København - fem fortællinger
Af Birthe Korsbæk
Danmarkshistorie, forklædt som skønlitteratur. Fem historiske fortællinger om livet i København. Meget interessant læsning.
Den første historie er fra midten af 1500 tallet. Reformationen har gjort sit indtog. Den nye tro tiltaler folk, som kan klare sig selv, men de allerfattigste kan ikke længere regne med almisser. Holstenerne, under ledelse af grev Rantzau, er på vej mod Danmark.
Vi læser om forskellige erhverv og håndværk i København på den tid og deres levevilkår: fiskere, fiskerkoner og bryggere bl. a. Nogle af dem øger deres indtægter ved holstenernes tilstedeværelse, men fattige og syge lider. Det er ikke uproblematisk med de tyske krigsknægte – en voldtægt beskrives.
Klostre og kirker blev ikke længere rigt udsmykket, til gengæld fik folk, der havde råd til det, smag for at pynte deres boliger med træskærearbejder.
Københavns belejring forårsagede hungersnød og sultedød blandt fattigfolk. De deraf følgende lidelser og skæbner beskrives. Et par gamle københavnerinder fik dog held til at aflive et par af Rantzaus landsknægte.
Vi følger fiskeren Mogens gennem alle lidelserne, til han kommer igennem og får skabt sig en levevej, - ikke mindst takket være fundet af sine forældres gamle skibskiste og dens indhold.
Næste fortælling handler om København under enevælden 1680 til 1724.
Her er hovedpersonen en gammel mand, der som ung kom til København fra Læsø. Han mindes sin tid som ”løbedreng” (bydreng) og som ”legetøj” for en rig, ældre frue, og han mindes sine mange år til søs. Nu hygger han sig med at fortælle om sine sørejser for børnebørnene (og for læseren). Hvad han ikke beretter om for børnebørnene er årene som straffefange på Bremerholmen.
Da ”Det østasiatiske kompagni” manglede søfolk, kunne straffefanger melde sig. Det bragte ham til Tranquebar. Hans beretninger om livet der er interessant læsning.
En voldsom pestepidemi i 1711 lagde en stor dæmper på søhandelen. Alle, der kunne, forlod København. Samme epidemi førte til en lidt letsindig livsførelse, - livet kunne jo være kort!
En professor ved navn Ludvig Holberg skrev komedier på dansk - og en stor brand lagde København øde. En præst ved navn Hans Egede kom til byen med to grønlændere, som blev vist frem og blev et tilløbsstykke.
Tredje beretning: ”Ringen” 1770 – 1795 er om tjenestepigen Katrine, som blev sat på porten, fordi hun blev gravid med en greve. Hun fik dog ophold og arbejde på Bregnerød kro og klarede sig.
Så læser vi om grev Struensee og hans indflydelse på kongen. Det kostede Struensee livet.
Vi møder Katrine og hendes datter og følger deres færden i byen. Derved får vi indtryk af begivenheder og dagligliv. Katrine giftede sig med en ældre kroejer, som hun arvede. Han havde været medlem af venskabs-klubben ”Ringen” -et medlemskab, hun som enke og kroejer fik glæde af. Kvinder kunne ikke blive medlem, men Ringens møder blev afholdt på Katrines kro, og hun lærte meget af medlemmerne.
Revolutionen i Frankrig gav også dønninger i Kbh. 1850 til 1875 var industrialiseringens tid i byen. Unge fra hele landet søgte til København for at studere eller arbejde. Christiansborgs brand slukkedes, men en voldsom bybrand ødelagde halvdelen af det gamle København.
En modig ballonskipper Tardine fløj, under stor bevågenhed, hen over byen.
Den store kolera-epidemi i 1853 med voldsomt dødstal satte gang i debatten om bedre sanitære forhold. Da det var overstået, skete der store forandringer i byen. Der måtte saneres, - rives ned og bygges nyt for at skaffe sundere miljøer.
Læseren ”deltager” i det kgl. Teaters personaleudflugt til Dyrehaven.
I 1862 tændtes 2200 gaslygter over byen - en stor Københavner-begivenhed!
Så kom 1864 og krigen mod prøjserne.
I 1871 begyndte fabriksarbejdernes politiske kamp for bedre vilkår. København var i forandring. Gamle bygninger blev nedrevet og store boligkareer opført. Byen var i hastig vækst, sporveje blev anlagt. Der kom dampskibsforbindelser til Fyn og Jylland. Industrier voksede op, og arbejdskraft strømmede til.
I 1872 opfordrede arbejdernes ledere til at møde på Nørre Fælled. Mødet endte ufredeligt og er senere kendt som ”Slaget på Fælleden”. Her beskrives et tæt venskab, som sluttede, idet tre nære venner ikke kæmpede for samme sag.
Sidste fortælling ”Afghanerpelsen” er om efterkrigstiden 1950-75.
En familie på Østerbro med far, mor og to børn er afsnittets hovedpersoner. Vi læser om (og genkender) børnenes lege i de små gårde og om kommuneskolen, hvor man kunne få kommunal skolemad, plus en kvart liter mælk og en vitaminpille. Der kom desuden skolelæge og skolesygeplejerske. Familiens daglige liv beskrives - et billede på de fleste danskeres hverdagsliv på den tid.
Vi hører også om en brandudrykning - og om en konfirmationsfest. Konfirmanden fik en cykel og kunne på den udforske byen, bl. a. holde øje med fremmede skibe, der lagde til ved Langelinie.
Man fik TV, og familie og naboer kom for at kigge med på Seksdagesløb, ”Kvit eller Dobbelt” m. m. Levefoden steg, arbejdsløshed fandtes næsten ikke. Den næste anskaffelse var en Folkevogn.
Der kom el i husene og man begyndte på den luksus at rejse på ferie i udlandet. Folk fik Radio og amerikansk musik på Radio Merkur. Cowboybukser og læderjakker var højeste mode.
Der kom oprustning og atomprotest-marcher og demonstrationer på Rådhuspladsen. Mange kolonier blev selvstændige lande. Verden var af lave, kvinderne begyndte at få udearbejde og tjene penge.
Storpolitisk var atomkrigsfrygten en trussel, men heldigvis fik Krustjov og Kennedy talt sig til rette. Men så kom mordet på Kennedy. Det rystede også københavnerne.
De unge samledes ved Storkespringvandet og røg hash. København fik en uropatrulje.
Der var demonstrationer mod Vietnamkrigen. Politiet slog løs på demonstranterne med knipler. Men studenteroprøret i 1968 blev ikke voldeligt takket være rektor Mogens Fog, som lyttede til de unge.
Grøn the og hønsestrik var sagen. Det samme var Fix med Amfetamin. Alt skulle prøves.
En ny organisation NOAH anførte, at det var uforsvarligt, at ægtepar fik mere end to børn. NOAH gik også til angreb mod luftforurening. Smoggen over Kbh. gav overdødelighed. Og NOAH kæmpede for spildevandsrensning og affaldssortering og mod udledning af svovldioxid.
Studenteroprør. Rødstrømpebevægelse og Kvindelejre. Kamp mod kapitalismen. Og Sigvaldi, der gik rundt på Strøget med en barnevogn, hvorfra han solgte rimhæfter.
I 1971 rykkede slumstormere ind på Bådsmandsstræde kaserne og gav den navnet Christiania. I starten var det en svinesti uden renovation. Danmark blev medlem af EU og fik ny statsminister, men landets økonomi skrantede. I 1973 medførte oliekrisen, at vi fik bilfri søndage. Men danskerne tog på charterferier. Vietnamkrigen sluttede. Verden var i forandring.
Alt i alt en meget interessant bog, der rusker op i hukommelsen og giver mange AHA- oplevelser for en lidt ældre læser, der får minderne genopfrisket.
[Historie-online.dk, den 19. februar 2019]
