Boller Slot i 650 år
Af Steen Ivan Hansen, cand.mag.
Herregården Boller ved Horsens har levet en lidt anonym tilværelse, siden al jorden blev udstykket i husmandsbrug, og hovedbygningen blev indrettet til rekreationshjem i 1930. Bollers historiske betydning som et af landets største godser lægges nu frem i museumsinspektør, dr. phil. Annette Hoffs nyeste værk: Boller slot i 650 år. Hoff har tidligere udgivet flere bøger om landbo- og herregårdshistorie, bl.a. ”Gehrdt de Lichtenberg” og ”Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber”.
Bogen om Boller slot er blevet til et stort værk på 544 sider, hvor et meget stort kildemateriale og et væld af oplysninger fremlægges, suppleret af et rigt billedstof. En af styrkerne ved bogen er, at Hoff ser og beskriver herregården som den lille verden, et gods er: Herskab og tjenestefolk, avlsgård og fæstebønder – men desuden sognekirke, møller, fabrik, skove og savværker. Kort sagt er det lykkedes for forfatteren at skildre hele den lille verden, hvori Boller hovedgård udgjorde centrum. Da hun endvidere har det store udsyn med, hvor de forskellige tidsperioder i slottets historie sættes i relation til Danmarkshistorien, er det lykkedes for Hoff at gøre Bollers historie til en slags helhedshistorie – af interesse for ikke blot de lokale, men også alle andre historisk interesserede.
Annette Hoff har gravet dybt i rigtig mange kildegrupper, og det er imponerende, at hun har kunnet finde så meget, som fortæller om godsets historie. Fortællingen indskrænker sig på ingen måde til herskabet; alle typer personale har fået deres grundige behandling, ikke blot gennemgås slottes sale og deres møblering ud fra diverse beskrivelser og beretninger, det samme gælder f.eks. gartnerens og møllerens bolig, rum for rum.
På trods af materialets kæmpe omfang, lykkes det for Annette Hoff at holde en klar disponering bogen igennem. I de første afsnit fortælles om Boller fra begyndelsen af 1300-tallet, hvor den dukker op i kilderne (selvom Hoff måske går lidt vidt, når hun siger, at i disse år blev Boller født – den kan jo godt have eksisteret som herregård længere tilbage i tid, før den første kilde nævner Otte Limbek). Det var Rosenkrantz-slægten, der gjorde Boller til den betydelige herregård, den var, og som lod ikke alene Bollers hovedbygning opføre, men også skabte slottet Stjernholm i Horsens ud af det tidligere Johanitterkloster. Sognekirken i Uth ombyggedes ligeledes i denne tid, selvom kirken i nyere tid desværre har gennemgået en uheldig restaurering.
I den følgende periode træder Boller mere markant ind i Danmarkshistorien, idet Chr. IVs gemalinde Kirsten Munk får et ufrivilligt domicil her. Det er, som Anette Hoff så rigtigt fastslår, af denne årsag betegnelsen ”Boller slot” med nogen ret kan bruges. At også Chr. VIII en kortere periode har boet på Boller er mindre kendt, men forfatteren fremlægger også for denne periode en mængde interessante oplysninger.
I borgens følgende afsnit beskrives både tjenestefolk, have og traktørsteder, skove, jagt og fiskeri, mandskab og avlsgård, mejeri med videre. Oplysningerne må være en guldgrube for lokalhistorisk interesserede, men er bestemt heller ikke uden værdi for andre, til belysning af leveforholdene for almindelige mennesker i ældre tid.
Hoff trækker herefter historien op til nutiden. Boller blev lagt under grevskabet Frijsenborg – og til sidst en del af dette. Efter lensafløsningen solgtes Boller fra og blev udstykket.
Tiden som hvilehjem/rekreationshjem beskrives ligeledes grundigt, og værket afsluttes på et tidspunkt, hvor slottets fremtid er ret usikker, idet institutionen, som i den sidste tid var hjem for demente, nedlægges. Efter min mening kunne man håbe, at Horsens kommune vil bruge bygningen til et kulturelt formål – det ville være en spændende anvendelse. Det er dog ikke tilfældet lige nu, idet bygningen (efter bogens trykning) er midlertidigt blevet hjemsted for afvænnede narkomaner.
Annette Hoff har begået et storværk, som vil være værdifuldt både for lokalhistorikere og herregårdsinteresserede, hun har samlet en guldgrube af oplysninger i denne bog. Bogen er godt disponeret, men det er samtidig klart, at med så mange oplysninger, er det svært at få et hurtigt overblik over Bollers historie, så min eneste lille anke skulle være, at det havde været en fordel med en kronologisk ejerrække. En sådan ejerrække (helst med begge ægtefæller) bør der være i ethvert værk om en enkelt herregård – og ikke mindst i så omfattende et værk som nærværende.
Men dette er en bagatel, Annette Hoff fortjener kun ros for sit fremragende værk om Boller slots historie. Også billedmaterialet bør nævnes, dels på grund af de mange ældre illustrationer, fotos, tegninger og postkort, dels på grund af Kirsten Nijkamps flotte nye fotos og endelig på grund af Jimmy Kristensens tredimensionelle rekonstruktionstegninger. Sådanne tegninger er en stor hjælp til læseren for forståelse af byggehistorien.
