Trylleglasset
Af Jytte Kjær Schou
En yderst velskrevet, rørende og indsigtsfuld roman om et barneliv og samtidig et tidsbillede af et lille samfund i Bergen i årene omkring I Verdenskrig.
Ikke uden grund er Torborg Nedreaas blevet sammenlignet med Tove Ditlevsen. Begge har en dyb indsigt i banesindet og en evne til at se verden med barnets øjne. Trylleglasset udkom på norsk i 1950. Romanen er første bind i en trilogi, og de to følgende bind udkommer på dansk i år. Sprogligt er romanen i særklasse med sanselige beskrivelser af både det grå og triste og det smukke og livsbekræftende.
Hovedpersonen er Herdis, en følsom og fantasifuld, men også ensom og sårbar lille pige. Det er en tid, hvor selv mindre børn er meget overladt til sig selv. Sammen med kvarterets andre børn færdes Herdis frit uden ret meget voksen kontrol. Børnene har deres egen hakkeorden, og Herdis befinder sig ofte i periferien i håb om at blive lukket ind i legen. Fælles for børnene er en higen efter ømhed, kærlighed og tryghed.
Tonen slås an i mol i det indledende kapitel i et øde, regnfuldt og gråt Bergen. Herdis trasker dyngvåd rundt i kvarteret på jagt efter legekammerater. Synsindtryk, lugte og lyde fortættes i hendes sind. Hun afsøger forskellige opgange i håb om at finde legekammerater hjemme. Her lugter der nogle steder af fattigdom, mens lugtene andre steder er hjemlige og indbydende. Børnene omkring Herdis har deres at slås med. Finn tæves ubarmhjertigt af sin far, der vil gøre ham til et mandfolk, hvilket gør Finn til et frygtet og voldsparat medlem af børnegruppen. Evelyn, den lidt ældre, dominerende pige, der bestemmer legen, og hvem der må være med i den, kommer fra en fattig og dysfunktionel familie. Som et eksotisk lyspunkt kommer amerikanske Julia til Bergen for at bo hos sine bedsteforældre. Hun er et smukt barn med en gylden hud og et kærligt sind. Venlig og åben over for alle har hun en evne til at få det bedste frem i børnene, men hun bærer døden i sig i form at tuberkulose.
Forfatteren er en mester i at beskrive børnenes indbyrdes relationer. Der er en kløft mellem deres verden og de voksnes ofte uforståelige verden. Børnenes verden er på ingen måde idyllisk, men den rummer lyspunkter. Den kan dog også være uhyggelig og farlig, som da en lille pige forsvinder og senere bliver fundet, skændet og myrdet.
Herdis’s materielle kår er ikke dårlige. Hun bor i en lejlighed med sin far og mor og en ung tjenestepige. Hun er meget ensom og savner søskende, og hun er meget følsom over for stemningen mellem forældrene. Moderen har ingen fornemmelse for, hvad der foregår i barnets sind. På et tidspunkt sætter hun hende i en børnehave for fine folks børn. Her er Herdis helt uden for og mistrives, og hun begynder at skulke fra børnehaven. Her munder moderens manglende forståelse og ansvarsfølelse ud i en grotesk scene, hvor hun giver Finn carte blanche til at tvinge Herdis i børnehaven med vold, noget han hellere end gerne påtager sig.
Titlens trylleglas er et prisme, som Herdis har lånt. Set igennem prismet bliver den grå virkelighed opløst i en eksplosion af farver og former. Man fristes til at tro, at forfatteren har læst Moa Martinsons ”Kvinder og æbletræer”, hvor nogle fattige børn finder en sleben prop til en karaffel, der kan forvandle selv en losseplads til noget smukt, når man kigger igennem den.
Men trylleglasset bliver ikke ved med at bevare sin magi for Herdis. Den krig, der raser i den store verden, skræmmer hende, og hun kan ikke fatte grusomheden. Krigen påvirker også det hjemlige samfund med dyrtid og vareknaphed. Den gør de sociale forskelle endnu tydeligere. De rige hamstrer, de fattige må spænde livremmen ind, og kvarterets børn overværer de stadig hyppigere tilfælde, hvor fattige familier bliver sat på gaden.
Også Herdis’s lille verden bryder sammen. Moderen har fundet en anden og skal flytte. I det afsluttende kapitel sidder Herdis i frysende ensomhed på loftet og ser byen brænde. Det bliver et vendepunkt i hendes udvikling. Hun indser, at hun for fremtiden må undvære trylleglasset og forholde sig til virkeligheden, og det giver hende paradoksalt nok en vis indre ro.
Det kan undre, at bogen først er udkommet på dansk nu. Det er en unik udviklingshistorie, hvor forfatterens dybe indsigt i barnesindet og hendes sikre stilistiske evner holder læseren fanget til sidste side og vækker forventningen om fortsættelsen. Vi tror på, at Herdis nok skal klare sig, for hun er ikke kun beskrevet som et sårbart barn, men også som en lille pige i besiddelse af en god portion stædighed.
[Historie-online.dk, den 9. april 2025]
