Tyven i Tranquebar
Af Jytte Kjær Schou
Historisk roman, der giver et levende tidsbillede af en ubetydelig dansk tropekoloni i det sydlige Indien.
Kim Langer er en etableret forfatter af børne- og ungdomsbøger. Han har skrevet om alle de gamle danske tropekolonier, men ”Tyven i Tranquebar” er hans første historiske roman for voksne. Handlingen udspiller sig i tiden omkring 1708, og stedet er den meget beskedne danske tropekoloni Tranquebar i det sydlige Indien. Her fik Danmark i 1620 den lokale herskers tilladelse til at oprette en handelsstation mod at betale en årlig tribut. Det blev aldrig en god forretning. Handlen stagnerede, der var langt til Danmark, og skibsfarten var uregelmæssig. En efterskrift fortæller om den historiske baggrund.
Det er en kollektiv roman med både historiske og fiktive personer, og man får et indtryk af de enkelte personers karakter. Det var ikke en glorværdig periode for Danmark. Grådighed var en stor drivkraft. Således var de historiske personer, guvernør Hassius og hans fru Anna, udelukkende drevet af trangen til at berige sig. En af de få sympatiske personer var missionæren Ziegenbalg, ligeledes en historisk person, udsendt af Frederik den Fjerde. Han omgikkes de jævne indfødte og følte sig oprigtigt kaldet til at frelse dem. Han lærte sig oven i købet tamil. Da han læste et kongeligt dekret op i kirken, hvor kongen lovede friheden til alle slaver og pariaer, hvis de lod sig døbe og omvendte sig til kristendommen, blev det lille samfund rystet i sin grundvold. Både danskerne og den indfødte elite ville blive ramt på pengepungen, hvis de mistede deres billige arbejdskraft. At pille ved den eksisterende samfundsorden gav anledning til konflikt.
Herefter introduceres læseren for en vaskeægte hofintrige drevet af magtbegær. Fru Anna, der er både intelligent og handlekraftig, opsøger rajahen for at overtale ham til at forbyde missionen, men det er den ældgamle intrigante enkedronning, hun kommer i audiens hos. Indien var på den tid et kludetæppe af små fyrstedømmer, der indbyrdes bekrigede hinanden. Enkedronningen pønser på at få rajahen afsat, så hun kan indsætte sit barnebarn, en forkælet 12 års dreng, som regent. Det ville give hende frie hænder til at indlede en krig mod nabodronningen, der behersker den vigtige dæmning og dermed kontrollerer den livgivende vandtilførsel til rismarkerne. Fru Anna bliver en del af rænkespillet og ofrer uden betænkning sin steddatter Amalie. Det går ikke helt efter planen. To andre aktører, den legendariske og retlinede general Zulfiqar Khan og Modaliappa, søn af en fattig risbonde og gældsslave hos guvernøren, kommer til at påvirke begivenhedernes gang.
Langer skriver levende om det eksotiske miljø med det fremmedartede plante- og dyreliv, og han giver et godt indtryk af det stærkt klassedelte/kastedelte samfund fra slaverne og de fattige risbønder til den indfødte elite med deres storslåede paladser og ufattelige rigdom. Guvernørens bolig og befæstningen Dansborg kan på ingen måde måle sig mod Indiens ældgamle religiøse bygningsværker og elitens overdådige boliger.
Det er en velskrevet, underholdende og farverig roman med rod i den historiske virkelighed. Den giver et godt indtryk af miljøet og konflikten mellem forskellige interesser og forskellige kulturer og samfundslag. Langers evne til at holde spændingen ved lige, når han skifter mellem personer og miljøer, fastholder læseren hele vejen igennem.
[Historie-online.dk, den 12. marts 2025]
