Vinterdronningen
Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv
Historiske kriminalromaner – eller måske rettere kriminalintriger, der udspiller sig i historiske kulisser – er ikke noget ukendt fænomen. Talrige angelsaksiske forfattere har ladet deres mord og øvrige forbrydelser – og opklaringen af samme – forgå i mange forskellige tidsaldre. Herhjemme er Martin Jensens bøger om byfogeden Eske Litle i det middelalderlige Assens gode og velfungerende eksempler på genren; det spændende er jo altid, om det historiske set-up fungerer. Sommetider synes historien at være påklistret og så mange detaljer som muligt hægtet på, for at forfatteren kan vise, at han/hun kender meget til en bestemt historisk periode. I andre tilfælde integreres tingene i en højere enhed, og så er det faktisk en meget givende måde at læse historie – og historier – på.
Boris Akunins bøger en kæmpesucces i hjemlandet, og efter læsning af denne den første af bøgerne om Erast Petrovitj Fandorin kan man godt opstille den hypotese, at bøgerne formodentlig vil finde et stort publikum også på disse breddegrader. I ’Vinterdronningen’ er vi i 1870’ernes Rusland, hvor den unge ambitiøse Fandorin drømmer om rigtigt politiarbejde i stedet for som politiembedsmand af 14. rangklasse at renskrive ugerapporten til overpolitimesteren. Chancen opstår i forbindelse med et mystisk selvmord med mange ubesvarede spørgsmål samt andre sære hændelser, som peger mod en international sammensværgelse. Fandorin får stillet noget af de rigtige spørgsmål, der bl.a. bringer ham på rejse fra Moskva via Skt. Petersborg og Paris til London, hvor meget dramatiske hændelser nær koster vor helt livet. Plottet skal ikke røbes her, men også opdragelsesskoler for forældreløse børn er med i intrigen, og en del tilsyneladende gode mennesker viser sig at være det stik modsatte. Fandorin optræder med stor deduktionsevne og handlekraft, og så kan han holde vejret i mere end et minut, og det skal vise sig at være en ret god egenskab, når farlige mordere og sindsyge professorer søger at afslutte den unge mands karriere så alt for tidligt.
’Vinterdronningen’ er en gammeldags thriller, men den foregår jo også i zarens Rusland i 1876, og hele romanen holdes i det sprog/den stemning, som man forestiller sig kunne være autentisk. Hvis det havde været en roman skrevet på den tid, ville den dog nok have været mere langtrukken og omstændelig – der må siges at være en del action i ’Vinterdronningen’. De lange russiske navne og titlerne er med til at skabe stemningen, og det samme er omgangsformerne og forholdet mellem kønnene mere end den egentlige indfletning af korrekte historiske begivenheder. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Sherlock Holmes’ London og den berømte detektivs spændende eventyr – og det er vel en positiv karakteristik, som mange vil være glade for. Men på den anden side læser man ikke med tilbageholdt åndedræt, man er mere velvilligt interesseret, for velskrevet og veldrejet er bogen. Drama er der nok af, mange mister livet, og så er bogen også ganske morsom fra tid til anden. Kort sagt: Rigtig god underholdning, der bestemt giver lyst til mere, men nok ikke med helt så meget at tænke på, som når man har læst en kriminalroman af Arne Dahl eller Ian Rankin.
