Magtspor
Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv
Assens 1332. Byfoged Litle har styr på sin by. Her sker intet, uden den korrekte mand ved det. Og dog: Flere mystiske personer kommer gennem byporten – har de rent mel i posen? En af dem myrdes – er en af de andre fremmede morderen? Eller er det en Assens-borger – eller Eske selv? Nej, det er selvfølgelig ikke vor helt, som nu sammen med sin sergent Bane og korporal Tade giver sig til at efterforske sagen. En sag, der viser sig at have politiske overtoner og forgreninger til spillet om magten i Danmark. Grev Gert, hvis by Assens er, og den dræbte Kong Christoffers søn Otto og andre magter ligger hele tiden i baggrunden og har indflydelse på livet i den lille provinsby i disse novemberdage for så længe siden. Eske, Bane og Tades daglige liv og ikke mindst deres kærlighedsliv er desuden vigtige sider af skildringen, men mon ikke anmelderen skulle afholde sig fra et egentligt handlingsreferat, for det er jo en kriminalroman, det her.
Altså en kriminalroman fra den danske middelalder, som både giver et bud på, hvordan livet levedes i middelalderens Assens og spænding i ”who-done-it”-genren. Sammenlignet med så mange moderne kriminalromaner og thrillers går det langsomt – der er ikke så meget action og i sagens natur ingen biljagter. Eske går rundt i sin by, stiller spørgsmål, tømmer en masse glas øl og lader hjernen arbejde med de indsamlede oplysninger. Kriminalintrigen virker velkomponeret, og det samme gør tidsbilledet og menneskeskildringen. Det der med at skrive historiske romaner kan ende i opdyngning af facts, som forfatteren synes skal med, fordi det nu engang er noget, man ved om perioden. Martin Jensen bruger sin viden til at opbygge noget, der minder om middelalderlig realisme i sin skildring af menneskene og deres gøren og laden. I forlagsmeddelelsen skriver Martin Jensen: ”På den anden side er det min overbevisning, at den største forskel på Eske Litle og mig populært sagt er, at jeg kan se fjernsyn. At det, der skiller os, med andre ord er de materielle forskelle og de forståelsesmæssige og vidensbaserede erkendelsesrammer, som er fulgt med de seneste 600 års udvikling. Men følelserne er de samme, håbet om egen velfærd og lykke for vore nærmeste, kravene til det at være menneske såvel som medmenneske og forpligtelsen til at tage sit ansvar på sig fyldte Eskes liv, som de fylder mit og menneskers i går, i dag og i morgen.”
Det er jo en fortolkning, som er svær at afvise, men man kunne jo fra historisk hold indvende, at vi som nutidige mennesker – og historiske forskere – får meget ud af at fjerne os fra datidens mennesker. I stedet for at gøre dem lig med os, så kan det en gang imellem give en større forståelse for en bestemt tidsperiode eller begivenhed, hvis man ser på den som absolut eksotisk, altså at datidens mennesker var fundamentalt forskellige fra fynboer og jyder og sjællændere i det 21. århundrede og derfor også reagerede helt forskelligt. Maden, de spiste i middelalderen var helt forskellig fra vores, lugtene noget kraftigere, kristendommen var helt fundamental, hygiejnen en anden osv. Sådan nogle ting kan man godt komme til at fundere over ved læsningen af en kriminalroman fra middelalderen. Men det kan nu da godt være, at følelserne var grundlæggende de samme!
Det skal nu ikke ændre noget ved, at det er en fin serie, Martin Jensen her er i gang med. Dette er den femte i serien, og som fast Eske Litle-læser må undertegnede erklære sig som indfanget i de kære Assens-folks liv. Serien giver fordelen, at man kan følge personerne og deres glæder og sorger over et langt forløb; genkendelsens glæde er ikke at foragte – og man kan allerede ane nogle spor, som persontegningen kan følge i kommende bøger om Assens og foged Litle. Som kriminalromansluger tager man nu heller ikke skade af en gang imellem at læse en bog, der bevæger sig langsomt af sted – man er med hele vejen.
På denne tid af året bør man jo nok slutte af med ordene: Glimrende sommerhuslæsning!
