Last og brast
Af Winnie Maria Bak, Cand.mag i historie og mellemøststudier
Bogen tager sit udgangspunkt i det sidste slag under den store Nordiske krig 1710.
Vi møder de fire venner Hans, Matthias, Rasmus og Malte, der krigen igennem har kæmpet side om side, og som nu, efter et sidste blodigt slag og efterfølgende kaotiske flugt, har formået at komme med det samme skib hjem til Danmark. På rejsen lover de fire venner hinanden, at de resten af livet vil stå last og brast.
Denne ed er hele fortællingens omdrejningspunkt. Det skal nemlig vise sig at være mere en svært at holde dette løfte, de har givet hinanden. For Rasmus er bonde, Malte præst, Matthias selvstændig trykker og Hans jurist. Dette ville ikke være det store problem i dag – udover måske være anledning til nogle livlige diskussioner – men i 1700-tallets Danmark er det en ganske anden sag.
Tiden går og de fire mænd bliver gift og får børn, og det bliver sværere og sværere at holde, hvad de lovede hinanden. Især Hans og Rasmus har deres problemer. De politiske strømninger og tendenser der præger tiden – oplysning, pietisme, stavnsbånd og slavehandel – bringer dem konstant i modsætningsforhold til hinanden. At Hans bliver gift med en fin, adelig frøken, der ikke gerne befinder sig i selskab med jævne bønder, gør ikke tingene mindre kompliceret. Ofte må Malte og Mathias fungere som mellemled og huske Hans på sit løfte. Venskabet udfordres, men de formår dog, i højere eller mindre grad, at hjælpe hinanden gennem svære og sorgfulde tider med tab og økonomiske kriser.
Man oplever også de underliggende, private problemer, de hver især kæmper med:
Maltes uoverensstemmelser med sin søn, og det sidste forsøg han gør for at forsone sig med ham. Sønnen fungerer som missionær i de danske koloner og Malte tager på den lange og farefulde rejse med slaveskib til St. Croix på trods af vennernes advarsler. Han oplever den gruopvækkende behandling af slaverne og lover sig selv, at han vil viderebringe disse oplevelser, når han kommer hjem.
Rasmus’ ensomme kamp mod stavnsbåndet og mod fattigdom, Mathias’ kamp for at genoprette sin virksomhed efter en brand, der nærmest ligger København øde hen som brandtomt, Hans’ utroskab med en jødisk tjenestepige og det barn der kommer ud af det, og ikke mindst fornemmer man, at der er et eller andet skummelt omkring forholdet mellem Hans’s hustru og hendes onkel og formynder.
Noget er ikke helt, som det skal være, og hvad han har gjort, finder man aldrig rigtig ud af. Men det er slemt nok til, at hun til sidst finder styrke til at gøre sig fri af den dominerende onkel ved at true ham med at lade sandheden komme frem. Man oplever også den store kærlighed mellem Mathias og hans hustru, og fælder næsten en tåre da han efter lang tids smertefuld sygdom går bort.
Hanne Reintoft har med Last og brast formået at give læseren et virkelig godt indblik i mennesker fra forskellige samfundslags dagligdag med glæder og sorger i årene fra 1710 og frem. Sproget i bogen er fantastisk, og man føler sig virkelig sat tilbage til en anden tidsalder.
Man får et rigtig godt indblik i datidens udvikling og Reintoft har gjort et godt stykke historisk research arbejde. Hun har sat sig grundigt ind i trykkerivirksomhedens udvikling, den medicinske formåen, samt forholdene omkring den danske slavehandel. Er man til historiske romaner, kan undertegnede klart anbefale denne.