De kongelige møntsteder i Altona og København 1813-1873
Af Ronny Andersen, kongelig våbenmaler, cand.mag.
Michael Märchers bog De kongelige møntsteder er den første historiske undersøgelse af de kongelige møntsteder – eller Mønter, som de kaldes igennem bogen – i København og Altona i perioden 1813-1873. Der er altså tale om en undersøgelse af de produktionsanlæg, der fremstillede mønter på kongens og statens vegne. Som det fremgår af undertitlen, er det især det produktionsmæssige og tekniske, der er bogens hovedanliggende. Forfatteren er museumsinspektør ved Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet. Bogen er en omarbejdet ph.d.-afhandling, hvilket tydeligst mærkes i det indledende kapitels gennemgang af eksisterende litteratur, skitsering af bogens problemstilling og redegørelse for metode og teori. Ikke, at det skæmmer bogen på nogen måde, og har man mindre interesse for det, kan det springes over uden væsentlige problemer. Bogen er inddelt i to hoveddele efter et mindre indledende kapitel om Mønternes stilling i samfundet, Mønternes teknik og Mønternes produktion. Efter konklusionen følger et engelsk resumé, flere bilag og appendikser, bl.a. om Mønternes forhold til falskmøntneri. Noterne er placeret bagerst i bogen og følges af et indeks.
Bogen er gennemgående godt illustreret, og bogen bærer i det hele taget præg af at være godt produceret.
Mønten i København blev i 1739 kongelig, dvs. sat under statens styrelse, mens Mønten i Altona var det fra oprettelsen i 1771. Udover Mønternes hovedopgave, at slå mønt for kongen, var der blandt opgaverne også medaljeprægning og smeltning af ædelmetal for private – et område, hvor Mønten i Altona var i konkurrence med private foretagender, mens Mønten i København havde monopol fra 1817 til 1874. Produktionen i Mønterne skulle ske så sikkert og så rentabelt som muligt, og Mønterne var underlagt finansadministrationen. Langt størstedelen af bogen omhandler produktionstekniske forhold. Således får læseren god besked om hvert enkelt led i produktionen af mønter, bl.a. kan man forestille sig det ikke ufarlige arbejde, når mønterne blev præget ved hjælp af hånddrevne skruepressere. Ved ombygningen af Mønten i København 1806-1810 fik man i stedet indført dampdrevne presser, der krævede mindre manuel arbejdskraft og leverede en højere kvalitet i prægningen. Før prægningen skulle der fremstilles blanketter af det ædelmetal, mønten skulle slås i, en vanskelig og tidskrævende proces, der involverede flere omgange af probering, altså bestemmelse af metallets lødighed. Som ved prægningen blev der i den omhandlede periode udviklet nye metoder til probering, der var mere præcise end de metoder, man havde anvendt siden middelalderen. Således er historien om Mønternes produktion også en del af historien om den stigende professionalisering og industrialisering i samfundet i løbet af 1800-tallet. Der er meget information at hente i bogen om mange forhold i relation til Mønternes produktion, arbejdsmetoder, ansatte på Mønterne, bygningerne og Mønternes betydning for møntvæsenet og forholdet til staten og Nationalbanken.
Michael Märcher har skrevet et grundigt værk om et emne, der ikke tidligere i stort omfang har været genstand for forskning, og resultatet er oplysende og nyttigt.
