bogen er snarere en antologi af formsmæssigt forskelligtartede fortællinger fra kongens liv. Forfatteren leger med forskellige genrer i den fremadskridende fortælling om Christian den Anden og de personer der omgav ham. Af fortælleformer oplever læseren bl.a. krøniken, rejsebeskrivelsen, billedbogen og filmmanuskriptet. Der er endog et afsnit med klip fra lokalaviserne i Lier, hvor den fordrevne konge holdt "hof". Visse sekvenser er velforsynede med forskellige citater af bl.a. H.C. Andersen og Johannes V. Jensen. Citater fra "Kongens Fald" kan vel være på sin plads, men Andersen-citaterne og deres kontekst kan virke lidt besynderlige. Fx fortællingen om, at Christian, Elisabeth og børnene sejlede ud fra København på netop det sted, hvor den lille havfrue sidder i dag. Under alle omstændigheder kunne det til denne, lidt dramadokumentariske form, have været rart med kildehenvisninger. Sådan, at det blev lettere for læseren at skille digt fra virkelighed - når nu romanens form alligevel er forladt.
En detalje omkring bogen er, at man til den danske udgave har valgt Vilhelm Rosenstrands maleri af Christian og Dyveke fra 1885. Hun sidder lænet op ad ham og spiller lut. Han lytter tænksomt og i vinduesnichen står en kurv med vasketøj, der ikke er lagt på plads. I originaludgaven er forsiden prydet af en Christian i form som spillekortet hjerterkonge. Måske en bedre visuel varedeklaration på en fremstilling, der er så anderledes som denne. Den danske forsides nationalromatiske motiv er faktisk misvisende, fordi den kan forlede læseren til at tro, at der er tale om en traditionel, historisk roman. Det stemmer forventningerne helt forkert - og det er vist ikke helt rimeligt overfor værket. Hjerterkonge" er en formsmæssigt spændende bog med historisk tema, men den er også i høj grad historien om forfatterens research og dialog med sit stof. Den sideløbende fortælling om, hvordan hun forsøger at arbejde sig ind på kongen og kommunikere med den person, hun mener at have fundet, er mindst lige så vigtig for handlingen som historien om Christian den Anden selv.
