Herregårdshistorie 18

Af Anders Ellegaard

Denne udgave af Herregårdshistorie er nummer 18 i rækken. Redaktionen er: Claus M. Smidt, Bue Beck, Marie Aaberg Andersen og Marie Kirstine Elkjær. Bogen er vokset til 408 sider, hvilket er næsten 100 sider mere end tidligere. Men prisen er den samme som sidste år: kr. 198,00. Et fund til den pris! Bogens undertitel er: Til Britta Andersen.

Britta Andersen har været museumsdirektør siden år 2000, og hun trådte tilbage d. 1. maj sidste år.

I en hommage til hende skriver Claus M. Smidt om den store forvandling, der i hendes tid som direktør er sket på Gammel Estrup og i hele forskningen omkring herregårdene med mange nye facetter til følge. Overskriften til hommagen er ”Dynamoen”!

I en artikel om Britta Andersens afgang som direktør skrev Simon Carlson i Lokalavisen Norddjurs (4.11.2021): Britta Andersen har udviklet herregårdsmuseet på Djursland fra et støvet stolemuseum til et internationalt anerkendt specialmuseum for hele den danske herregårdshistorie 

Herregårdshistorie 18 har så mange artikler med forskningsresultater, at det ville være halsløs gerning at referere dem alle sammen, men en samlet liste over artiklerne kommer her:

Herregård og Herresæde, Carsten Porskrog Rasmussen

Fideikommissen i Sverige 1883-1975 i tabeller och diagram, Göran Ulväng

Moderne Transformasjoner – de norske herregårdene Hafslund og Borregård fra adelsgårder til industrisentere, Arne Bugge Amundsen

Stattholder Ulrik Frederik Gyldenløves residens i Norge – herregård og administrasjonssted for Larvik grevskap, Aina Aske

Familien Plessen og arkitekten Lauritz de Thurah, Claus M. Smidt

Herregårdsarkitekten som holdt af multebær, Ulla Kjær

Thorvaldsen-manien på de danske herregårde, Margrethe Floryan

Gotikken i nygotikken – forlæg til historicismens Aalholm, Thomas Bertelsen

Tranekær – et grevskab med arkitektoniske ambitioner, Peter Dragsbo

Forsvundne herregårde – nedrevne hovedbygninger på de danske godser, Niels Peter Stilling

Det forborgne renæssancehus på Brobygård, Peter Bering

Haverne på Gammel Estrup – historien om herregårdens mange haver, Kirsten Lund-Andersen

Adelige almisser i Renæssancen – ligprædikener og regnskabsposter, Poul Grinder-Hansen

Donationer fra godsejere – Dronningborg Amt som eksempel, Søren Broberg Knudsen

Da husmændene tog over på Store Restrup – historien om en herregårdsudstykning og et nyt samfund, Jesper Laursen

Standsmæssigt klædt – herskabstøj fra 1770-1780’erne, Mikkel Venborg Pedersen

Franske forbindelser – begyndelsen på en porcelænsproduktion i Danmark, Ulla Houkjær

Når stel bliver politik – Flora Danica-stellet mellem diplomatiske myter og landboreformer, Jesper Munk-Andersen

Hendes bopæl henhører under Estrup birketing… Om brændevin, birkeret og myndighed på Gammel Estrup god i 1700-tallet, Dorte Kook-Lyngholm

Den gode tjener. Og det fejlslagne forsøg på at ansætte en førstetjener på Hvedholm i 1890, Signe Boeskov

Baronessen fra benzintanken – folkekomedier, herregårde og dansk kulturarv, Mikael Frausing

Når adelen drak tobak – noget om kridtpiber, Andres Sinding

Med sanserne på besøg i herregårdenes kulturarv – museumsundervisning i det kulturhistoriske læringsrum, Helle Ingerslev Kristensen

Stor ståhej – bryllup på herregården, Marie Aaberg Andersen

Folkene på herregården – når frivillige fortæller historie på Gammel Estrup, Marie Kirstine Elkjær

Jamen, Herren du milde… der er nok at tage fat på, og i hvert fald noget for enhver smag og interesse.

For bare at nævne et par stykker:

Carsten Porskrog Rasmussens artikel om ”Herregård og herresæde” handler om de forskellige navne, som gennem tiderne er blevet brugt om storbønders og adeliges gårde og godser, og om den udvikling der har været af gårdenes/sædernes bygninger til beboelse og avl.

Niels Peter Stillings artikel om ”Forsvundne herregårde – Nedrevne hovedbygninger på de danske godser” er et sandt detektivarbejde i tid, perioder og nutid. De ældste eksisterer kun i minder eller litterært, medens de yngste stadig eksisterer på papiret. Artiklen er fyldt med eksempler på de forsvundne herregårde. De sidst forsvundne eksisterer stadig som tegninger eller fotografier.

Jesper Munk Andersens artikel om ”Når stel bliver politik – Flora Danica-stellet mellem diplomatiske myter og landboreformer” er en åbenbaring for denne anmelder. Indtil nu har stellet været en bestilling fra Det danske kongehus, idet det skulle være en gave til Kejserinde Katharina den Store, men nu føjes der en ny ”historie” på. Har stellet været et partsindlæg til fordel for reformlinjen i landboreformerne? Læs selv den fantastiske historie før ny forskning (måske) reder trådene ud.

Som det fremgår af disse tre eksempler er der i bogen allerede spændende ny forskning på herregårdsområdet, og hvad er der ikke i vente? - Bagerst i bogen er en præsentation af forfatterne til de enkelte artikler med deres uddannelse, stilling og forskningsområder.

Herregårdshistorie 18 er en hommage til den afgåede direktør Britta Andersen og en ny kaleidoskopisk samling af artikler om mange forskellige emner indenfor forskningen om herregårdene.

[Historie-online.dk, den 18. januar 2023]