Herregård og herskab
Af Anders Ellegaard, cand. jur.
Herregårdenes Gyldne Tid eller deres Indian Summer; perioden 1850 – 1920 kan kaldes begge dele.
Med Grundloven af 1849 afskaffedes Enevælden og den tidligere adels privilegier og rettigheder, og deres ejendomme blev frie i den forstand, at jord og bøndergårde kunne sælges fra. (Meget kort refereret!). Det betød, at ejerne af herregårdene kunne realisere store dele af deres værdier. Samtidig havde den tekniske udvikling i perioden også haft sin virkning på landbrugets produktion, hvilket betød større udbytte og indtjening. Man taler om en blomstringstid, hvor ejerne og måske især adelen kunne leve et liv i glans og overflod – pomp og pragt. Grundloven indeholdt dog en bestemmelse om en senere lovgivning om overgangen til fri ejendom, men det skete først ved lensafløsningen i 1920.
Bogens undertitel er: ”Distinktioner og iscenesættelse på Nørre Vosborg og Hvedholm 1850-1920”. Bogen er en (let?) redigeret udgave af forfatterens ph.d. afhandling. Forfatteren har valgt de to herregårde ud fra flere parametre. Både hvor de er ens, og hvor de er forskellige. Den ene var ejet af borgerlige og kun i få generationer, den anden var ejet af højadelige grever i mange generationer. Den ene ikke specielt økonomisk rig, den anden meget velhavende. Den ene som den eneste herregård i et stort område af Vestjylland, den anden som én af de førende blandt flere på Fyn. Og der er flere andre forskelle. Én af de afgørende grunde til at vælge disse to herregårde er, at begge steder har store privatarkiver, som forfatteren har haft adgang til.
I indledningen redegør forfatteren for sin metode og de principper, der er lagt til grund for afhandlingen, som beskriver herregårdsejernes selvfremstilling, selvforståelse og selviscenesættelse som herregårdsherskab. Det er således ikke hverdagen men det spektakulære, som skal beskrives. Der redegøres for de to familiers historie og specielt for ejerne i den valgte periode.
I kapitel 1 beskrives den litteratur og de tilgange, som forfatteren har brugt. Der henvises her til andre forskeres metoder og resultater. For eksempel: ritualer og ceremonier giver magt og det iøjnefaldende forbrug og fritid betyder overskud. Pierre Bourdieus habitus- og kapitalbegreber (symbolsk, økonomisk, kulturel og social kapital) beskriver herskabernes levevis.
Under herregårdsmiljøets systematik betegnes det som ”et eget univers”, som var afgrænset og velordnet. Der nævnes en horisontal og en vertikal opfattelse af personer på herregården – slægten og de ligestillede og de ansatte. Handlinger og ritualer betød kontinuitet – for eksempel herregårdsjagternes mange ritualer. Kvindernes mange roller omtales også.
Herregårdsmiljøets stemninger: fester, familiefester, hestevæddeløb, slottenes indretning, portrætter på væggene, nedarvede møbler og smykker, festgudstjenester i slottets kapel betød fortidens nærvær i perioden.
I kapitel 2 gennemgås de to herregårdes fysiske indretning. Herskab og tjenestefolk boede adskilt med særlige zoner og bagtrapper - til tjenestefolkene. De forskellige afdelinger, stuer, værelser og rum beskrives med indretning, møbler og ting. Nogle rum kunne have særlig indretning og særlige navne efter nutidig eller tidligere brug, For eksempel kongestuen på Nørre Vosborg.
De to herregårdes bygningshistorie gennemgås fra deres opførelse til periodens afslutning, men naturligvis med vægt på afhandlingens periode. Bagerst i bogen er der oversigtstegninger med ruminddeling af stueetage og 1. sal fra begge herregårde. Det gavner forståelsen af beskrivelserne meget.
Kapitel 3´s overskrift er: ” Ægte så vel ved Ahner som ved Ælde”. Fortiden var vigtig begge steder. Mange generationer gav kulturel kapital og historie, hvilket betød noget for selvopfattelsen og selviscenesættelsen. På Hvedholm lå det så at sige lige for gennem mange generationers ejerskab, medens man på Nørre Vosborg måtte gå længere tilbage end familiens få generationers ejerskab. Nørre Vosborg stammer formentlig fra 1200-tallet. Den første kendte ejer af Nørre Vosborg var Niels Bugge i 1300-tallet. Så han blev (mis-)brugt til formålet at bevise, at man var en del af gammel historie.
H.C. Andersens besøg på Nørre Vosborg i 1859 beskrives med festivitas og besøg på omliggende gårde. Han blev så at sige vist frem, hvilket gav det ”fine” herskab kulturel kapital og anseelse.
Konklusionen i dette kapitel er, at den historiske bevidsthed var vigtig for selviscenesættelsen. På Nørre Vosborg var man en ”herregård” og familien den førende i omegnen. På Hvedholm var man herskabet og eliten. Ikke kun i omegnen, men også blandt de ligestillede.
I kapitel 4 beskrives ”Højtider og højtideligheder på herregården”. Hverdagen på herregårdene var uden pomp og pragt. På Hvedholm beskrives lensgreveparret Bille-Brahe-Selby som beskedne.
Men ved højtider og fester blev pomp og pragt vist frem. Dette havde stor symbolsk betydning og ritualerne var vigtige for selvbevidstheden og selviscenesættelsen. Festerne kunne være livsfester for herskabet så som bryllupper, fødselsdage, dåb med mere, medens årsfester var faste tilbagevendende så som jul og høstfest. De førstnævnte var for herskabet (horisontale), medens de sidstnævnte var for herregårdens ansatte (vertikale). Ved herregårdens årsfester deltog greveparret på Hvedholm i kort tid med taler eller hyldest eller en (pligt)dans, men principielt var det lidt akavet og pinligt, så i realiteten festede og spiste man hver for sig. På Nørre Vosborg var man mere den første blandt ligemænd. Bogen nævner en tredje kategori: ”på skrå” som var den lokale embedselite. Det var for eksempel præster, embedsmænd, læger, politi og lærere, den verdslige elite. De betød noget i det lokale samfund, men var ikke ligestillede med greveparret på Hvedholm. På Nørre Vosborg var man nok mere lige, men herremanden var dog den mest lige.
På Nørre Vosborg indførte man i en periode søndagssoireer. Der var 15 familier, som blev inviteret fast, hvortil der kom andre mere eller mindre løst inviterede. Man var ude eller inde efter vejret, man spiste, og der var underholdning med musik, sang, dans og taler. Man kom klokken 16 og det varede til midnat, og det var altid på Nørre Vosborg. Man var den første blandt ligemænd, eliten i omegnen.
Jagterne var et kapitel for sig på Hvedholm. Og dyrt! Vildtpleje og skytter hele året. Gæster i flere dage med jagter, middage, billard, musik og dans. Det udviklede sig fra selve jagten til store begivenheder. Ofte inspireret af de store godsjagter i England. Men jagtselskaberne havde også en social funktion. Man holdt forbindelser og netværk vedlige, og man styrkede den lokale verdensorden og herskabets status. Excellensejagter var for de ligestillede, medens de mindre fine funktionærjagter omfattede den udefrakommende, lokale embedselite.
En del af den velhavende adel boede i sæsonen i København. Enten i palæer eller i herskabslejligheder. Man dyrkede vinterens selskaber, baller, kulturelle tilbud og måske tilstedeværelse ved hoffet. Man ”netværkede”.
”Døden gør alle lige” er en gentagen strofe fra et digt om død og begravelse. Det er her overskriften til et underkapitel om begravelser på henholdsvis Hvedholm og Nørre Vosborg. Der er både ligheder og forskelle. Måske mest i størrelse og omfang, i pomp og pragt, men at det var betydningsfulde mænd på hver sin måde og på hver sit sted, kan læses ud af kapitlet. Ceremoniel, kistebærere, ligtaler og spektakulære gravsteder kan sammenlignes. Nogle ord blev brugt begge steder: hæderlighed, beskedenhed, ydmyghed, hårdt arbejde. Begge steder bekræftede begravelserne dog også, at det var én fra et herregårdsherskab, der blev begravet..
Kapitel 5 omhandler vigtigheden og betydningen af en kongelig forbindelse eller måske rettere et kongeligt besøg på herregården. Begge de to herregårde, som beskrives i bogen, fik kongeligt besøg. Adelen på Hvedholm havde i generationer haft forbindelser til kongehuset. Ikke mindst i vintersæsonerne i København, hvor der var hofballer og hoftjeneste. På Hvedholm kom kongeparret Christian IX og Dronning Louise, kronprinseparret Frederik VIII og Lovisa på besøg i 1882. Senere i 1908 kom kronprins Christian X på et kort besøg i forbindelse med en militærøvelse. Bogen beskriver de minutiøse forberedelser til besøgene. På Nørre Vosborg kom kongeparret Frederik VII og grevinde Danner på et næsten ugelangt besøg i 1861 i forbindelse med kongens rejse i Midtjylland. Dette besøg og alle forberedelser er nøje beskrevet i herregårdsfruens dagbog. Fordeling af personer på de enkelte rum, lån af møbler, linned, service m.m. udefra, planlægning af dagsprogrammer osv. osv. Forfatteren reflekterer over, at ikke kun rammerne på de to herregårde var forskellige. Det var de besøgende konger også. Frederik VII havde giftet sig borgerligt, hvilket ikke var comme il faut hos den finere adel, hvor grevinden næppe ville have været velkommen. På hjemrejsen besøgte kongen og grevinden heller ikke nogen af de store adelige herregårde. Fruen på Nørre Vosborg fik en diamantbesat broche af grevinde Danner ved afrejsen. Fruen skriver i sin dagbog: ”Jeg synes Diamanter passer ei på mig”. Herskabet på Nørre Vosborg var nok lokal elite, men ikke på dén måde. Frederik VII ønskede at vise sig som folkets konge, medens Christian IX, som besøgte Hvedholm, derimod næppe ville så meget som have overvejet at besøge Nørre Vosborg.
På Hvedholm ville man med pomp og pragt vise kongen, at man var eliten, den gamle adel. På Nørre Vosborg ville man vise, at man var et herregårdsherskab, at man var eliten i området, at man havde gammel historie og at man var lokalt forankret.
Nørre Vosborg nåede at få endnu et besøg i bogens periode. Den 3. august 1908 kom kong Frederik VIII, dronning Lovisa og deres børn på et kort besøg til frokost.
Generelt kan man sige, at de to herregårde satte alle sejl til i forbindelse med et kongeligt besøg. Midlerne var forskellige og ambitionerne var forskellige. På Hvedholm ville man cementere sin status, på Nørre Vosborg ville man vise historie og social og lokal anseelse.
Der er både ligheder og forskelle på de to herregårde. De havde dog det samme mål: distinktion og iscenesættelse. Man ville være traditionel og moderne på samme tid. Målene var dog forskellige. På Hvedholm havde man historien med sig og ville vise det. På Nørre Vosborg søgte man den. På Hvedholm var man ekskluderende, på Nørre Vosborg var man inkluderende. Begge steder var der pragtudfoldelse efter evne ved fester og mådehold til hverdag. Trods alle modsætninger og forskellige strømninger i perioden og trods forskellige mål og forudsætninger er de to herregårdsfamilier begge eksempler på deres tids blomstrende herregårdsherskaber.
Bogen har et omfattende noteapparat og en omfattende kilde- og litteraturliste. Men ikke noget register.
Mange forlag har igangsat udgivelse af serier af små bøger med letlæste fremstillinger af forskellige videnskabers status eller resultater. Denne bog hører ikke til i den genre. Den er særdeles grundig og dybdeborende indenfor dens ramme.
Historie-online.dk, den 29. marts 2017
