Danmarks Herregårde

Af Tommy P. Christensen, redaktør, MVO & cand.mag.

Historikeren og fhv. museumsinspektør Niels Peter Stilling indleder sin seneste bog om de danske herregårde med ordene: ”Herregården – en duft af det gode liv.” N. P. Stilling lægger sig dermed i kølvandet på den lange række værker om Danmarks herregårde, der anskuer tilværelsen fra en godsejers perspektiv, vægter disse jordbesidderes æstetiske idealer og fascineres af deres magt og rigdom. Det er således ikke fæstebønder, landarbejdere og tyende, der er Stillings tilgang til herregårdene og livet, som det har udspillet sig på de danske godser. Han fascineres af de enorme rigdomme, der gennem århundrederne ophobes i disse elitære bygningsværker, og stadig sætter deres præg på en betydelig del af landbrugets arealudnyttelse, måske bedre kendt som det danske herregårdslandskab. Fokus er altså på de smukke resultater af de samlede anstrengelser, og mindre på, hvordan så store værdier gennem århundreder kunne akkumuleres på så få hænder. De materielle levn formidles levende, og værket drives frem af stilhistoriske begreber og bygningskunstens systematik. Bogen er disponeret efter alderen på de hovedbygninger, der i dag findes på de forskellige godser, og med en sådan periodisering: Middelalderen. Renæssancen. Barok og rokoko. Klassicisme og empire. Historicisme – er Stilling på hjemmebane. Ganske tæt på ”Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab”, som han fik udgivet 1999, men lidt anderledes skåret, end min favorit ”Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde” (1998), som han fik udgivet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Den havde mere karakter af et handy opslagsværk, og var derfor opbygget efter herregårdenes placering i de forskellige landsdele.

Hvad angår formatet og omfanget af hans bog fra 1998 (320 s.) omfattede den beskrivelser af 260 slotte, herregårde og borge. Bogen fra 1999 (324 s.) rummede – trods titlen – også borge og slotte, og her blev godt 200 af disse bygningsværker behandlet, og Stilling bemærkede, at der i Danmark findes omkring 500 herregårde af større og mindre historisk betydning. Et antal, der i Miljøministeriets betænkning om bevaringen af den danske herregård (1987) var bestemt til 612 herregårde, hvor de 592 blev betragtet som herregårde med bevaringsværdier. På daværende tidspunkt var der i øvrigt foretaget 204 fredninger på 161 herregårde i henhold til naturfredningsloven, og på de 98 var der foretaget fredninger efter både bygnings- og naturfredningsloven.

Ser man nærmere på det foreliggende værk, hvor det foreliggende første bind omhandler de nuværende østdanske herregårde, har forfatteren valgt at bruge sin vanlige stilhistoriske systematik som styrende for de første fem kapitler, men derefter suppleres med fire kapitler mere, der omhandler det vordingborgske ryttergods, det mønske krongods, det falsterske krongods samt herregårdene på Lolland. Det får den lidt pudsige konsekvens at en af Danmarks få bevarede middelalderborge, Ålholm, ikke kommer med på listen til kapitel 1 Middelalderen, men derimod ender i kapitel 9. Da værket er forbilledligt udstyret med kort og registre kræver det nu bare, at læseren er lidt opmærksom.

Ser man til eksempel på udvalget fra Lolland-Falster, medtog den gamle klassiker ”Danske Slotte og Herregårde” i 2. udgaven under redaktion af Aage Roussell (bd. 6, 1965) 41 slotte og herregårde, da Gl. og Ny Kirstineberg blev behandlet samlet.

Stilling tager i 1998 Lolland, Falster og Møn under et, men giver for Lolland-Falsters vedkommende en mere fyldig omtale af Korselitse, Pederstrup, Søholt og Ålholm, hvorimod han under ”Andre herregårde” giver en kortere omtale af yderligere 19, altså i alt 23 på Lolland-Falster.

I 1999 bringer Stilling 21 herregårde, fordelt på ikke mindre end fire Danmarkskort, hvor han for perioderne 1000-1550, 1550-1660, 1660-1760 og 1760-1910 plotter henholdsvis 3, 3, 3 og 12 borge, herregårde og slotte ind på Lolland-Falster.

I den foreliggende udgivelse (2014) har han givet beskrivelser af 19 herregårde på Lolland og 4 fra det falsterske krongods (Korselitse, Vennerslund, Valnæsgård og Orupgård). Disse 23 herregårde ses også markeret på et kort (s.436), men ydermere bringes (s.438) et kort over de øvrige herregårde på Sjælland og Lolland-Falster, hvilket for Falsters vedkommende er 5 (Gedsergård, Gl. Kirstineberg, Ny Kirstineberg, Orenæs, og Skjørringe) samt 13 på Lolland (Danstedgård, Fredsholm, Gammelgård, Gottesgabe, Knuthenlund, Lidsø, Nielstrup, Stensgård, Ulriksdal, Vintersborg, Øllingesøgård, Ørbygård samt Ålstrup).

Sammenfattende ser det altså ud til at Stilling medtager samme antal herregårde som Roussell, og de opdaterede ejerlister og årstalslister for ”Bygning og gods” er da også i den gamle tradition. Dog hævder Stilling nu (i sin indledning), at vi fortsat kan tælle mindst 750 danske herregårde(?)

Opholder vi os en stund mere ved format og omfang af det foreliggende bind af værket ”Danmarks Herregårde” er de 456 sider overdådigt illustreret, godt nok trykt i Slovenien, men i god kvalitet på et godt papir. Det store kvadratiske format sætter værket i selskab med Nationalmuseets store værk ”Herregården” (2004-2006), der i næsten identisk format og opsætning behandlede ”Gods og samfund” (bd. 1), ”Anlæg, interiør og have” (bd. 2), ”Drift og landskab” (bd. 3) samt ”Moderne brug og bevaring” (bd. 4). I øvrigt efterfulgte det et ældre værk fra Nationalmuseet, ”Herregårdsliv – Beretninger fra århundredskiftet” af Ole Højrup (bd. 1-8, 1981-82). 

Hvad angår de mange fine illustrationer i værket, er det dog tydeligt, at Stilling er uhelbredeligt forelsket i de tegninger og litografier af Ferdinand Richardt (1819-1895) som blev grundlaget for ”Prospecter af danske Herregaarde”, der udkom 1844-1868.

De er godt nok tidligere blevet publiceret i stort tværformat i værket ”Danske herregårde og Amerika” (2003), hvor Stilling sammen med den amerikanske historiker Melinda Young Stuart gav os et katalog over tegningerne samt historien om maleren Ferdinand Richardt skæbne. En skæbne, der var knyttet til det ”bifald og fremgang” han nød frem til den sene enevælde blev bragt til fald og fundet af de originale tegninger til ”Prospecter af danske Herregaarde” i det USA, han havde valgt at emigrere til. Der var 307 herregårdstegninger, og der skal da heller ikke nægtes Stilling umistelig hæder, fordi han har været stærkt medvirkende til at få tegningerne tilbage til Danmark, hvor de kom i Nationalmuseets varetægt.

I det foreliggende værk genbruges de flittigt (73 gange), men af pladsmæssige årsager typisk i mindre formater. Derfor kræver det nærmest lup, hvis man vil nyde de mange fine detaljer. Det er synd, og forlaget burde nok have satset på færre, og til gengæld gengivet dem i et større format. Det ville have gjort både tegninger og litografier større ret. Generelt er der ellers med både tekst, billeder og layout gjort et godt og gedigent arbejde. Valget af de 92 herregårde er fint afstemt, og indholdet helt up to date, bl.a. med et fotografi af Sparresholms udbrændte hovedbygning fra juni 2013 og omtale af Sven Nymanns overtagelse af Sædingegård på Lolland i 2012. 

Afsluttende kunne man spørge: Har vi fået det første bind af det definitive værk om Danmarks herregårde? Dertil må man nok svare Nej – men det kan hverken lastes forfatter og forlag. En fuldstændig beskrivelse af alle de danske godser med deres fantastiske hovedbygninger, bygningernes historie og inventar, de magtfulde slægter, avlsgårde, haver og parker, tusindvis af hektar, alléer og de tilknyttede bygninger i herregårdslandskabet er simpelthen en encyklopædisk opgave, mere omfattende end værket ”Danmarks Kirker”, som påbegyndtes i 1930-erne og endnu ikke fuldført. Gyldendal og Stilling har i stedet gjort en god og rosværdig indsats, der giver en ny og opdateret ”Danmarks Slotte og Herregårde”. Det er sandelig ikke nogen ringe bedrift, og man må derfor se frem til de følgende bind.
 
Del på Facebook, digg, m.m.

 
 

Niels Peter Stilling: 

Danmarks Herregårde - Sjælland, Møn og Lolland-Falster

Udg af Gyldendal

456 sider, ill., 299,95 kr.

Gyldendals Forlag >